Crowdfunding-platform taber millioner på skæve danske vilkår

Banker, politikere og Finanstilsynet gør det svært for crowdfundingplatforme som Flex Funding at komme ind på det danske marked, siger direktør for dansk crowdfunding-platform. Det strategiske svar på udfordringerne er at udbyde låneplatformen til strategiske partnere i Danmark og udlandet.

De seneste tre år har kostet Flex Funding dyrt i millionunderskud. Ifølge adm. direktør Henrik Vad er tabene en konsekvens af et svært marked med store omkostninger og – ikke mindst – fortsatte investeringer med at udvide forretningen til udlandet. Svaret på disse udfordringer er at alliere sig med partnere i udlandet og herhjemme, som f.eks. erhvervsorganisationen SMV Danmark, der netop har lanceret crowdfunding-lån på Flex Fundings platform.

Mens crowdfunding buldrer frem i udlandet, går det anderledes trægt i Danmark. Er der overhovedet behov for en virksomhed, der som Flex Funding udbyder lån gennem crowdfunding?

”Der er mange forskellige holdninger til, om der er et marked eller ej. Ifølge en analyse fra FSR – Danske Revisorer er der et marked for crowdfunding til virksomheder, der er under fem år gamle. Sidste år udlånte Vækstfonden 5,8 mia. kroner. Så der er et marked for at levere finansiering til nye virksomheder. Og med de stadige skrappere krav til pengeinstitutterne bliver det ikke nemmere at få lån ad den vej,” siger Henrik Vad.

Hvad er så udfordringerne for en virksomhed som jeres i det danske marked? ”Der er fire udfordringer. Den første er at få tilstrækkeligt med långivere til, at man kan levere den fornødne kapital til virksomheder. Den anden udfordring – og den dyreste – er at opbygge kendskab og troværdighed. Det er utroligt dyrt at komme ind på markedet med et nyt koncept og et nyt navn. Især på det finansielle marked. Som det tredje er der de regulatoriske udfordringer i forhold til Finanstilsynet. Og som det fjerde skal man opbygge det fornødne dealflow. Og det er det, vi har tumlet med de seneste fire år.”

”Samtidig må vi erkende, at det danske marked er svæ-rere end vores nabolandes. Ser du f.eks. på Storbritannien, har du staten som medspiller. Vækstfondens britiske pendant var med til at gøre crowdfunding anerkendt på det engelske marked. De britiske banker er også forpligtet til at henvise til alternativ finansiering, hvis de selv siger nej til at yde en virksomhed lån. I Danmark har en stærk finanslobby sagt nej til det, og politikerne har valgt ikke at lovgive på området.”

Er det årsagen til, at I de seneste tre regnskabsår har haft et samlet underskud på næsten 36 mio. kroner? ”Vi har investeret et anseeligt millionbeløb for at komme ind på markedet. Vi har også investeret meget i it. Det er jo dyrt at opbygge en platform, der skal leve op til lovgivningens krav. Vi har nærmest udviklet et banksystem helt fra bunden. Og det er samtidig dyrt at drive forretningen, så vi lever op til alle regler. Vi er den eneste i det danske marked, der har en tilladelse som betalingsinstitut. Det koster os som minimum 2,5 mio. kroner om året at leve op til kravene til at have den tilladelse. Sidste år ændrede vi vores koncept, fordi det var for dyrt for os at opdyrke et troværdigt brand i markedet. Det går for langsomt. Så vi går efter at tiltrække partnere, der har en stor kundebase og et godt navn i markedet, som SMV Danmark. Samtidig har vi investeret rigtigt mange penge i at komme ud over landets grænser, fordi vi tror på, at der kan vi hurtigere slå igennem med vores koncept.”

Men der er også mange konkurrenter på de markeder, der har været i gang længere end Flex Funding. Hvorfor skulle I kunne klare jer bedre der end her? ”Selv om der er 75 pengeinstitutter herhjemme, er der jo stadig plads til nye aktører. Det udenlandske marked er kæmpestort. Se de franske, engelske og tyske markeder. De boomer. Vi tror på, at der er plads til flere. Kendskabet til crowdfunding er større på de markeder.”

Men indebærer det ikke, at I i udlandet skal arbejde med en dansk tilladelse, som er mere restriktiv end det, de udenlandske konkurrenter arbejder efter? ”Der er ingen, der siger, at vi ikke kan udskifte den danske tilladelse med en udenlandsk. Vi har ikke truffet beslutning om det, men det er en mulighed. Men det er jo ikke kun tilladelsen fra Finanstilsynet, som er dyr at arbejde med. Samtidig hindrer skattereglerne, at man kan anvende virksomheds- og pensionsordningerne til direkte lån. Vi taler om hele det politiske spil, der udgør en barriere, hvor vi heller ikke får adgang til Vækstkaution.”