Kære læser
Flere store internationale finanshus er ikke i tvivl: Europæiske aktier er over en bred kam steget markant i starten af året i forventning om en fredsaftale i Ukraine mellem Rusland og – ja, hvem?
Budskabet er, at det ikke bliver det store problem at indgå en fredsaftale, da mange af byggeklodserne ser ud til at være luftet fra både Ruslands og USA’s side. De europæiske politiske ledere har ikke snakket fred de seneste tre år, så det er måske ikke så overraskende, at de i første runde har snakket sig ud af ligningen.
Det svære ved en fredsaftale bliver at sikre den langsigtede fred: Rusland ser ud til at lægge stor vægt på fortsat at manifestere sig som en relevant aktør i det geopolitiske spil. Så truslen vil lure under overfladen. Også selvom Putin på den korte bane er under stigende indenrigspolitisk pres for at afslutte krigen.
Med en fredsaftale vil Europa og især Ukraine skulle opbygge sit forsvar med enorme investeringer for at kunne imødegå og afskrække Rusland fra nye forsøg på gå ind over andre landes grænser.
Europa har de seneste år anvendt enorme summer på at hjælpe Ukraine med militærudstyr. Så det kommer ikke til at slutte her, især Trump har meldt ud, at amerikanerne ikke længere vil betale den største del af regningen.
Når fredsaftalen kommer, har det europæiske aktiemarked altså allerede indarbejdet en stor del af ”gevinsten” med en risk-off præmie. Der vil dog fortsat være store gevinster til udvalgte sektorer og virksomheder, som kommer til at deltage direkte i genopbygningen af Ukraine og den militære oprustning.
Men der er ikke tvivl om, at spillepladen har ændret sig: Europæerne kommer fremover til i højere grad at stå på egne ben. Også selvom der ikke har været trusler om, at USAs vil forlade NATO, kan Europa ikke regne med hjælp fra USA i en krigssituation.
Velkendt er det, at Trump siger rigtig mange mærkelige ting. Men i sidste ende bør han bedømmes på de konkrete aftaler og beslutninger, der tages omkring Ukraine, Europa, told og andre økonomiske spørgsmål.
Europa har i den grad brug for at stå på egne ben, og både nationale statsledere og EU må nu for alvor tage fat – og tænke ud af boksen med ukonventionelle tiltag.
Grundlæggende har Europa været styret elendigt de seneste ti år, hvilket har ført til et økonomisk svagt EU med en svag makroøkonomi, ustabile politiske forhold i flere store EU-lande på grund af manglende føling med folkestemningen, ukontrollerede flygtningestrømme, bureaukratiske bånd på markedseffektivitet og på innovation og udvikling i erhvervslivet – og offentlige sektorer, som ikke har høstet de effektiviseringsgevinster, som den digitale udvikling og AI giver grundlag for.
Det er det, de politiske ledere i Europa bør fokusere på lige nu: de skal skabe en stærkere europæisk økonomi.
Alternativet er, at den nye regning til militær oprustning kommer til at gøre rigtig ondt i form af nedskæringer på andre offentlige udgifter.
Skræmmebilledet er naturligvis, at EU og de enkelte EU-lande vælger at gældsfinansiere det hele – og dropper stabilitetspagten – med risiko for ny finansiel ustabilitet og en ny gælds- og finanskrise.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør
