Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Brev fra Chefredaktøren – Rigtig timing for ny konsolideringsbølge i banksektoren

Morten W. Langer

mandag 16. december 2024 kl. 11:55

Brev fra chefredaktøren

Kære læser

Timingen i CEO Michael Rasmussens købstilbud på Spar Nord Bank er interessant: Det lå allerede i kortene, at det ville ske på et tidspunkt, med Nykredits ejerandel på ca. 20 pct. i Spar Nord Bank, og CEO Lasse Nyby fra Nordjylland siddende i Nykredits bestyrelse.

Man må antage, at opkøbet har været drøftet og besluttet i bestyrelsen for Nykredit. Og hvis det var sket mod Lasse Nybys vilje, havde han sikkert allerede forladt koncernens bestyrelse.

Men hvorfor lige nu? Vores bud er, at mange bankledelser lige nu er langt mere villige til at snakke fusioner og opkøb, fordi banksektoren har været gennem en guldperiode med stigende aktiekurser, og de mørke skyer trækker stille og roligt op om os: torsdag satte ECB den korte styringsrente ned med en kvart pct., helt som forventet. Og de økonomiske udsigter blev beskrevet som dystre.

For mange bankledelser, især dem med svage forretningsmodeller og en halvsvag kreditbog, er det oplagt snart at sælge sig selv for at høste gevinsten og aflevere banken i stærke ejerhænder. Vi forventer, at salget af Spar Nord Bank til Nykredit (eller Ringkjøbing Landbobank: se analysen herom i denne uge) vil åbne ballet for flere opkøbstilbud.

Vi kan blot se på hvilke banker, der i den seneste uge er steget mest i aktiekurs – i en periode, hvor de europæiske bankaktier ellers har ligget fladt. Se analysen i denne uge herom. Det synes oplagt, at markedet også forventer mere og en snarlig konsolideringsbølge.

Med andre ord har Nykredits Michael Rasmussen igangsat et jordskælv i den danske finanssektor, som vil præge 2025. Totalkredit-bankerne, især Sydbank, Arbejdernes Landsbank/Vestjysk Bank og Ringkjøbing Landbobank, skal overveje, om de vil acceptere en tilstand, hvor deres nære samarbejdspartner stille og roligt spiser af deres marked.

For bankledelserne bliver det en svær beslutning, fordi alle økonomiske argumenter taler for, at lokalbankerne bør acceptere tingenes tilstand, som finansanalytiker Per Grønborg konkluderer i en stenhård økonomisk analyse i denne uge.

Men der kan selvfølgelig også være langsigtede strategiske overvejelser, som kan fremme andre løsningsmodeller, f.eks. at lokalbankerne går sammen om at transformere DLR til et full service-realkreditinstitut.

Den aktuelle transaktion – og kommende fusioner – rejser en lang række spørgsmål om, hvor vi er på vej hen i den danske banksektor. ØU har tidligere påvist, at konkurrencen er så svag, at der er ca. 12.000 flere ansatte i banksektoren end i vores nabolande, set i forhold til antal indbyggere.

Danskerne og erhvervslivet betaler altså alt for meget for bankydelser, og der kan man håbe på, at færre større enheder vil skærpe priskonkurrencen, så renter, gebyrer og andre brugeromkostninger kunne nedbringes. Det kan også være, at udviklingen går den anden vej med fortsat stigende priser og mangelfuld konkurrence, f.eks. inden for realkredit.

Bundlinjen er, at der er brug for en langt skrappere og modig konkurrencemyndighed, der griber ind, når der er behov for det. Lysten til at gøre en forskel synes ikke stor, hvis man ser på den seneste tilsagnsaftale med Nykredit.

Men kan håbe på, at konkurrencemyndigheden, når den aktuelle aftale skal revurderes om fem år, tager de nye skrappere redskaber i brug, som den har fået. ØU har tidligere flere gange beskrevet det nye redskab, nemlig ”markedsefterforskning”, som kan munde ud i indgreb, også selvom konkurrencereglerne ikke er overtrådt.

Men det vil i sidste ende afhænge af, om den siddende regering, det uafhængige konkurrenceråd og Konkurrencestyrelsen har mod til at anvende de nye redskaber.

God læselyst

Morten W. Langer

Chefredaktør

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank