Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

COVID-19-krisen: Dansk startup i kapløb med tiden

Peder Bjerge

søndag 17. maj 2020 kl. 21:10

Lige inden krisen satte ind for alvor, nåede selskabet Platypus at hente 17 mio. kr. i venturekapital. De penge skal helst holde op mod to år, da selskabet endnu ikke har nok kunder til at overleve på egen hånd. Investorerne frygter, at det bliver svært at hente ny kapital inden for det næste år. Fagredaktør Peder Bjerge gennemgår sagen.

En af de absolut sidste startups, der nåede at hente venturekapital, inden krisen for alvor slog igennem, er Platypus. I april måned investerede fem venturefonde 17 mio. kr. i selskabet, der er stiftet af Nicolas Blier-Silvestri og Daniel Bowen. Det store spørgsmål er, om den kapitalindsprøjtning vil være nok til at holde selskabet kørende, indtil det igen bliver nemmere at hente ny kapital. Som tidligere omtalt i Økonomisk Ugebrev er venturemarkedet bremset hårdt op synkront med den økonomiske krise.

IKKE ØKONOMISK LEVEDYGTIG ENDNU
Platypus håber, at man har et redskab, som virksomhedskunder vil efterspørge, selv i krisetider. Selskabet har udviklet en software, der gør det muligt for virksomheder at holde bedre på deres medarbejdere, ved at sikre at deres værdier stemmer overens med selskabernes. Mens det kan lyde lidt føle/røre-agtigt, handler det i sidste ende om bundlinje.

Kan selskaberne reducere antallet af medarbejdere, der forlader dem, sparer de udgifter til at rekruttere nye folk til at erstatte de gamle. ”Selv om mange virksomheder fyrer lige for tiden, bliver der stadig ansat nye medarbejdere til kritiske stillinger. I dag har vi 13 danske, lettiske, svenske og engelske virksomheder, som har valgt at anvende vores system,” siger Nicolas Blier-Silvestri, CEO i virksomheden, der i dag beskæftiger 17 medarbejdere.

Ifølge ham har Platypus fået henvendelser fra yderligere 12 virksomheder, der er interesserede i at anvende det it-system, som Platypus har udviklet. Men trods de positive takter i salget er det langt fra nok til, at virksomheden er økonomisk levedygtig i sig selv, erkender ledelsen.

”Vi er meget langt fra det mål, men vi tror på, at det i krisetider vil være endnu vigtigere end før at kunne holde på medarbejderne. Netop nu skal virksomhedernes kultur stå deres prøve, så vi tror på yderligere interesse for det, vi kan tilbyde” siger Nicolas Blier-Silvestri.

Mens den sidste kapitaltilførsel var forberedt, inden krisen for alvor ramte det danske og internationale venturemarked, kommer Platypus ikke uden om at skulle overbevise investorer om netop dette, når der skal hentes ny kapital inden for et år eller to, vurderer virksomhedens stiftere.

”Vi skal hente ny kapital i 2021, men vi mener, at vi har et meget attraktivt produkt, fordi vi kan tilbyde vores kunder at reducere de risici, der ligger i at ansætte nye medarbejdere og dermed at spare penge på langt sigt,” siger Nicolas Blier-Silvestri.

Ifølge Orson Stadler fra den portugisiske venturefond Mustard Seed Maze, der var med til at investere 17 mio. kr. i Platypus, er realiteten, at selskabet i løbet af det næ-ste år til halvandet kommer til at skulle hente ny kapital.

”Det er et spørgsmål om tid. Vi håber på, at venturemarkedet vender tilbage til nogenlunde normale forhold i løbet af de næste 24 måneder. Det er en forholdsvis lang tidshorisont. Men hvis man derimod skal have ny kapital inden for de næste 12 måneder, vil man helt sikkert have problemer med at skaffe den,” siger han.

TRODS ALT PENGE AT HENTE
Orson Stadler regner med, at det skulle give Platypus den fornødne tid til at udvikle virksomheden yderligere for at blive endnu mere attraktiv for investorerne. Han understreger, at der stadig er investorer tilbage i det internationale venturemarked.

”Trods krisen er der en solid kapitalbase i markedet til startups, men værdiansættelserne af startups er lavere end før,” siger han.

Ifølge Linus Dahg, partner i den finske venturefond Inventure, der ligeledes står bag den sidste kapitaltilførsel, adskiller Platypus sig ikke fra normen, hvor startups skal bruge ny kapital efter 15-18 måneder til at udvikle deres produkt. Det betyder, at selskabet skulle kunne klare sig igennem de næste seks måneder, som han forventer bliver stramme i markedet. ”Investorerne holder hårdt på deres budgetter, så det bliver f.eks. meget svært at sælge nye selskaber. Men omvendt, er et selskab i stand til at komme med et rigtigt godt produkt, er der tilstrækkeligt med kapital i markedet fra f.eks. institutionelle investorer til at kunne finansiere dette,” siger Linus Dahg.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fonden Mariehjemmene søger en ny Økonomichef
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank