Danske Bank bremser udlån i Danmark, er nervøs for økonomien

Danske Banks udlån vokser nu langt mere i udlandet end herhjemme. I seneste kvartal voksede udlånet i Danmark med 3 mia. kr., mens udlånet udenfor Danmark voksede med 22 mia. kr. CEO Jesper Nielsen siger klart og tydeligt, at Danske Bank er ”forsigtig” i Danmark, og at man ser et mere makroøkonomisk ”stabilt” billede i de øvrige nordiske lande. Bankens forsigtighed er helt på sin plads, vurderer CBS-professor Michael Møller.

Danske Bank står bag ca. hver tredje bankforretning i Danmark, både når det gælder håndtering af private danskeres og erhvervslivets finansieringsbehov. Men der har de seneste år været en klar tendens til, at banken træder langt mere på speederen i sin udenlandske forretning end herhjemme. De seneste år er bankens udlån øget med 17 mia. kr. herhjemme, men med hele 61 mia. kr. i de øvrige nordiske lande. 40 procent af bankens udlån ligger i dag uden for landets grænser. Og det seneste regnskab for første kvartal viser, at banken fortsætter med at accelerere sit nyudlån i udlandet. I det seneste kvartal blev det til 3 mia. kr. ekstra til danske husholdninger og virksomheder og 22 mia.kr. til de øvrige nordiske lande. Alene i Norge steg udlånet med 17 mia. kr., på grund af nogle nye storkundeaftaler.

Forklaringen på bankens ”fravalg” af Danmark, lægger topledelsen dog ikke skjul på. Under investorpræsentationen (side 9) sagde CEO Jesper Nielsen direkte, at ”vi er forsigtige især i relation til Danmark (…). Der er et mere stabilt (makroøkonomisk, red.) billede, når man ser på de tre andre nordiske lande.” Videre påpegede han, at banken især er bekymret for det danske ejendomsmarked: ”Vi ser i særlig grad nu prisfald på lejligheder i de danske storbyer. Det er også her, vi har en stor markedsandel. Det samme er tilfældet for ejendomsmarkedet generelt, hvor vi også er en smule mere forsigtige på erhvervssiden.”

Jesper Nielsen sagde dog også, at han ikke ser nogen dramatisk udvikling, der vil sætte sig negativt i bankens nedskrivninger på svage udlån. ”Vi ser ikke nødvendigvis, at det vil sætte sig som øgede nedskrivninger for banken. Men det kan komme til at betyde noget for vores ambitioner om at vokse på disse områder. Men der er ikke tale om nogen hård opbremsning, slet ikke. Der er mere tale om lidt forsigtighed, hvor vi justerer en smule i vores appetit.”

CFO Jesper Baltzer tilføjede i forlængelse heraf, at banken ser nogle generelle advarselssignaler i relation til bankernes generelle udlånsadfærd på de nævnte områder: ”Vi ser helt klart en række indikatorer på disse områder, som signalerer ”late cycle stuff.” Vi ser generelt markant løsere kreditvilkår, som vi virkelig ikke tror, er det rigtige tidspunkt at gøre (det, red.) på.”

CBS professor Michael Møller siger om Danske Banks udmelding: ”Det forekommer ganske naturligt, at Danske Bank løbende tilpasser udlånsvirksomheden efter bankens konjunkturvurdering. Alt andet ville være tåbeligt. Både set fra bankens side og rent samfundsøkonomisk er det hensigtsmæssigt. I marts foreslog Det systemiske Risikoråd erhvervsministeren at forhøje den såkaldte ”kontracykliske konjunkturbuffer”, det vil sige at øge kapitalkravet til bankerne, fordi der var fuld damp på økonomien og risiko for overophedning. Den anbefaling kom på trods af Danske Banks opbremsning i første kvartal. Så Danske Banks handlemåde er helt i overensstemmelse med det, som eksperterne i Det Systemiske Risikoråd tilsigter.”

Danske Banks relative forsigtighed i Danmark kommer også til udtryk i udlånsmønsteret: Over det seneste år er bankens udlånsandel i Danmark faldet til privatudlån og til retail, altså detailhandel, som unægtelig er under pres på et massivt konkurrencepres fra onlinehandel. Til gengæld er udlånsandelen til almennyttige boligselskaber, hvor kreditrisikoen er minimal, stigende.

Eksperter vurderer over for Økonomisk Ugebrev at Danske Banks strammere kredit- og udlånspolitik på sigt kan ramme den samfundsøkonomiske vækst. Underliggende kan der også komme negativ afsmitning fra den markant vigende vækst i det øvrige Europa, blandt andet Tyskland, hvor der nu forventes en halv procent BNP-vækst i år.