Brev fra Chefredaktøren – Fortsat manglende åbenhed i den danske fondsverden

Kære læser

Danskerne betaler hvert år milliarder i omkostninger for at få forvaltet deres opsparing. Som hovedregel har vi dygtige forvaltere herhjemme, som tager godt vare på vo- res opsparing i fonde og i pensionsopsparinger.

Men hvis man som privat investor ønsker gennemsigtig- hed om, hvordan de enkelte forvaltere arbejder, og hvordan de klarer sig afkastmæssigt, ser det mildest talt ringe ud.

Økonomisk Ugebrev forsøger løbende at forstå og beskrive, hvordan de professionelle investeringsforvaltere præsterer, hvordan de beregner kunde-betalte omkostninger, og deres investeringsstrategier og afkast i forhold til   hensigtsmæssige   benchmark   indeks.

I denne udgave beskriver vi, hvordan Jyske Invests mil- liardstore investeringsfond for bæredygtige investeringer tager 1,6 pct i omkostninger, fordi det formelt er en aktivt forvaltet fond. Men fondens afkast bevæger sig stort set præcist parallelt med det underliggende markedsindeks. Med andre ord tyder det på, at kunderne betaler tre gange mere end omkostningerne i en tilsvarende billig ETF- fond, uden at de får noget for det.

Lugter af skandale

I denne uge har ATP aflagt regnskab for første halvår. Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Carsten Vitoft har løbende skrevet om ATP’s performance. Og det er der kommet en stribe artikler ud af de seneste år, som ATP sikkert oplever som meget kritiske.

Måske var det forklaringen på, at Carsten Vitoft i denne uge ikke blev inviteret til pressemøde ved fremlæggelsen af halvårsregnskabet. Heller ikke selvom han på forhånd spurgte, om der blev holdt pressemøde. Det blev der, viste det sig. Det lugter naturligvis af en skandale, at ATP på den måde holder kritiske journalister væk fra den statslige pengetanks pressemøder, især når der er tale om penge baseret på tvangsopsparing fra alle danskere. Det kommer vi til at grave dybere i.

Vi har også løbende skrevet om Formuepleje, som over de seneste år har præsteret mildest talt ringe afkast på nogle af de store fonde. Men der er alligevel blevet hævet kæmpestore omkostningerne på kundernes konti. Det kommer vi til at skrive mere om de næste uger.

Senest skrev vi før sommerferien, at Formuepleje sandsynligvis har fået kunderne til at overføre penge fra gamle fonde, som gik dårligt til en ny superfond, der på forunderlig vis på rekordtid har opbygget en kæmpeformue på flere milliarder.

Formuepleje ønskede ikke at svare på enkle konkrete spørgsmål om, hvorvidt deres kunder blot havde overført penge fra de gamle fonde til den nye fond, måske base- ret på Formueplejes rådgivning. Branchekilder udtalte til Økonomisk Ugebrev, at det virkede oplagt, at det var det, der var sket. Formuepleje blev så fornærmede, at de nu har trukket Økonomisk Ugebrev i Pressenævnet. Udfaldet af den sag afventer vi med sindsro..

Store tab eller gevinster

Vi har også over de seneste år skrevet om pensionssektorens alternativer, herunder milliardinvesteringer i Copenhagen Infrastructure Partners (CIP). Danskerne har gennem deres pensionsselskaber næsten investeret 1000 mia. kr. i såkaldte alternativer, altså vindmølleparter, solcelleparker, anden infrastruktur, ejendomme og unoterede  selskaber.

Nogle af disse enkeltinvesteringer løber op i milliarder. Men der er stort set ingen gennemsigtighed om, hvad det er, og hvordan det går. For en pensionsopsparer kan det udmærket godt have betydning, om et pensionsselskab har en milliardinvestering i TDC og i Nykredit, hvor der potentielt kan ligge store tab eller gevinster.

Dette er en overordnet dagsorden, vi vil fortsætte med at forfølge. Med den målsætning, at der gerne skulle komme bedre gennemsigtighed omkring investeringer, afkast og omkostninger. Det vil i sidste ende kunne betyde, at pengene fordeles mere optimalt mellem fonde og pensionsselskaber, så de investerer endnu mere effektivt end i dag – til gavn for danskerne og den samfundsmæssige velfærd.

God læselyst

Morten W. Langer

Chefredaktør