C25 Peer Group Rating: Hele fem danske vindere i 2019

DSV lastbiler.

I Økonomisk Ugebrevs årlige Peer Group Rating af de danske C25-selskaber er det mange år siden, at der var hele fem danske gruppevindere i de i alt 18 branchegrupper, som indgår. Sidste år var der fire danske gruppevindere, og i 2017 var der kun én dansk branchevinder, nemlig DSV.

Fem danske C25-selskaber har i aktie-året 2019 klaret sig bedre end deres internationale konkurrenter, og det er det største antal i flere år. I alt indgår 18 selskabsgrupper i Økonomisk Ugebrevs rating, fordi der i nogle grupper er flere danske C25-selskaber, blandt andet under bryggerier, hvor man finder Carlsberg og Unibrew.

I år er de klare gruppevindere DSV, Novo Nordisk, Carlsberg og Simcorp. Outsidere, som uformelt kan tilføjes vindergruppen, er Genmab, som har kørt meget flot, men hvor der ikke umiddelbart er gode peer group-selskaber. Og så også Spar Nord Bank, som godt nok ikke er et C25-selskab, men som klart har slået de andre danske banker og flere nordiske banker i aktieperformance i 2019.

STØJEN SKÅRET FRA
De nævnte selskaber har altså over en bred kam klaret sig kursmæssigt bedre end deres danske og internationale konkurrenter. Målingen baseret på en peer group-sammenligning er interessant, fordi man på den måde skræller al støjen fra omkring aktiekursudviklingen, altså generelle branchetendenser, makroøkonomi og andre eksterne faktorer. Tilbage står man med det, der skyldes de præstationer, som selskabets egen ledelse er ansvarlig for.

Med andre ord kan man her aflæse, hvor dygtig ledelsen er i hvert enkelt selskab, og om den har truffet de rigtige eller de forkerte ledelsesmæssige og strategiske beslutninger. På den måde kan vi altså her kåre de dygtigste og de mindre dygtige ledelser i de danske C25-selskaber. Og her er konklusionen relativt klar. Stærkeste lederskaber er der for tiden hos DSV med Jens Bjørn Andersen, Novo Nordisk med Lars Fruergaard Jørgensen, Simcorps Klaus Holse, Carlsbergs Cees’t Hart og på sidelinjen Genmabs Jan van de Winkel og Spar Nord Banks Lasse Nyby.

Læs også:  Bavarian Nordic bryder negativt mønster

Det er altså denne gruppe af topledere, der alt andet lige fortjener solide bonusser i 2019, fordi de har gjort det bedre end deres konkurrenter. Internationalt er det således god praksis at udregne bonusser efter blandt andet peer group-performance, blandt andet fordi det ikke giver meget mening at belønne performance, som er ringere end hos konkurrenterne. Hos de danske børsnoterede selskaber har det ellers i mange år ikke været normal praksis at stille den slags betingelser for at give direktøren bonus.

Under alle omstændigheder er der også en gruppe direktører, som har underperformet i forhold til deres konkurrenter. De vil naturligvis få sværere ved at argumentere for, at de skal have bonus for 2019, i hvert fald ud fra denne målestok. Til denne gruppe hører blandt andet ISS’ topchef Jeff Gravenhorst, FLS’ topchef Thomas Schultz, Trygs Morten Hübbe, Topdanmarks Thomas Erichsen, A.P. Møller-Mærsks Søren Skou, GN Store Nords Rene Svendsen-Tune og Demants Søren Nielsen og Lundbecks topchef Deborah Dunsire (ny fra september 2018).

Læs også:  Merrill: Europa klarer sig godt i forhold til USA

ET OG TRE ÅR
Økonomisk Ugebrev bringer i dette tema på de følgende otte sider en gennemgang af samtlige C25-selskaber, hvor vi tegner billedet op med kursudvikling for de enkelte selskaber og deres peer group. Graferne viser kursudviklingen over det seneste år, men i analysen af de enkelte selskaber har vi også kigget på selskabernes kursudvikling over tre år, hvorved vi får et mere helstøbt billede af den langsigtede udvikling.

I gennemgangen for de enkelte selskabsgrupper viser vi også nogle regnskabs- og aktienøgletal, der giver overblik over de enkelte selskabers værdiansættelse og analytikernes vækstforventninger de kommende år. For eksempelvis A.P. Møller- Mærsks kursudvikling er langt hen ad vejen præget af meget optimistiske forventninger til den fremtidige overskudsudvikling, men værdiansættelserne af Chr. Hansen og Novozymes er baseret på lave vækstforventninger, men aktuelt ekstremt lønsomme forretninger.

Denne analyse tager altså et andet udgangspunkt end populærmediernes årlige analyse af, hvilke danske børsnoterede selskaber der er steget mest i løbet af året. For alligevel at give et lille bidrag, kan vi nævne årets kursvækst: DSV 72 pct., Ørsted 52 pct., Ringkjøbing Landbobank 52 pct., Zealand Pharma 156 pct., Veloxis 176 pct., Alkabello 67 pct., og cBrain 153 pct.

MWL

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her