Dansk selskabsskat kan være på vej endnu længere ned

Striben af nedsættelser af selskabsskattesatsen til erhvervslivet siden 1989 har ikke kostet det danske samfund noget som helst – tværtimod. Resultatet har faktisk været, at provenuet fra selskabsskatten er steget fra 1 til 3 procent af BNP. Både Cepos og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at den danske selskabsskat kan være på vej endnu længere ned.

Traditionelt har netop selskabsskatten været en politisk kampzone, hvor der var både modstandere og tilhængere af en lavere selskabsskat, afhængigt af politisk ståsted. Men denne uenighed ser ikke længere ud til at være til stede, ikke mindst fordi det faktisk har været en god forretning for samfundet at nedsætte selskabsskatten, viser data.

”Frem til omkring 2010 var der tendens til, at de lavere satser blev finansieret ved en udvidelse af skattebasen, og samtidig er der tendens til, at selskabssektoren er blevet større,” siger analysechef Otto Brøns-Petersen fra den borgerlige tænketank Cepos.

GEVINST PÅ 80 MIA.

Han vurderer, at det herefter er tvivlsomt, om nedsættelser af satserne er fuldt finansieret gennem udvidelse af skattebasen. ”En lavere selskabsskattesats har dog medført højere indkomster for personer, og dermed et større provenu fra personskatter,” siger han.

Sammenhængen, der skyldes højere produktivitet og lønninger som resultat af større kapitalapparat, betyder ifølge Cepos, at de lavere satser foreløbig har haft en positiv effekt på BNP. Cepos-beregninger viser, at uden de gennemførte nedsættelser af selskabsskattesatserne ville BNP nu være omkring 3 procent lavere end det aktuelle niveau, svarende til en samfundskage på 80 mia. kr. mindre.

Cheføkonom Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er knap så sikker på, at de lavere satser fuldt ud er finansieret gennem en udvidelse af skattebasen. Alligevel er hans vurdering, at der ikke har været nogen vej uden om de mange nedsættelser af satserne. ”Det kan ikke nytte noget, at vi står tilbage alene på perronen med højere satser, når de omkringliggende lande har sænket satserne. Det viser sig også, at der, uanset om vi taler om blå eller røde regeringer, har været enighed om at sænke satserne,” siger han. Erik Bjørsted vurderer da også, at der igen meget vel kan komme et nyt pres nedad på satserne.

Her er han ganske enig med Otto Brøns-Petersen i en vurdering af, at det markante fald i de amerikanske selskabsskattesatser kan udløse en ny bølge af lavere satser. Aktuelt har Sverige sænket deres satser. ”Der er en tendens til, at de store lande godt kan holde højere satser end mindre lande, og det har således i en årrække været tilfældet for USA. Men nu har de sænket deres satser meget markant,” siger Otte Brøns-Petersen.

Cepos foreslår aktuelt, at man sænker de danske selskabsskattesatser yderligere til 17 procent. Erik Bjørsted siger til Økonomisk Ugebrev, at han hellere ser en mere målrettet lempelse, hvor man benytter fradragsmulighederneoffensivt: ”Vi vurderer, at man får en bedre effekt med f.eks. højere fradrag for udgifter til forskning og udvikling og investeringer, fordi det har en positiv effekt på netop investeringerne, og dermed i højere grad kommer de virksomheder til gavn, som faktisk investerer.”

PROVENUET TOPPER

Den officielle selskabsskattesats toppede tilbage i 1989 på 50 procent. Gennem de efterfølgende 30 år er den mere en halveret til nu 22 procent. Men flere forhold betyder, at selskabsskatterne alligevel nu bidrager med en større andel af samfundskagen end nogensinde før, viser tal fra Danmarks Statistik.

Mens selskabsskatteprovenuet tilbage i begyndelsen af 80’erne kun udgjorde omkring 1 procent af BNP, er situationen nu, at provenuet udgør omkring 3 procent af BNP. Det har aldrig ligget højere, hverken målt i kroner eller i andel af BNP. I forhold til BNP var andelen i midten af 80’erne lige netop også oppe på 3 procent af BNP, mens satsen var 50 procent. Næsten samme niveau blev opnået før finanskrisen, og altså nu igen med de nyeste tal.

Der er to forklaringer på forholdet: For det første har der gennem perioden været tale om en ganske væsentlig udvidelse af det, man kan kalde skattebasen. Det betyder, at man har beskåret selskabernes fradragsmuligheder ganske betydeligt gennem perioden. For det andet er der kommet flere virksomheder ind under denne beskatning. Men langt hen ad vejen har selskaberne altså selv betalt for de lavere skattesatser.