Kære læser
DR’s Tv-serie om den statslige udbytterefusions-skandale, der kostede de danske skatteydere 12 mia. kr., er et mustsee for enhver dansker. I hvert fald hvis man interesserer sig for, hvordan beslutningsprocesserne kan være i centraladministrationen, og hvordan milliardstore problemsager kan blive fuldstændigt kortsluttet af et uprofessionelt og udygtigt DJØF-teknokrati, måske fordi ansvarlige ministre skal beskyttes. Og hvordan ministre kan vælge at tage skyklapper på, så de formelt ikke ved noget.
Ja, denne gang har DR leveret noget af et pletskud. Efter de første afsnit af statskanalens TV-serie ”Andre folks penge” har andre kommentatorer udtrykt kritik af formen, og at der er tale om en overdreven komedie med stænk af karikaturer.
Men det er kun en lille smule rigtigt. Efter de første afsnit tænkte jeg selv, at den da havde fået rigeligt med sovs og kartofter, som vi siger, når en artikel er blevet lige lovlig skarpvinklet. Det fik mig til at grave ned i delberetningen fra den Kommission, som fortsat undersøger sagen med henblik på at placere ansvar – hvis det overhovedet kommer til at ske?
Delberetningen fra 2021, som er på 4.384 sider, bekræfter store dele af hændelsesforløbet som fortalt af DR omkring den manglende action fra embedsmænd og ministre helt tilbage til 2010. Ja, det var først fra 2015, at der virkelig kom skub i sagerne efter tip fra tyskerne, og efter embedsmændene tilsyneladende ikke længere kunne feje milliardskandalen ind under gulvtæppet.
DR’s hovedperson, der igen og igen søgte at advare om den potentielle og sandsynlige svindel, hedder i den virkelige verden Lisbeth Rømer. Hun forsøgte siden 2010, altså fem år før, der for alvor blev grebet ind, at advare egne chefer, Skatteministeriet og endda politikere om det gigantiske hul i kontrollen med udbetaling af skatterefusioner på selskabsskat.
På side 2411 i delbetænkningen oplyses, at hun udarbejdede et notat dateret den 28. oktober 2010 om farerne ved refusionssystemet, herunder risikoen for dobbeltudbetaling. Dette notat nævnes flere gange i betænkningen.
Ifølge side 62 bekræftede et vidne, at ”Lisbeth Rømer i forbindelse med de møder, som hun deltog i, oplyste, at hun mange gange havde forsøgt at gøre ledelsen opmærksom på problemerne i udbytteadministrationen.”
Uanset hvordan man vender og drejer sagen, så er det et faktum, at udbytteskandalen kunne være stoppet, før milliarderne fra 2010 virkelig begyndte at fosse ud af den danske statskasse. Alle forklaringer på, hvorfor Lisbeth Rømers advarsler blev overhørt, udgør en vaskeægte skandale:
Var cheferne i DJØF-teknokratier simpelthen bare ikke dygtige nok? Eller var de ligeglade og så helst, at problemerne blev fejet ind under gulvtæppet til en anden? Ville de beskytte deres minister? Og hvor var Rigsrevisionen og den interne revision i Skat, der tidligt påpegede problemer. Men der skete alligevel ikke noget?
Og hvor var de ansvarlige ministre: Blev de visket uformelt i øret om den ulmende skandale? Eller havde de ikke styr på deres topembedsmænd med hensyn til orienteringspligt om vigtige sager? Bliver man virkelig ansvarsfri af det?
At det var to SF-ministre, der som skatteministre kunne have stoppet det hele – før milliarderne begyndte at fosse ud af statskassen – gør selvfølgelig ikke sagen mindre pikant og opsigtsvækkende: Kristian Jensen (V) var skatteminister 2010-2011, Thor Möger Petersen (SF) fra 2011-2012 og Holger K. Nielsen (SF) fra 2012-2013.
De danske medier begyndte først at skrive om den såkaldte Cum-ex skandale i 2015. Vi kommer tilbage med mere om sagen efter sommerferien.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør
