Dansk Erhverv: Behov for at få gang i dansk crowdfunding

Artikelserie om SMV Finansiering: Brancheorganisationen Dansk Erhverv savner lokale danske alternativer til udenlandske crowdfundingplatforme. Danske SMV-virksomheder går glip af risikovillig kapital, fordi Danmark ikke har et velfungerende marked for crowdfunding, lyder vurderingen.

Mens der er voldsom vækst i international crowdfunding og formidling af risikovillig kapital til iværksættere og SMV-virksomheder, halter det danske marked langt efter. Og manglen på lokale crowdfunding-aktører har konsekvenser for danske vækstvirksomheder, vurderer Dansk Erhverv.

”Særligt markedet for equity crowdfunding står helt stille. Det er rigtigt ærgerligt, fordi der er god brug for vækstkapital,” siger Jasmina Pless, chefkonsulent i Dansk Erhverv. Hun mener, at konsekvensen af manglen på danske alternativer til udenlandske crowdfunding-platforme er, at nye virksomheder afholder sig fra at søge kapital gennem crowdfunding. ”Enten kender mange virksomheder ikke til muligheden, eller også er de utrygge ved at søge kapital på udenlandske crowdfunding-platforme,” siger Jasmina Pless.

UMODENT DANSK MARKED

Særligt equity crowdfunding har trange vilkår på det danske marked, hvor der endnu mangler platforme, der formidler kapital mod salg af ejerandele i virksomheder. Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev står det danske crowdfundingmarked stille.

Et par udenlandske crowdfunding-platforme, finske Invesdor og svenske FundedByMe, har ligefrem trukket sig delvist ud af det danske marked. De mener, at markedet endnu er for umodent til at have lokale landechefer, lyder det i en analyse fra investornetværket Keystone.

”Invesdor brugte et år eller to på at få opmærksomhed i iværksættermiljøet, hvor deres landechef fløj frem og tilbage mellem Danmark og Finland, dog uden at der rigtigt skete noget. Der var ikke danske virksomheder, der bed på. Det samme var tilfældet for FundedByMe, der kom i konflikt med de danske regler,” siger Frederik Ploug Sø- gaard fra Keystone.

Ifølge Jasmina Pless afholder mange almindelige mennesker sig fra at investere i den slags virksomheder over

nettet, fordi de så skal gøre det på udenlandske crowdfunding-platforme. ”Kunne de få et dansk alternativ, ville de alt andet lige være mere tilbøjelige til at investere deres opsparede midler i nye virksomheder,” siger Jasmina Pless. ”Det vil være for ærgerligt blot at opgive. Vi skal forsøge at få sat gang i at opbygge et hjemmemarked, så vi kan få kanaliseret kapital til danske vækstvirksomheder. Crowdfunding kan give investorer muligheder for at investere, også mindre beløb end det, vi kender fra business angels og venturefonde,” siger hun.

SVÆR TEST

Ifølge Jasmina Pless bør man først og fremmest se på den måde, hvorpå man i Danmark fortolker de EU-regler, som er særligt relevante for crowdfunding. Den test, som danske investorer skal bestå for at kunne investere gennem crowdfunding, er betydeligt vanskeligere at bestå end den tilsvarende test i andre europæiske lande.

I Danmark er anpartsselskaber desuden udelukket fra at kunne søge kapital gennem equity crowdfunding. Kun virksomheder, der er stiftet som et aktieselskab, har mulighed for at søge investeringer via crowdfunding-platforme. Jasmina Pless peger på, at finske anpartsselskaber kan benytte equity crowdfunding. Også svenske anpartsselskaber kan benytte equity crowdfunding med nogle begrænsninger.

I en eftersætning peger hun på, at equity crowdfunding samtidig kan være med til at opbygge en kultur, hvor almindelige mennesker finder det naturligt at investere i unoterede virksomheder.

Men ikke alle køber disse argumenter for at promovere et dansk crowdfundingmarked. I Spar Nord har man overvejet at tilbyde private investorer at investere som crowdfunding, men har valgt ikke at gøre det, fortæller Ole Madsen, direktør med ansvar for blandt andet innovation i banken. Ole Madsen anerkender, at bankerne ofte ikke er villige til at låne ud til iværksættere. Men han peger han på, at bankerne kan hjælpe på andre måder, f.eks. ved at formidle kontakten til netværk af investorer. Eksperter vurderer også, at bankerne umiddelbart ikke har nogen kommerciel interesse i at deltage i at opbygge crowdfundingplatforme, fordi de – hvis de bliver succesfulde – kan blive direkte konkurrenter til bankernes egen udlånsforretning.