Brev fra Chefredaktøren – Rigtig timing for ny konsolideringsbølge i banksektoren

Kære læser

Timingen i CEO Michael Rasmussens købstilbud på Spar Nord Bank er interessant: Det lå allerede i kortene, at det ville ske på et tidspunkt, med Nykredits ejerandel på ca. 20 pct. i Spar Nord Bank, og CEO Lasse Nyby fra Nordjylland siddende i Nykredits bestyrelse.

Man må antage, at opkøbet har været drøftet og besluttet i bestyrelsen for Nykredit. Og hvis det var sket mod Lasse Nybys vilje, havde han sikkert allerede forladt koncernens bestyrelse.

Men hvorfor lige nu? Vores bud er, at mange bankledelser lige nu er langt mere villige til at snakke fusioner og opkøb, fordi banksektoren har været gennem en guldperiode med stigende aktiekurser, og de mørke skyer trækker stille og roligt op om os: torsdag satte ECB den korte styringsrente ned med en kvart pct., helt som forventet. Og de økonomiske udsigter blev beskrevet som dystre.

For mange bankledelser, især dem med svage forretningsmodeller og en halvsvag kreditbog, er det oplagt snart at sælge sig selv for at høste gevinsten og aflevere banken i stærke ejerhænder. Vi forventer, at salget af Spar Nord Bank til Nykredit (eller Ringkjøbing Landbobank: se analysen herom i denne uge) vil åbne ballet for flere opkøbstilbud.

Vi kan blot se på hvilke banker, der i den seneste uge er steget mest i aktiekurs – i en periode, hvor de europæiske bankaktier ellers har ligget fladt. Se analysen i denne uge herom. Det synes oplagt, at markedet også forventer mere og en snarlig konsolideringsbølge.

Med andre ord har Nykredits Michael Rasmussen igangsat et jordskælv i den danske finanssektor, som vil præge 2025. Totalkredit-bankerne, især Sydbank, Arbejdernes Landsbank/Vestjysk Bank og Ringkjøbing Landbobank, skal overveje, om de vil acceptere en tilstand, hvor deres nære samarbejdspartner stille og roligt spiser af deres marked.

For bankledelserne bliver det en svær beslutning, fordi alle økonomiske argumenter taler for, at lokalbankerne bør acceptere tingenes tilstand, som finansanalytiker Per Grønborg konkluderer i en stenhård økonomisk analyse i denne uge.

Men der kan selvfølgelig også være langsigtede strategiske overvejelser, som kan fremme andre løsningsmodeller, f.eks. at lokalbankerne går sammen om at transformere DLR til et full service-realkreditinstitut.

Den aktuelle transaktion – og kommende fusioner – rejser en lang række spørgsmål om, hvor vi er på vej hen i den danske banksektor. ØU har tidligere påvist, at konkurrencen er så svag, at der er ca. 12.000 flere ansatte i banksektoren end i vores nabolande, set i forhold til antal indbyggere.

Danskerne og erhvervslivet betaler altså alt for meget for bankydelser, og der kan man håbe på, at færre større enheder vil skærpe priskonkurrencen, så renter, gebyrer og andre brugeromkostninger kunne nedbringes. Det kan også være, at udviklingen går den anden vej med fortsat stigende priser og mangelfuld konkurrence, f.eks. inden for realkredit.

Bundlinjen er, at der er brug for en langt skrappere og modig konkurrencemyndighed, der griber ind, når der er behov for det. Lysten til at gøre en forskel synes ikke stor, hvis man ser på den seneste tilsagnsaftale med Nykredit.

Men kan håbe på, at konkurrencemyndigheden, når den aktuelle aftale skal revurderes om fem år, tager de nye skrappere redskaber i brug, som den har fået. ØU har tidligere flere gange beskrevet det nye redskab, nemlig ”markedsefterforskning”, som kan munde ud i indgreb, også selvom konkurrencereglerne ikke er overtrådt.

Men det vil i sidste ende afhænge af, om den siddende regering, det uafhængige konkurrenceråd og Konkurrencestyrelsen har mod til at anvende de nye redskaber.

God læselyst

Morten W. Langer

Chefredaktør