Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Brev fra Chefredaktøren – Regeringen står til engangsgave på op mod 50 mia.

Morten W. Langer

mandag 13. oktober 2025 kl. 11:55

Morten W. Langer - Chefredaktør
Kære læser

Som det fremgår af fagredaktør Carsten Vitofts analyse af Nationalbankens finanser, står banken til at hente et overskud i år på 30 mia. kr. efter et rekordoverskud forrige år på godt halvdelen. Med andre ord står Nationalbanken nu med en bugnende pengekasse, hvor det næppe giver mening ikke at udbetale de fleste af pengene til staten.

Med andre ord kan regeringen fra foråret se frem til en kæmpe pengegave, som giver mulighed for at uddele gaver til danskerne op til det kommende Folketingsvalg senest næste efterår. Da det er en engangsgave, skal regeringen naturligvis være forsigtig med at anvende pengene til varige foræringer.

Men med de aktuelle meningsmålinger er det oplagt, at regeringen har brug for at gøre sig lækker over for vælgerne. Problemet er, at der måske ikke er tid til at anvende pengene før folketingsvalget, og derfor kan blå blok også byde ind med gaver til danskerne.

Sikkert er det, at regeringen via Nationalbankens rekordoverskud og overkonsolidering står med et usædvanligt ekstra råderum frem mod næste folketingsvalg. 2024 gav et historisk overskud (ca. 17 mia. kr.), som blev stående i Sikringsfonden, og 2025 peger mod et endnu større resultat tæt på 30 mia. kr. Dermed kan et samlet manøvrerum i størrelsesordenen op til 50 mia. kr. komme i spil alt efter overførsler og politiske valg.

Eksperter peger på, at afdrag på statens gæld næppe er optimal brug af engangsmidler, fordi afkastet på valutareserven vurderes højere end statens finansieringsomkostninger. Med et valg i sigte vil presset for synlige vælgernære initiativer stige.

Oplagte temaer er den omdiskuterede lavere fødevaremoms, altså “leveomkostnings-kortet.” Det vil give en hurtigt forståelig lettelse i husholdningsbudgettet. Den kan rammesættes som midlertidig inflationshjælp eller grøn omstilling med hovedvægt på en lavere sats på sunde og klimavenlige varer. For familier i lav- og mellemindkomster kan det give en mærkbar forbrugergevinst og høj synlighed i dagligdagen.

En anden mulighed er, at regeringens kæmpeindkøb af militært isenkram de kommende år kan blive delfinansieret af guldregnen fra Nationalbanken. Velkendt er det, at et dansk forsvarsbudget på tre pct. af BNP hen ad vejen ikke kan undgå at udløse skatteforhøjelser til danskerne eller stigende statsligt budgetunderskud.

Statsministeren vil måske også vælge at give flere pengegaver til Ukraine til militærhjælp ud over de 70 mia. kr., som allerede er overleveret. Det er nok ikke en stemmesluger, især ikke, da en stigende andel af danskerne synes, at vi har sendt for mange penge til Ukraine.

En sællert kunne være at stille skattelettelser i udsigt. En mulighed er højere personfradrag eller lavere mellemskatter, som også ville komme vælgerne fra SF og Socialdemokratiet til gode. Skattelettelser vil kunne fremme, at “arbejde skal kunne betale sig,” som længe har været et bredt politisk slogan.

Og så skal man huske midt i gaverusen, at der er tale om en engangsydelse fra Nationalbanken, som måske vil sige, at det er en ekstraordinær situation med de stigende guldpriser, og at de kan falde igen. Ja, så Nationalbanken burde måske hjemtage halvdelen af gevinsten, som eksperter anbefaler overfor Økonomisk Ugebrev. Under alle omstændigheder bliver det nu spændende at følge, hvordan Nationalbanken og regeringen vil håndtere den mulige guldregn – op til det næste folketingsvalg.

God læselyst

Morten W. Langer

Chefredaktør

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank