Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Coronakrisen kan skabe nyt landskab på pensionsmarkedet

Carsten Vitoft

søndag 12. april 2020 kl. 14:58

Pensionsrådgivere ser, at PFA Pension vil af med dårlige kunder

Massive værditab på finansmarkederne, både i aktier, erhvervsobligationer og alternativer, kan kickstarte en ny fusionsbølge i den danske pensionssektor. Og det har faktisk længe ligget i kortene, da de to mindste kommercielle pensionsselskaber i forvejen er pressede, skriver fagredaktør Carsten Vitoft i denne analyse.

Landets to mindste pensionsselskaber, AP Pension og Topdanmark, er for tiden under voldsomt pres på afkastet. I de første to måneder har de to selskaber langt ringere investeringsafkast end de bedste pensionsselskaber, og det betyder, at kunder med 1 mio. kr. i pensionsopsparing har tabt 10.000 kr. mere end kunderne i de pensionsselskaber, der har klaret sig bedst gennem aktiekrisen indtil videre.

Snart kommer der igen friske tal fra det uafhængige analysebureau Morningstar om afkastene i sektoren, og så vil det vise sig, om presset vokser endnu mere på de to små selskaber, der begge flere gange tidligere har været rygtet til salg i markedet. Først og fremmest er det en offentlig hemmelighed, at AP Pension længe har været anset som en ren lækkerbisken for landets største pensionsselskab, PFA. Dernæst er det heller ikke nogen hemmelighed, at Topdanmark allerede har været rundt i markedet og forsøgt at skille sig af med sin pensionsforretning.

SVÆR KONKURRENCE
Markedets to mindste selskaber får problemer med at konkurrere i et pensionsmarked, hvor lave omkostninger bliver alfa og omega i mange år frem, som tidligere gennemgået i Økonomisk Ugebrev. Omkostningerne spiser omkring halvdelen af kundernes afkast, og det spås at fortsætte i hvert fald de næste ti år. Det bliver de største selskabers marked. Indtil videre er det dog alligevel lykkes både AP Pension og Topdanmark at vokse – trods middelmådige afkast. Topdanmark har allieret sig med de hastigt voksende mæglere i APC Forsikringsmægler, som de store selskaber ikke vil røre ved, og fået skabt noget vækst ad den kanal. AP Pension har redet på samme bølge, men samtidig undervejs også slugt andre pensionskasser, som Skandia og Finanssektorens Pensionskasse. Hvis ikke markedets to mindste selskaber kan holde væksten oppe, vil de snart begynde at mærke presset fra deres baglande. Særligt hvis investeringsafkastet svigter.

Men det er altså ikke nyt, at PFA længe har haft et godt øje til AP Pension. Når der intet er sket, skyldes det, at AP Pension er lykkedes med at holde væksten i gang. Men det er svært at se, hvor de skal finde den i de kommende år. Samtidig har PFA haft sine egne problemer at slås med. Konkurrencen mellem de helt store selskaber er massiv på de store pensionsudbud, og det har medført meget stort tab på syge- og ulykkesforsikringer (SUL).

Det betyder, at alle stordriftsfordelene i de største selskaber, som PFA, Danica og Velliv, de seneste år er gået til at lukke SUL-underskuddene. Den situation kunne lade sig gøre, mens investeringsafkastene var meget høje i markedet. Men nu er de store selskaber tvunget til at få styr på deres SUL-underskud. Der er simpelthen ikke råd til at dække hullet de kommende år.

Og så bliver fokus rettet mod benhård konkurrence på omkostningerne. Her kan hverken Topdanmark eller AP Pension følge med. Slet ikke, hvis de samtidig har markedets ringeste afkast.

FUSION MED DOMINOEFFEKT
Snebolden kunne meget vel begynde at rulle, når PFA ”fusionerer” med AP Pension – som det officielt vil blive formuleret, selv om PFA er 5 til 6 gange større. Når det sker, så starter en mindre kædereaktion, som svært lader sig stoppe. Det vil betyde, at landets største mæglere for private, APC Forsikringsmæglere, med et slag vil blive decimeret til forsikringsagent med kun et selskab at rådgive om – nemlig Topdanmark.

Det vil forretningen APC næppe overleve, og så ryger hele væksten, plus en fed luns kunder, fra Topdanmark. Mon så ikke salgsprospekterne igen bliver hevet op af skrivebordsskuffen ude i Topdanmark.

Her vil alle de store pensionsselskaber været interesserede købere. Kun prisen vil afgøre hvor Topdanmarks pensionsforretning lander.

Samme konsolidering er faktisk i fuld gang på mæglermarkedet, hvor det globale AON nu vil købe konkurrenten Willis Tower Watson. Så skal landets to største mæglervirksomheder også smelte sammen. Her er det værd at bemærke, at det er den lille, der overtager den store her i Danmark. Det vil uden tvivl føre til voldsom udrensning i Willis, hvor det før er set, at flere partnere så bryder ud som en række selvstændige udbudsmæglere.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank