Kære læser
Mandag starter en ny global verdensorden, Trump 2.0, som vi endnu ikke kender så meget til.
Men skal man tage Donald Trumps retorik de seneste uger for pålydende – op til hans tiltræden i verdens mest magtfulde job – ser det ikke godt ud. Vi tror dog ikke, at det går så galt.
Donald Trump taler og forhandler som en brugtvognsforhandler. Men han ved godt, at der i sidste ende skal landes nogle konkrete resultater, og det vil også kræve nogle kompromisser.
Hans brugtvognshandler-retorik har selvfølgelig udløst stor nervøsitet om, hvor meget af det, han faktisk mener. Og statsminister Mette Frederiksen kan selvfølgelig ikke ignorere hans udtalelser om, at han vil købe Grønland og indlemme det i USA – eller anvende militær magt for at få sin vilje.
Med USA’s placering i NATO og som tæt partner til Europa og ikke mindst Danmark må det anses for at være utænkeligt, at han gør alvor af nogle af de latterlige trusler.
Men vi står uden tvivl foran en ny verdensorden, hvor spillereglerne ændres. Trump har tydeligvis nogle ambitioner om at gøre USA ”great again”: Og det skal især ske ved at udnytte de økonomiske og finansielle magtmidler, som verdens største og stærkeste økonomi vitterligt besidder.
Trump 2.0 omfatter, at Trump vil sætte sig endnu stærkere på den globale finansverden. Han vil hårdhændet modarbejde dem, der ønsker et opgør med US dollar som reservevaluta. Han vil styre den globale oliehandel og energipriserne.
Han vil anvende toldtariffer som straf overfor dem, der ikke makker ret. Han vil kræve, at vestlige infrastrukturer kører på amerikansk software, og han vil gøre alt for, at USA fortsat vil være AI-frontløber med kontrol over de vigtige AI-datacentre over hele kloden.
Global frihandel og globaliseringen vil blive sat tilbage. Trump 2.0 handler om at styrke den nationale sikkerhed, for enhver pris, og genskabe økonomisk konkurrenceevne for amerikanske selskaber med kunstige barrierer, så USA på sigt kan begynde at tilbagebetale den eksorbitante statsgæld.
Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, har allerede nævnt nogle af virkemidlerne til at nå målene: Grønland, Canada, karteller, Arktis, ”Amerikas” Golf, olie og gas og sjældne jordarter.
Trump 2.0 går ud på at omorganisere spillepladen – med handel og teknologi langt mere under amerikansk kontrol. Over de seneste årtier har Kina og Rusland øget deres globale indflydelse, men USA’s skiftende regeringer har haft svært ved at finde fodfæste. Trump 2.0 går ud på at ændre på dette.
Trump 2.0 handler i den grad også om Nordvestpassagen omkring Grønland. Eller Northern Sea Route (den nordlige sørute) – den russiske betegnelse; kineserne kalder det Den Arktiske Silkevej. Den ses som en af fremtidens vigtigste forbindelseskorridorer.
Northern Sea Route rummer mindst 15 pct. af verdens uudforskede olie og 30 pct. af verdens uudforskede naturgas. Grønland ligger lige i midten af dette nye store spil – i stand til at levere årtiers uran, lige så meget olie som Alaska (købt fra Rusland i 1867) samt sjældne jordarter – og det giver også nyttigt ejendomsret til missilforsvar og -angreb.
Den kinesiske militærekspert Yu Chun bemærkede, at “snart forventes den længe ønskede ‘gyldne vandvej’ i Arktis at åbne, hvilket gør det muligt for skibe at krydse Stillehavet og sejle langs Nordamerikas og Eurasiens nordkyster til Atlanterhavet.”
Trump 2.0 ønsker fra Grønland total militarisering, privilegeret adgang til sjældne jordarter og kommerciel udelukkelse af russiske og kinesiske virksomheder. Da Northern Sea Route således er et nøgleelement i det sino-russiske samarbejde, er det uundgåeligt, at USA’s strategiske vision er at forhindre etableringen af en ‘gylden vandvej’ mellem Kina, Rusland og Europa ved at kontrollere Grønland.
Det kan meget vel ende med, at USA får sin vilje med Grønland. Enten gennem særskilte aftaler med Grønland som en fortsat del af det danske Kongerige, eller som en selvstændig stat under stærk indflydelse af USA. Det sidste må dog anses for mindre sandsynligt.
Så velkommen til den nye verdensorden. Fortsættelse følger.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør
