Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Danske Bank fokuserer på startups med samfundsansvarlig profil

Økonomisk ugebrev

søndag 26. januar 2020 kl. 17:48

I konkurrencen med andre store banker om startups satser Danske Bank målrettet på Impact-iværksættere. Altså iværksættere, der forsøger at kombinere f.eks. bæredygtighed med profit. Men det kan også være inden for andre globale områder, som fødevaremangel, ligestilling eller bekæmpelse af fattigdom.

Klavs Hjort er chef for iværksætteri hos Danske Bank i afdelingen ”Growth & Impact”. Han fortæller, at banken har taget en strategisk beslutning om at satse målrettet på iværksætteri. ”Halvdelen af dette strategiske fokus kan henføres til samfundssind. Den anden halvdel skyldes ren og skær business,” siger han.

I dette interview forklarer Klavs Hjort, at iværksættere har været et strategisk fokusområde for Danske Bank siden 2015, hvor banken ændrede sit generelle fokus på mindre virksomheder. ”Her taler vi også om små virksomheder som køreskoler og bagere – altså virksomheder, der bliver ved med at være små. Men også om dem, vi kalder for vækstvirksomheder,” siger han.

IKKE ET NYT FOKUS
”Vi står over for nogle globale udfordringer med bæredygtighed. Her er virksomhederne en del af problemet. Men de skal også være en del af løsningen. Vi kan se, at de helt nye virksomheder har bedre mulighed for at fokusere på at skabe et positivt impact fra starten. Så hvis man kan støtte de virksomheder, som gerne vil gøre noget ved plasticproblemerne eller fødevarespild, dem vi kalder impact-virksomhederne, vil vi gerne støtte op om det.”

Fokus på impact er ikke noget nyt fænomen, selv om Danske Bank først aktivt er gået ind i det fra 2018. I EU’s pendant til Innovationsfonden, Horizon2020, kan iværksættere og forskningsinstitutioner søge om risikovillig kapital til f.eks. at gøre en prototype færdig. Selve ansøgningen bliver bedømt på, hvor høj kvalitet forskningen har, og hvor godt teamet og forretningsplanen er.

Men der er et lige så stort fokus på impact. Her skal man f.eks. beskrive, hvor mange arbejdspladser virksomheden forventes at generere, om man har taget højde for køn, eller hvor meget CO2-udleding, produktet kan reducere.

”Indtjeningen er stadig lille i forhold til bankens samlede indtjening, men den vokser markant år for år i takt med, at kundernes forretning vokser, og der kommer flere kunder til. Samlet set er det en overskudsforretning,” siger Klavs Hjort.

Der er en række områder, hvor Danske Bank tjener penge på iværksætteri allerede fra starten. Ligesom Nordea går Danske Bank aktivt ind og hjælper med at finde risikovillig kapital til iværksættere. ”Når vi tjener penge på det her segment, er det fordi, vi hjælper iværksætterne med at finde nogle risikovillige penge, der sætter dem i stand til at skalere deres forretning. Det kan f.eks. være penge fra Vækstfonden, Innovationsfonden, en venturefond eller business angels,” siger Klavs Hjort.

”Vi får indtægter, når iværksætterne begynder at vokse. Så vil der jo typisk være én eller anden form for finansiel transaktion. Men det kan også være ved valutaafdækning, hvis man har omkostninger i én valuta og indtægter i en anden. Eller man laver det, der hedder cash-management, hvor man hjælper med at styre salg og omkostninger i virksomheden. Så er der det, som hedder trade finance, der handler om at lave garantier på produkter, du sælger til fremmede markeder.” Så der er faktisk også indtægter til banken, før der sker større transaktioner. ”Siden vi gik i gang i 2015, har vi oplevet det som en fornuftig business. Specielt fordi de her virksomheder jo vokser hurtigere end traditionelle virksomheder,” siger Klavs Hjort.

MODNER ØKOSYSTEMET
Danske Bank har blandt andet hjulpet med at finde kapital til virksomheden Substairs ApS, som har udviklet en softwareplatform for boligforeninger. CEO Brian Sandholdt forklarer, at han via Danske Banks business angels-netværk kom i kontakt med interesserede investorer: ”Vi sendte et pitchdeck til Danske Bank, som sendte det rundt i deres netværk, så én af vores investorer har vi fået den vej rundt. Vi deltager også i nogle af Danske Banks arrangementer, hvor vi især sætter pris på netværket, da vi har mødt flere potentielle investorer ad den vej.”

Om bankernes stigende engagement i startup-virksomheder siger han: ”Vi glæder os over, at flere banker er aktive overfor startups. Det er med til at modne økosystemet og dermed bygge en større kage til alles glæde. Danske Bank har en stærk ensartet struktur på tværs af de nordiske markeder, hvilket vi udnytter som en fordel.”

Christina Yoon Petersen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank