DR: Sublim serie, men om atypisk hvidvask

I dag, søndag, løber sidste afsnit af DR’s serie Bedrag III over skærmen. Det er i virkeligheden en forældet formulering, for færre og færre venter til det forventede udsendelsestidspunkt: i Danmark har seerne usædvanligt hurtigt taget streaming på nettet til sig, ifølge Politiken . Det er i dette tilfælde godt nok, for det giver en ekstra chance til dem, der ikke har fulgt serien fra starten. Af alle de danske serier, der har skabt opmærksomhed i udlandet, er dette måske den allerbedste. Stor spænding og drama, realistiske og interessante karakterer, og godt skuespil af især Esben Smed som gangsteren Nicky.

Et enkelt ”men” er der dog: I tidens ånd er hvidvask et dominerende tema. Men den hvidvask, vi kender fra bankskandalerne, handler ikke om de hårde og voldelige gadebander, der skal have deres indtægter fra narko- og hashandel ind i privatøkonomien. I stedet handler det om russiske rigmænd. Sådan var det i Danske Banks estiske sag, og sådan er det i den nye sag om Nordea, som Berlingske beskriver det. Det står lidt hen i det uvisse, hvad det er for forbrydelser, disse rigmænd prøver at dække over. Givetvis ofte skattesvindel, måske også andet, men simpel udenrigspolitik og sanktioner mod Rusland spiller også ind.

Som i Danske Bank-sagen mangler medierne endnu at spørge sig selv, hvorfor Rusland ikke selv håndterer sine oligarker, så det i stedet bliver til kæmpeskandaler her til lands – med store omkostninger for ikke blot bankerne, men også for den almindelige dansker, der er kunde, skatteyder og ofte også aktionær gennem pensionsopsparingen. Værre end den økonomiske pris er måske den frihed, vi sætter over styr. Dét bliver til gengæld meget realistisk beskrevet i Bedrag III. Endnu inden politifolkene har nogen særlig grund til mistanke mod Nicky, søger de rettens kendelse til at få udleveret oplysninger om ham fra hans bank. Det får de naturligvis, rub og stup. Nicky er så en forbryder, og det får det måske til at glide ned med aftenkaffen. Men de facto er retssikkerheden i forbindelse med bankoplysninger stort set afskaffet. Også for borgere, der i store træk er lovlydige.

BØRSEN: PENGEPOLITIKKENS GENERATIONSKLØFT

Hvis staten mangler penge, hvorfor trykker den så ikke bare nogle flere? Sådan kan et barn spørge, og så smiler de voksne overbærende. Og hvis de også har bare lidt økonomisk indsigt, kan de fortælle, hvad konsekvensen helt præcist vil være: Inflation og måske hyperinflation. Eller det vil sige – sådan er det ikke helt mere. I dag skal man mindst være oppe i 40’erne for at huske en tid, hvor det var problematisk at styre inflationen. Er man 30, har man det meste af sit voksne liv set seddelpresserne i Fed og ECB køre for fuldt drøn, uden at der (endnu) er sket ulykker ved det, altså med hensyn til inflation.

Så i dag er det sværere at være belærende over for børnene, som i mellemtiden også er blevet voksne. Den nye superstjerne i amerikansk politik, 29-årige Alexandria Ocasio-Cortez, er blandt dem, der taler for Modern Monetary Theory (MMT), ifølge hvilken man ubekymret kan trykke nye penge, som staten så kan låne til at betale for velfærdsprogrammer, klimainvesteringer og andet godt. Børsen skriver onsdag en meget interessant artikel om teorien, som mange taler om og for, uden at nogen kan finde hoved eller hale i, hvad den mere præcist er funderet i, andet end fornemmelser og (unge) menneskers personlige erfaringer. Man fascineres – og gyser. Allerede nu har Trump skruet voldsomt op for gældsætningen, og hvis dem, som før eller siden skal afløse ham, er endnu mere uhæmmede, får man et gældsbjerg, der kan udløse tragedier i meget stor skala, den dag renten måtte stige. Og i sidste ende kan udviklingen også få samfundet til at miste tilliden til hele pengesystemet, de såkaldte FIAT Money. Og så vil helvede for alvor være løs.

BØRSEN: KAN VI HELT AFLYSE DE GULE VESTE?

Over 20 år er lønnen i alle store faggrupper steget cirka lige meget, skriver Børsen torsdag på baggrund af beregninger fra DI. Det er behjertet, at avisen er med til at tage toppen af den allermest skingre retorik om ulighed. Men er det nu ren nonsens, som Metal-formand Claus Jensen er citeret for, at der skulle være grobund for gule veste i Danmark? For det første mangler overførselsindkomsterne, og en del af deres indkomstfremgang er gået til satspuljer og Britta Nielsen. Men se også nøje på grafen til Børsens artikel . De faglærte ligger godt for tiden, som de også gjorde under højkonjunkturen i 00’erne. Men de ufaglærte mangler faktisk stadig at indhente et tab fra begyndelsen af indeværende årti. Så lidt surhed er der dog baggrund for.

Sten Thorup Kristensen