Erhvervsministeriet skriver om departementschef Michael Dithmers stop: ”Efter 29 år som departementschef har Michael Dithmer valgt at takke af. Han fratræder stillingen d. 1 august 2024. Gennem sin karriere som departementschef har Michael Dithmer betjent 11 forskellige ministre og er dermed den længst siddende departementschef i Danmarkshistorien. Stillingen som departementschef i Erhvervsministeriet vil blive slået op snarest. Michael Dithmer udtaler: ”Jeg har besluttet, at tiden er kommet til at takke af som departementschef i Erhvervsministeriet. Derfor har jeg i dag indgivet min afskedsbegæring og fratræder stillingen den 1. august, så der er god tid til at finde min afløser. Det har været rigtig mange spændende og udfordrende år i centraladministrationen – der har både været håndtering af vanskelige problemstillinger og muligheden for at arbejde med at finde gode løsninger for udviklingen af Danmark og dansk erhvervsliv. Jeg har sat stor pris på samarbejdet med de mange ministre, jeg har betjent, og jeg er stolt over at have stået i spidsen for så mange dedikerede og dygtige medarbejdere gennem årene.”
Morten W. Langer