Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

CFO Rating: Johansen og Boyer hopper op i top-gruppe

Morten W. Langer

søndag 10. maj 2020 kl. 19:58

I Økonomisk Ugebrevs årlige CFO Rating, hvor 35 analytikere og porteføljemanagere bedømmer CFO’erne i de børsnoterede selskaber, er der flere overraskelser: Efter den evige etter, nemlig Jens H. Lund, kommer nye højdespringere, nemlig Thomas Johansen fra Netcompany, og nok den største overraskelse, Anders Boyer fra Pandora.

Traditionelt har der i Økonomisk Ugebrevs årlige rating af CEO’erne og CFO’ern været en ret tæt sammenhæng mellem bedømmelse og selskabets performance på aktiemarkedet det seneste år. Men sådan behøver det altså ikke at være, viser nogle at resultaterne fra dette års rating: Smykkeselskabet Pandora har som bekendt været en kursmæssig skrækhistorie de seneste år, men alligevel får CFO Anders Boyer en flot placering som tredjebedste finansdirektør ud af de 50 CFO’er, der indgår i den samlede bedømmelse.

Anders Boyer, som er tidligere finansdirektør hos GN Store Nord, rykker i år op på en tredjeplads, fra sidste års placering som nummer 18. Vi har i tidligere års CFO Rating fremhævet Boyer for hans evne til at tale med analytikere og investorer, herunder forståelse for deres verden, sprog og informationsbehov. Dette er for så vidt ikke nyt i forhold til, da han tiltrådte i Pandora i januar 2018 efter at have siddet i bestyrelsen i en årrække.

EVNER AT KOMMUNIKERE
Da den tidligere CEO Anders Colding Friis midt i 2018 blev sat fra bestillingen efter en lang nedtur, kombineret med noget, der ligner vildledende information til markedet, overtog Boyer reelt den daglige ledelse, og han lagde grunden til den gentænkning og restrukturering af selskabet, som senest ser ud til at give pote.

Vurderingerne af Boyer er indhentet før det overraskende positive Q1-regnskab, og den gode bedømmelse afspejler derfor hans evne til at kommunikere og forklare, hvor Pandora er på vej hen, og så har fremkomsten af en ny CEO også betydet et opgør med den tidligere svage information til markedet.

Som en ekstra ingrediens tillægger analytikerne og investorerne det også betydning, at CFO’er er tilgængelige og ikke vælter det hele over på en eventuel chef for investorer, uden MiFID 2’s snærende bånd omkring distribution af analyser.

Boyer er også en af årets absolutte højdespringere, fra en lidt over middelkarakter sidste år. Men de to CFO’er, der er gået mest frem, er Thomas Johansen fra Netcompany, som efter nogle børnesygdomme i starten af børsnoteringstiden har placeret sig blandt de mest aktive og professionelle kommunikatører med markedet. Læs også interview med Thomas Johansen på næste side.

Samme store hop fremad ranglisten sker for Simcorps CFO Michael Rosenvold, der hopper fra en plads som nummer 27 sidste år til en delt fjerdeplads i år. Han kom til Simcorp som CFO i 2017, uden nogen stor erhvervsmæssig baggrund i den børsnoterede verden i nyere tid. Han har tidligere været CFO i Keops, som blev købt op, og CFO for ISS Facility Service. Simcorp er velkendt for historisk at lægge stor vægt på kommunikation med markedet, hvilket også er en afgørende forudsætning for den meget høje værdiansættelse på ca. 40 gange årets forventede overskud, altså en høj grad af gennemsigtighed i den eksterne kommunikation.

GENNEM UVEJRET
Også Marika Frederiksson fra Vestas og Anders Lonning-Skovgaard fra Coloplast ligger på den samlede fjerdeplads, hvormed de begge stort set bevarer deres topplaceringer fra sidste års CFO Rating.

Efter denne topgruppe kommer en gruppe af næstbedste CFO’er, baseret på analytikernes bedømmelse. Kendetegnende for dem er, at de alle er gået en lille smule frem i samlet pointgivning, og det har altså ikke haft den store betydning for bedømmelsen af den bedste halvdel af CFO’er, at vi har været igennem et historisk uvejr på de finansielle markedet de seneste måneder.

På de næstbedste placeringer ligger Heine Dalsgaard fra Carlsberg, Søren W. Lonning fra Chr. Hansen Holding, Karsten Munk Knudsen fra Novo Nordisk og Marianne Wiinholt fra Ørsted. Også her –ligesom for Pandora – er der stor forskel i analytikernes bedømmelse af selskabets CEO og CFO, og det kan selvfølgelig forklares med, at de vurderes ud fra forskellige kriterier: CEO’en vurderes ud fra evnen til at lede selskaber strategisk og forretningsmæssigt og skabe resultater. Mens CFO’en i højere grad bedømmes på evnen til at kommunikere med analytikere og investorer, herunder at forklare selskabets equity story, og hvilken retning selskabet bevæger sig i.

Chr. Hansens stadig relativt nye topchef fik i Økonomisk Ugebrevs CEO Rating ikke en overdreven positiv bedømmelse, men hans CFO har markedet altså mere end godkendt.

I bunden af årets CFO Rating finder vi flere gengangere fra tidligere års rangliste: Selskaberne i bunden af CFO-ranglisten er præget af et vanskeligt år, hvor der ikke har været mange positive historier at fortælle. Men det betyder også en hel del, at flere af disse CFO’er enten har meget aktive CEO’er, der har sat sig i front omkring investor relation-arbejdet, eller har aktive IR-chefer, der langt hen ad vejen tager sig af opgaven. Dermed kan CFO’erne let komme i klemme og – måske lidt ufortjent – få en svag karakter:

I bunden af ranglisten er Torbjørn Wist fra SAS, Erik Weimar Rasmussen fra Schouw & Co., Thorkild Høllsberg Mathiasen fra Spar Nord Bank, Hans Henrik Thrane fra Columbus, Jesper Ridder Olsen fra The Drilling Company of 1972, Prisca Havranek-Kosicek fra Nilfisk Holding, Carsten Krogsgaard Thomsen fra NNIT, Anders Skole Sørensen fra Matas, Nikolaj Wendelboe fra Bang & Olufsen og Pierre-François Riolacci fra ISS.

I forhold til sidste års CFO Rating bliver særligt CFO’erne fra ISS og Schouw sat ned i karakter.

Bc1a104795251c86320a

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Nyt job
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Nyt job
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank