Brev fra Chefredaktøren – Er det den sidste efterbrænder på aktiemarkedet?

En efterbrænder på et jetfly beskrives sådan: Efterbrænderen forøger jetudstødningens hastighed og dermed motorens trykkraft. Billedet af en efterbrænder synes at passe bedre og bedre på aktiemarkedet. Stemningen er fortsat positiv efter en næsten lodret stigning siden oktober sidste år.

Aktiemarkederne er nu mere overkøbte, end de var før de seneste store aktienedture. Der er altså den slags eufori på aktiemarkedet, som kan fortsætte længere, end man tror.

Men vi kan også komme tilbage igen til virkeligheden meget hurtigt. Og vi tror faktisk, at det snart vil ske. Denne uges meldinger fra den amerikanske og den europæiske centralbank om, at de ser rentesænkninger senere i år, gav ny damp på aktiekedlerne.

Det forunderlige er, at markedet flere gange tidligere er steget i kølvandet på samme forventede rentesænkninger. Det er altså den samme begrundelse, som endnu engang løfter aktiemarkederne. Nej, ikke så logisk.

Og så er der selvfølgelig euforien omkring kunstig intelligens, som utvivlsomt får stor betydning for vores måde at leve på og på produktiviteten i erhvervslivet. Læs også Sten Thorup Kristensens medieanmeldelse i denne udgave, som får AI-euforien lidt ned på jorden igen.

Og så er der også fedmemedicin-euforien, som har ramt hele tre danske aktier, nemlig Novo Nordisk, Zealand og det mindre Gubra, men som dog er et meget sektorspecifikt fænomen.

Vores bundlinje er, at makroøkonomien i den vestlige verden og i Kina fortsat viser svaghed. Markedet tror fortsat kun på tre-fire rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank i år. Værdiansættelserne på de bedste selskaber er tårnhøje, og analytikerne nedjusterer fortsat deres estimater for de børsnoterede selskabers overskud de kommende kvartaler.

Særligt har analytikerne for Stoxx600-selskaberne sat tech, cyklisk forbrug og industri ned. Finans og healthcare holder nogenlunde stand, og det er da i det mindste godt for en stor del af de danske largecap-selskaber.

I denne udgave tager vi bl.a. pulsen på flere af de konjunkturafhængige sektorer i Danmark: Fagredaktør Ejlif Thomasen fortæller om, at kontorlejemarkedet nu for alvor begynder at skride i udkanten af hovedstaden. Finansanalytiker Per Grønborg har analyseret ændringerne i bankernes indlåns- og udlånsrenter, siden centralbankerne begyndte at sætte de korte renter op.

Vi har også forsøgt at tegne et billede af udviklingen i realkreditinstitutternes udlånstab, i kølvandet på højere ejendomsskatter, udløb på udlån med afdragsfrihed, og gennemslag med højere renter på de tre- og femårige variable boliglån, som nu skifter fra nul til 4 pct.

God læselyst.

Med venlig hilsen

Morten W. Langer

Chefredaktør