Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Danske Bank fejler på centralt klimamål

Claus Strue Frederiksen

onsdag 29. januar 2025 kl. 17:55

Danske Bank fejler på centralt klimamål

I en stor international rapport kritiserer den britiske ngo ShareAction Danske Banks klimaplan for at mangle konkrete målsætninger for finansiering af grønne aktiviteter. Danske Bank skiller sig negativt ud fra den europæiske norm: Kun to ud af tyve europæiske storbanker har ikke mål for bæredygtig finansiering. Danske Bank erkender, at banken ikke har opsat mål for bæredygtig finansiering, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i denne artikel, der er udarbejdet i samarbejde med Danwatch.

I en omfattende rapport om den europæiske banksektors grønne ambitioner fremhæver den britiske ngo ShareAction, at Danske Bank ikke har opsat mål for bæredygtig finansiering, der omhandler finansiering af grønne aktiviteter eller omstilling.

Danske Bank skiller sig derved negativt ud fra sine europæiske kolleger. Ifølge rapporten har 18 ud de 20 største europæiske banker sat mål for bæredygtig finansiering, der sigter mod at øge deres positive bidrag til klima og grøn omstilling ved at kanalisere flere penge mod grønne aktiviteter og omstilling.

Alle 20 europæiske storbanker har ambition om at være netto-nul udleder i 2050. For at nå målet er det ifølge ShareAction vigtigt, at bankernes klimaplaner går på to ben: De skal både have CO2-reduktionsmål, der reducerer deres negative påvirkning af klimaet, men også grønne finansieringsmål, der øger deres positive påvirkning.

Søren Larsen, senior partner i rådgivningsvirksomheden QESG og tidligere chef for bæredygtige investeringer i Nykredit, er enig i den vurdering: “For bankerne handler den grønne omstilling ikke kun om at skære ned på den fossile energi, men i lige så høj grad at finansiere den nye grønne.”

Ligesom alle de andre europæiske storbanker har Danske Bank CO2-reduktionsmål, der sigter mod at reducere bankens negative påvirkning. Men modsat langt hovedparten af de europæiske kolleger har Danske Bank altså ingen overordnede mål for at øge bankens positive bidrag via bæredygtig finansiering.

Thorbjørn Lundholm Dahl, Deputy Head of Group Sustainability i Danske Bank, erkender, at Danske Bank ikke har opsat mål for bæredygtig finansiering. Han påpeger dog, at bæredygtig finansiering allerede spiller en central rolle i bankens reduktionsmål – som ikke vil kunne opnås uden en kontinuerlig finansiel support af lavemissionsteknologier.

”Noget af denne finansiering vil kunne kaldes bæredygtig finansiering, mens andet er transitionsfinansiering. Vi oplever ikke, at der er et problem med mangel på finansieringsappetit på bæredygtige projekter. Som finansielle institutioner kan vi ikke egenhændigt drive udvikling af eksempelvis grøn energi. Der er behov for understøttende rammebetingelser i samfundet, som skaber attraktive forretningsmuligheder inden for eksempelvis havvind,” oplyser Thorbjørn Lundholm Dahl.

På trods af, at 18 ud af 20 europæiske storbanker har opsat mål for både CO2-reduktion og bæredygtig finansiering, så retter ShareAction-rapporten en skarp kritik af banksektorens klimaplaner.

Kritikken går blandt andet på, at bankernes mål for CO2-reduktion og bæredygtig finansiering ikke komplementerer hinanden, samt at bankernes mål for bæredygtig finansiering sjældent – nærmere bestemt i kun 13 procent af tilfældene – bygger på en klar og anerkendt metodologi.

Desuden anbefaler ShareAction, at banker opstiller separate klimamål for produkter og eksempelvis adskiller klimamål for udlån og investeringer. Det gør det nemmere at gennemskue og rapportere på klimamålene.

Mange europæiske storbanker inkluderer imidlertid en lang række forskellige produkter i deres klimamål – eksempelvis omfatter den britiske storbank HSBC’s mål for bæredygtig finansiering blandt andet: Udlån, investeringer, kapitalmarkedsprodukter, asset management og investeringer. Ifølge ShareAction giver det et temmelig mudret billede af bankens klimaambitioner.

På dette punkt er Danske Bank faktisk på linje med ShareActions anbefalinger, fordi banken har separate reduktionsmål for udlån og investeringer – ifølge Thorbjørn Lundholm Dahl har banken separate reduktionsmål for alle koncernens væsentlige produkter, herunder udlån, asset management og pensionsinvesteringer.

Den fulde artikel kan læses her.

Claus Strue Frederiksen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

Køb Danmarks 100 Rigeste 2024
i lækker printudgave

Du kan købe den i 7Elevens kiosker eller bestille den hos [email protected] eller ved at ringe på +45 31323299.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank