Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Danske Bank: Først nye generaler, derefter en historisk fyringsrunde

Økonomisk ugebrev

torsdag 03. september 2020 kl. 11:56

CEO Chris Vogelzangs melding i denne uge om en ændret organisation med nye chefer i frontlinjen er en helt naturlig forlængelse af den transformationsproces, banken står midt i. Organisationen forenkles med to nye søjler, med fokus på henholdsvis store og mindre kunder. Medierne har haft fokus på, at der har været gang i svingdøren blandt topledere. Nu kommer næste fase: Forvent en fyringsrunde på 2000-3000 ansatte, især i Danmark, skriver chefredaktør Morten W. Langer.

Danske Banks CEO Chris Vogelzang overraskede i denne uge ved at sige til Dagbladet Børsen, med reference til chefer, der har forladt banken, at ”antallet af personer, vi beklager at have mistet, er ikke særligt stort.” Det har siden den nye strategiplan blev fremlagt sidste efterår ligget i kortene, at der forude lå en markant omstilling af bankens måde at arbejde på og en forenkling af strukturen og organisationen.

I den slags processer vil der altid være nogle chefer, der kommer i klemme og bliver overflødige. Når en stribe chefer har forladt banken, skal man se det i dette lys: Der har antageligt være chefer, som har fået at vide, at de godt stille og roligt kunne se sig om efter noget andet, og så har der også være chefer, som vidste, at de sikkert ville blive overflødige. Faktisk har det været god stil, hvis Chris Vogelzang har givet nogle af sine chefer mulighed for at finde nye jobs, før det var absolut påkrævet.

Øget effektivitet
Men nu er det første vigtige skridt taget til den mere radikale omstilling af banken, nemlig den udmeldte forenkling i færre søjler, som skal øge bankens effektivitet markant. I den udsendte pressemeddelelse i forbindelse med organisationsændringen siger Chris Vogelzang: ”Et centralt element i vores Better Bank-plan er at reducere kompleksiteten og blive en meget mere enkel og hurtig bank til gavn for vores kunder. Vi har allerede gjort konkrete fremskridt på en række områder, herunder forbedringer på compliance-området, initiativer inden for samfundsansvar og ved at introducere nye måder at arbejde på. Dette næste vigtige skridt nedbryder siloer, så vi kan harmonisere vores servicemodel yderligere på tværs af markederne og dermed eksekvere hurtigere, lancere produkter og services hurtigere til vores kunder samt opnå synergier på tværs af vores organisation.

Med andre ord har bankens CEO nu udtænkt den fremtidige organisering af banken, og hvilke ”generaler” der skal have ansvaret for de enkelte divisioner. Når de nye generaler er på plads, vil det næste naturlige skridt være, at disse får lov til at indrette deres nye organisation, og at de beslutter, hvordan de vil opnå de effektiviseringsmål, som koncernledelsen med stor sikkerhed udstikker. Det ville være en forkert rækkefølge, hvis topledelsen først fyrede massivt i de gamle enheder, uden at de nye generaler havde haft indflydelse på omorganiseringen.

Game-plan med mening
Det er velkendt, at Danske Bank står foran en historisk stor fyringsrunde, som især vil ramme den skrantende danske bankforretning. Ved fremlæggelsen af Q2-regnskabet udtalte Chris Vogelzang meget entydigt, at bankens samlede omkostninger vil blive nedbragt med 10 pct. i forhold til i år. Det svarer til en omkostningsbesparelse på ca. 2,5 mia. kr. næste år.

Formuleringen var sådan: “we therefore expect to see materially lower costs for 2021. As this is still very early days in respect of the financial outlook, our estimate, for now, is for costs to come down 8–10%, equivalent to around DKK 26 billion including transformation costs of around DKK 0.5 billion.” Altså en beskæring af omkostningerne med ca. 2-3 mia. kr. fra 2020 til 2021.

Det opsigtsvækkende ved denne udmelding er, at besparelsen vil medføre en massiv beskæring af medarbejderstaben. Skal hele besparelsen komme fra lavere personaleomkostninger, svarer det til 4000 færre ansatte, og nok især færre i Danmark, hvor bankens lønsomhed er markant lavest.

Skal der kun hentes 1,5 mia. kr., altså godt halvdelen fra personalereduktioner, svarer det til godt 2000 færre ansatte.

Ved investorpræsentationen efter Q2-regnskabet var analytikerne meget interesserede i netop dette forhold. Fra bankens ledelse lød budskabet: ”Vi vil gennemføre strukturelle personalereduktioner i alle dele af organisationen hen mod slutningen af 2020 og også i 2021.”

Game-planen giver mening: Nu er generalerne ved at komme på plads. De skal sætte deres nye hold, og i løbet af de næste måneder vil Danske Banks ledelse så løfte sløret for den største personalereduktion i årtier.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank