Kongehusets to almennyttige fonde har investeret 150 mio. kr. i investeringsfonde fra Danske Bank, som i bedste fald kan betegnes som middelmådige og med unødvendigt høje omkostninger. Det betyder, at Kongehuset dermed går glip af millioner af kr. i afkast, som skulle gå til velgørende formål. Det er en meget uhensigtsmæssig strategi, vurderer en investeringsekspert. Fagredaktør Carsten Vitoft har kigget på Kongehusets regnskaber
Den ene del af afkastet bliver spist af høje omkostninger, og den anden del af uhensigtsmæssige investeringer. Så kort kan det summeres op, hvis man ser på den måde, som Kongehusets to almennyttige fonde har klaret sig rent afkastmæssigt i de senere år.
Den kedelige konklusion kommer fra en af landets førende uafhængige investeringseksperter Karsten Engmann Jensen, rådgivningsfirmaet Pengeministeriet. Baseret på en aktindsigt foretaget af Økonomisk Ugebrev i Civilstyrelsen på årsrapporterne fra de to største fonde i Kongehuset har han gennemgået investeringsstrategien, afkastene og omkostninger.
”Det er helt skørt, at en dyr aktiv forvaltning giver så meget ringere afkast end en simpel sammensætning af globale aktier og globale obligationer, som kan investeres for under 0,4 pct. i årlige omkostninger (ÅOP). Den aktive forvaltning taber med noget mere end hvad, der kan forklares med omkostninger. Resten af tabet kan ikke forklares med andet end uhensigtsmæssig forvaltning,” vurderer Engmann Jensen.
Der er tale om Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond samt Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond, som til trods for, at rollerne nu er byttet om, endnu ikke har ændret navnene på de to fonde. Af årsrapporterne fremgår det, at Kongehuset modtager rådgivning fra Danske Banks datterselskab Danske Forvaltning, hvor kongehuset åbenbart ikke kan forvente uvildig rådgivning. For alle midlerne i Kongehusets fonde er investeret i Danske Banks egne fonde, som de seneste år har klaret sig usædvanligt dårligt. Alligevel er de ikke blevet udskiftet med investeringsprodukter fra andre.
”Værdipapirerne i Kongehusets fonde sammensættes ud fra de retningslinjer, der gælder for fondes investeringer, samt en række hensyn og kriterier, som udover afkast og pris blandt andet vedrører risiko, bæredygtighed og udbytte. Kongehuset drøfter løbende pris og forventet indsats med vores investeringsforvalter,” lyder svaret fra Kongehusets økonomichef Dan Folke Pedersen.
Middelmådighed
Der er tale om i alt 16 konkrete investeringsfonde (se tabel), hvoraf de 15 udbydes af Danske Bank selv, og de fonde går igen i begge kongehusets fonde. Kører man disse investeringsfonde igennem et tjek hos ratingbureauet Morningstar, er resultatet skuffende set fra Kongehusets side. I snit har de 16 fonde, som investerer i en blanding af aktier og obligationer, leveret et afkast på knap 11 pct. målt over fem år, viser analysen fra Pengeministeriet. Til sammenligning har investering med halvdelen af pengene i globale aktier og halvdelen i danske aktier givet et samlet afkast på omkring 50 pct. i samme periode. Altså næsten fem gange mere.
”Ud fra de angivne regnskabsoplysninger er det ikke muligt at udregne de præcise afkast i Kongehusets fonde. Men jeg vurderer, at det samlede afkast i begge fonde ligger omkring 20 pct. over de sidste fem år. Det er mindre end halvdelen af en passiv investering i globale aktier og obligationer,” siger Karsten Engmann Jensen.
De bedste investeringsfonde hos Morningstar får fem stjerner, mens de dårlige får en stjerne. I gennemsnit har Kongehusets fonde scoret 2,6 stjerner, hvilket er under middel på tre stjerner. Den bedst ratede investeringsfond fra Danske Bank er en passiv indeksfond, som altså er en computer, der blot følger markedet.
En del af forklaringen er, at Danske Banks investeringsfonde ser meget dyre ud, og når afkastet samtidig er lavt, æder omkostningerne en større del af afkastet. I snit koster fondene over en pct. i årlige omkostninger. Det er for dyrt, mener Engmann Jensen.
”Det er ikke svært at bestille en second opinion på forvaltningen af en sådan formue. Så kan bestyrelsen efterfølgende tage stilling til, om formuen forvaltes fornuftigt i forhold til det, der aftalt, omkostninger og kvalitet,” lyder hans vurdering.
Danske Bank og Danske Forvaltning ønskede ikke at svare på spørgsmål om ovenstående i denne uge. Se fondene her.
Carsten Vitoft
