Uddrag fra ØU Ledelse fredag:
Kære Læser
Vi har tidligere påpeget, at forholdene i dansk erhvervsliv ser mere og mere dystre ud. Altså ikke for de store globale virksomheder, som har hovedparten af deres salg uden for landets grænser. De klarer sig generelt meget flot.
Men for de mindre og mellemstore selskaber, som sælger mest på hjemmemarkedet, synes udsigterne at være mere og mere dunkle. Vi har tidligere påvist, at de danske industrivirksomheder har haft sværere og sværere ved at sælge deres varer og services på hjemmemarkedet.
Tallene fra Danmarks Statistik har været klare og entydige: Virksomhederne har over en bred kam holdt dampen i produktionen oppe. Det gør man selvfølgelig kun, indtil at lagrene er fyldt op med usolgte varer.
De seneste data fra Danmarks Statistik for industriens produktion og omsætning i marts viser lige netop, at det er ved at være situationen: Produktionen dykkede i marts med 5,2 pct. i forhold til måneden før. Og produktionen dykkede i den seneste tremåneders periode med 1,3 pct. i forhold til sidste kvartal 2023. Så noget kunne tyde på, at lagrene er fyldt op, og at ledelserne begynder at tage konsekvensen af dette.
Ifølge Danmarks Statistik var vækstbidraget i procentpoint i forhold til det foregående kvartal følgende: Minus 4,6 procentpoint fra eksporten (som falder sammen nu), minus 0,9 procentpoint fra privatforbruget, og plus 0,6 procentpoint fra offentligt forbrug. Lagerforøgelser bidrog med plus 0,4 procentpoint, og faste investeringer, især maskiner og udstyr i erhvervslivet, med plus 0,9 procentpoint.
Det forunderlige er, at regeringen, altså Økonomiministeriet, netop har opjusteret BNP-prognosen for dansk økonomi til 2,7 pct., fra 2,4 pct. Vi har gravet i tallene, og opjusteringen skyldes alene stigende offentlige udgifter, bl.a. militærstøtte til Ukraine.
I regeringens Økonomisk Redegørelse forventes vækst i offentlige udgifter på 4,5 pct. i år, og med et BNP-vægt på ca. 25 pct. er den positive BNP-effekt herfra ca. 1,1 procentpoint. Denne ændring bliver større nu, fordi regeringen har nedjusteret skønnet for det offentlige forbrug i 2023.
Nationalbanken har tidligere skønnet, (som beskrevet i Økonomisk Ugebrev), at BNP-væksten i år bliver på 2,4 pct. Heraf kommer plus 1,1 procentpoint fra ”produktion i udlandet under dansk ejerskab” og andre 0,5 procentpoint fra genåbningen af Tyra-feltet. Fratrækkes også BNP-effekten fra øgede offentlige udgifter, er udsigten til den reelle hjemlige BNP-vækst på minus 0,3 pct.
Regeringens billede af solid vækst i dansk økonomi i år er altså reelt synsbedrag. Det bør man være opmærksom på, hvis man driver virksomhed rettet mod hjemmemarkedet.
God læselyst.
Med venlig hilsen
Morten W. Langer
Chefredaktør
