CVR-register over reelle ejere lukkes for de fleste

Da EU-domstolen sidste år underkendte EU’s hvid­vaskdirektiv og fastslog, at de reelle ejere af virksom­heder også er omfattet af reglerne om privatlivets fred, sendte det chokbølger gennem det meste af Europa. Erhvervsstyrelsen er nu klar med en model for, hvordan vi herhjemme vil tolke dommen. Journa­list Henrik Denta fortæller historien.

”Dybt problematisk”, ”kampen mod skattely sat årevis tilba­ge”, ”hemmelighedskræmmeri” og ”et kæmpe tilbageslag i kampen mod hvidvask”. Ordene i de danske medier og kommentarerne fra eksperter var mange og hårde, da EU-domstolen kom med sin afgørelse sidste år.

EU’s femte hvidvaskdirektiv forpligtede medlems­staterne til at sikre, at oplysninger om reelt ejerskab af selskaber skal være tilgængelige for offentligheden. Men den 22. november 2022 slog EU-domstolen fast, at den bestemmelse er ugyldig. En virksomheds reelle ejere er også omfattet af EU’s charter om grundlæggende rettig­heder, og ejerne har derfor også krav på respekt for pri­vatliv og beskyttelse af personoplysninger.

Snævert fokus

Flere lande skyndte sig at lukke helt for adgangen til deres lokale udgave af det danske CVR-register. Enkelte åbnede dog op igen, men i begrænset udgave. Lige siden har spørgsmålet været, hvordan Danmark vil fortolke og anvende dommen.

Det løfter Erhvervsstyrelsen nu sløret for i et skriftligt svar til Økonomisk Ugebrev: ”EU-domstolens dom får betydning for den måde, Erhvervsstyrelsen udstiller op­lysninger om reelle ejere i CVR. De nye regler betyder, at der er nogen, der skal have adgang til oplysninger, mens andre ikke må få adgang,” skriver styrelsen.

Styrelsen sætter så også navn på, hvem der skal have ad­gang: ”Fremover skal brugere med en legitim interesse have adgang. Det gælder f.eks. pengeinstitutter, advokatvirksom­heder, revisionsvirksomheder og ejendomsmæglervirksom­heder, der er forpligtet til at udføre kundekendskabsproce­durer i henhold til hvidvasklovgivningen. Det samme gælder f.eks. journalister og civilsamfundsorganisationer.”

Civilsamfundsorganisationer er løseligt defineret som fagforeninger, græsrodsbevægelser og organisationer som Transparency International.

Erhvervsstyrelsens svar tyder på, at myndighederne tol­ker dommen meget bredt. Men Jesper Olsen, formand for Transparency International Danmark, ser det som et pro­blem, at adgangen tilsyneladende er bundet op på hvid­vasklovgivningen, der kun er ét område i forhold til interes­sen for at vide, hvem der er de reelle ejere af en virksomhed.

”Et godt eksempel på en bredere interesse er en sektor som sportsklubber, hvor der er stor interessere for, hvem der er de reelle ejere af fodboldklubber. Finansjournalister interesserer sig for, hvem der er reelle ejere af andre virk­somheder, og hvor pengestrømmene går hen,” siger han.

Mads Brandstrup, adm. direktør i Danske Medier, hav­de også frygtet, at udspillet fra Erhvervsstyrelsen havde lukket for journalisters adgang. ”Det er jo besynderligt, at et charter, der skal beskytte borgernes privatliv og grund­læggende rettigheder, nu også skal gælde for et holding­selskab. Vi har jo behov for at kende de reelle ejere også i svindelsammenhænge og i forbindelse med russiske oligarker, der forsøger at omgå sanktioner og skjule deres formuer. Og det var et samarbejde mellem journalistiske konsortier, der afslørede nogle af de mest alvorlige sager med skattelykonstruktioner.”

Udløst af kritisk journalistik

Det var netop den slags sager, der startede hele processen. Flere selskaber klagede over, at Luxembourg også havde åbnet et register, hvilket førte til mange skandalehistorier i især den franske avis Le Monde. Det lykkedes derefter at få spørgsmålet indbragt for EU-domstolen.

Advokat og partner i DLA Piper Martin Christian Kruhl forstår godt, at der stadig hersker stor forvirring her læn­ge efter, dommen faldt.

”Dommen fastslog, at fuldstændig åbenhed for offent­ligheden ikke er et nødvendigt indgreb i retten til privatliv og beskyttelsen af personoplysninger. Dommen siger imid­lertid ikke eksplicit, hvor snittet skal lægges for at leve op til kravet om, at et indgreb i de grundlæggende rettigheder skal være egnet, nødvendigt og forholdsmæssigt. Dette er formentlig også en af årsagerne til, at dette snit kan blive lagt forskelligt i de enkelte medlemsstater. Umiddelbart ser det ud til, at Erhvervsstyrelsen i Danmark har valgt at lægge en konservativ og forsigtig linje,” sige Martin Christian Kruhl.

Henrik Denta