Kære læser
Som det fremgår af fagredaktør Carsten Vitofts analyse af Nationalbankens finanser, står banken til at hente et overskud i år på 30 mia. kr. efter et rekordoverskud forrige år på godt halvdelen. Med andre ord står Nationalbanken nu med en bugnende pengekasse, hvor det næppe giver mening ikke at udbetale de fleste af pengene til staten.
Med andre ord kan regeringen fra foråret se frem til en kæmpe pengegave, som giver mulighed for at uddele gaver til danskerne op til det kommende Folketingsvalg senest næste efterår. Da det er en engangsgave, skal regeringen naturligvis være forsigtig med at anvende pengene til varige foræringer.
Men med de aktuelle meningsmålinger er det oplagt, at regeringen har brug for at gøre sig lækker over for vælgerne. Problemet er, at der måske ikke er tid til at anvende pengene før folketingsvalget, og derfor kan blå blok også byde ind med gaver til danskerne.
Sikkert er det, at regeringen via Nationalbankens rekordoverskud og overkonsolidering står med et usædvanligt ekstra råderum frem mod næste folketingsvalg. 2024 gav et historisk overskud (ca. 17 mia. kr.), som blev stående i Sikringsfonden, og 2025 peger mod et endnu større resultat tæt på 30 mia. kr. Dermed kan et samlet manøvrerum i størrelsesordenen op til 50 mia. kr. komme i spil alt efter overførsler og politiske valg.
Eksperter peger på, at afdrag på statens gæld næppe er optimal brug af engangsmidler, fordi afkastet på valutareserven vurderes højere end statens finansieringsomkostninger. Med et valg i sigte vil presset for synlige vælgernære initiativer stige.
Oplagte temaer er den omdiskuterede lavere fødevaremoms, altså “leveomkostnings-kortet.” Det vil give en hurtigt forståelig lettelse i husholdningsbudgettet. Den kan rammesættes som midlertidig inflationshjælp eller grøn omstilling med hovedvægt på en lavere sats på sunde og klimavenlige varer. For familier i lav- og mellemindkomster kan det give en mærkbar forbrugergevinst og høj synlighed i dagligdagen.
En anden mulighed er, at regeringens kæmpeindkøb af militært isenkram de kommende år kan blive delfinansieret af guldregnen fra Nationalbanken. Velkendt er det, at et dansk forsvarsbudget på tre pct. af BNP hen ad vejen ikke kan undgå at udløse skatteforhøjelser til danskerne eller stigende statsligt budgetunderskud.
Statsministeren vil måske også vælge at give flere pengegaver til Ukraine til militærhjælp ud over de 70 mia. kr., som allerede er overleveret. Det er nok ikke en stemmesluger, især ikke, da en stigende andel af danskerne synes, at vi har sendt for mange penge til Ukraine.
En sællert kunne være at stille skattelettelser i udsigt. En mulighed er højere personfradrag eller lavere mellemskatter, som også ville komme vælgerne fra SF og Socialdemokratiet til gode. Skattelettelser vil kunne fremme, at “arbejde skal kunne betale sig,” som længe har været et bredt politisk slogan.
Og så skal man huske midt i gaverusen, at der er tale om en engangsydelse fra Nationalbanken, som måske vil sige, at det er en ekstraordinær situation med de stigende guldpriser, og at de kan falde igen. Ja, så Nationalbanken burde måske hjemtage halvdelen af gevinsten, som eksperter anbefaler overfor Økonomisk Ugebrev. Under alle omstændigheder bliver det nu spændende at følge, hvordan Nationalbanken og regeringen vil håndtere den mulige guldregn – op til det næste folketingsvalg.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør
