Andrew Bailey i toppen af Bank of England, professor Joachim Nagel i Bundesbank og Fabio Panetta i Banka Dítalia er nogle af de mest indflydelsesrige centralbankdirektører i europæisk rentepolitik. Men lønmæssigt halter de langt efter Christian Kettel Thomsen i Nationalbanken. Selv Christine Lagarde i ECB får mindre i løn end den danske Nationalbank-direktør. Og hos den svenske Riksbank, der er halvanden gang større end Nationalbanken, tjener direktøren kun en tredjedel af Kettel Thomsen, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.
De senere år har der været stor tilbageholdenhed og også lønfald i toppen af de europæiske centralbanker. Men i den danske Nationalbank er direktionslønningerne bare steget og steget de seneste år. Det viser Økonomisk Ugebrevs rundspørge til de største europæiske centralbanker.
I Holland får den nye centralbankchef Olaf Sleijpen mindre end hans forgænger på posten Klass Knot. I det hele taget er der tale om stort set stagnerende lønninger over de sidste ti år. Begrundelsen for den afmålte lønudvikling forklares med ordene ”moderation og gennemsigtighed – men stadig en konkurrencedygtig løn” fra den hollandske centralbank, De Nederlandsche Bank (DNB).
Erkendelsen er nok også, at centralbankernes rolle er ændret og reduceret efter, den europæiske centralbank har overtaget det meste af rente- og valutapolitikken. Det samme kunne man sige om den danske Nationalbank.
Men udviklingen i Danmark har nærmest været en lønfest. Christian Kettel Thomsen og resten af direktionen er nu lønførende i EU med lige godt fem mio. kr. i årsløn til topchefen. I Danmark er argumentet, at Nationalbankdirektøren skulle aflønnes som en direktør i en middelstor privat bank, forklarer professor Jesper Rangvid fra Copenhagen Business School (CBS).
”Der er ingen tvivl om, at Nationalbankdirektøren modtager en høj løn, både i forhold til andre direktører i den offentlige sektor i Danmark og i forhold til andre landes nationaldirektører. Om det er en for høj løn er et politiske spørgsmål,” siger han til Økonomisk Ugebrev. Han minder samtidig om, at der kan være forskelle i skatteforhold.
Nationalbanken fortæller, at lønningerne for nationalbankdirektørerne ikke er selvstændigt reguleret siden 2003, men har fulgt den generelle regulering i finanssektorens løbende overenskomster.
”Nationalbanken har ikke kommentarer til andre centralbankers opgørelse af lønninger. Nationalbanken bemærker, at det kan være vanskeligt at sammenligne løn på tværs af lande i forhold indregning af pensionsværdi, skatteniveauer, mandat og organisering, hensynet til tiltrækning af rette kandidater samt øvrigt arbejdsmarked, herunder generelle lønniveauer og leveomkostninger i pågældende lande,” forklarer Nationalbanken i en mail.
Fusion af Nationalbanken
Erhvervsministeren sender også bolden videre i sit svar til Økonomisk Ugebrev omkring det høje lønniveau – i forhold til resten af EU.
”Erhvervsministeriet oplyser, at Nationalbankens repræsentantskab efter indstilling fra Nationalbankens bestyrelse fastlægger direktionens lønninger. Den årlige lønudvikling for bankens medarbejdere og ledere fastlægges i overenskomsten mellem Danmarks Nationalbank og Nationalbankens Personaleforening,” lyder det i en mail.
Professor Christian Schultz er formand for repræsentantskabet, og Økonomisk Ugebrev har spurgt ham, hvorfor Danmark er lønførende, når vi er et af de mindste lande – og i øvrigt at det er ECB og Christine Lagarde, der bestemmer renten, mens Christian Kettel Thomsen bare skal følge med. Vi har også fremsendt en opgørelse over lønninger i de største andre EU-lande, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
Det koster årligt mere end en mia. kr. årligt at drive Nationalbanken, mens Finanstilsynet, der sidder med de fleste opgaver omkring finansiel stabilitet, kun koster det halve. Antallet af medarbejdere falder alligevel i tilsynet, mens antal ansatte stiger i Nationalbanken. Og ligger måske det største problem, mener Jesper Rangvid.
”Personligt kan jeg godt være bekymret for, om lønniveauet i Finanstilsynet er tilstrækkeligt til at kunne tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere. Det gode formål i Finanstilsynets arbejde er noget værd i sig selv. Men spørgsmålet er, om det er nok. Jeg har tidligere argumenteret for, at Finanstilsynet og Nationalbanken burde sammenlægges, hvilket også kunne hjælpe på lønudfordringen i Finanstilsynet,” slutter han.
Carsten Vitoft
Rettelse af Nationalbankens lønudvikling
Økonomisk Ugebrev skrev i sidste uge, at nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsens løn er steget med 14 pct. fra 2023 til 2024. Det tal er forkert, da hans løn for 2023 kun dækker 11 måneder.
Vi skrev også, at tidligere direktør Lars Rohdes var 3,6 mio. kr. Det er korrekt, men den løn var angivet uden pension, og det skyldes en ny måde at opgøre løn på i 2021. Det rigtige tal er 4,6 mio. kr. i 2022. Christian Kettel Thomsen indgik i direktionen med samme lønniveau som ham i 2023. Ugebrevet beklager fejlen.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
