I det såkaldte pre close call, som Danske Banks IR-chef afholdt for analytikere for nylig, blev der indikeret stærke nettorenteindtægter i årets sidste kvartal samt fortsat lave udlånstab. Flere analysehuse har opjusteret deres kursmål efter investormødet, skriver chefredaktør Morten W. Langer. Danske Banks nettorenter fastholdes ikke mindst, fordi efterårets rentesænkning for udlånskunder alene gælder for helt nye udlån.
Umiddelbart ser det ud til, at bankens indsamlede konsensus estimater ikke har fået alle analytikernes opjusterede estimater med, og at bankens Q4-tal derfor kan overgå de offentliggjorte konsensusestimater. Estimaterne for overskud efter skat lyder på 5,1 mia. kr. i Q4 og 22,7 mia. kr. for helåret. Det ser ud til at blive overgået.
På pre close call-investormødet sagde bankens IR-chef Claus Jensen, at dansk økonomi fortsat udvikler sig positivt: ”Specifikt i Danmark ser de makroøkonomiske indikatorer særligt sunde ud, selvom væksten fortsat understøttes af stærk præstation i medicinalindustrien. Forbruget er vokset langsomt drevet af vareforbrug, og vi forventer, at dette vil stige yderligere understøttet af stigende reallønninger og faldende renter. Genopretningen af forbrugernes købekraft hjælper også boligmarkedet med at komme sig noget, omend stadig fra et lavt niveau. Generelt er udsigterne relativt positive, selvom risikoen for en økonomisk nedtur fortsat er til stede.”
Om bankens reaktion på Nationalbankens rentenedsættelser sagde Claus Jensen, at ”… som følge af rentenedsættelserne fra ECB og den danske nationalbank har Danske Bank sænket vores rentesatser for privatkunder. Umiddelbart efter oktobers rentenedsættelse sænkede vi vores rentesats på nyudlån med 50 basispoint.”
Banken har altså kun nedsat udlånsrenten for nye lån, som det også fremgår af en meddelelse fra banken. Banken har altså opretholdt de tidligere udlånsrenter for andre kunder, hvorved den negative renteeffekt fra eksisterende udlån er begrænset. Modsat har Nordea og Nykredit også nedsat udlånsrenten for eksisterende kunder.
Analytikerne var da også overraskede over, at Danske Bank guider så højt på nettorenterne for helåret. En analytiker fra JP Morgan spurgte: ”Så selvom der har været mange rentenedsættelser, ser din guidance ud til at antyde en meget begrænset nedgang i netto renteindtægter i fjerde kvartal. Hvis vi justerer for Nordea (salg af den norske forretning, red), ser det ud til at være endnu mindre. Hvordan kan rentesensitiviteten være så lille i fjerde kvartal, når der har været betydelige rentenedsættelser, og indlånsrenterne ikke er blevet reduceret meget?”
Svaret fra IR-chef Claus Jensen virker lidt kryptisk, men han bekræfter indirekte analytikerens vurdering: ”I think the rate sensitivity, you can say the Norwegian impact is fairly limited. And of course, even if the number from Norway were a smaller double-digit amount, we would not adjust our rate sensitivity just because of that. So, the rate sensitivity should serve as an overall guidance for how our NII will be impacted under the assumption of certain behavioral trends among our customers and our own pricing policy assumptions.”
Positivt på udlånsrente
Danske Bank leverede i Q3 nettorenteindtægter på 9,165 mia. kr., og analytikerne forventer kun 9,0 mia. kr. i Q4. Meget tyder altså på, at nettorenteindtægterne kan overraske positivt, da de næppe falder meget i forhold til Q3. Den negative effekt fra salg af den norske forretning er ca. 75 mio. kr.
Meget tyder på, at Danske Bank igen kommer til at overraske positivt på udlånstabene. Ledelsen har guidet omkring nul for helåret, og efter Q3 var de samlede bogførte tabshensættelser tilbageførsler af 436 mio. kr.
Analytikernes antagelse om udgiftsførte hensættelser i Q4 på 142 mio. kr. virker dog skæve, dels på grund af bankens billede af en fortsat solid dansk økonomi. Og dels fordi der ved investormøde blev antydet, at der kunne komme flere tilbageførsler af de ledelsesmæssige skøn:
Spørgsmål: ”De postmodellerede justeringer, som blev skabt under COVID, har været ret stabile siden da. Kunne det være muligt, at disse på et tidspunkt bliver afviklet, eller vil de forblive, givet at usikkerheden fortsætter?
Svar fra Claus Jensen: ”Ja, vi taler om postmodellerede justeringer som en del af vores hensættelsesbog. Disse justeringer er ikke statiske, og vi har tidligere frigivet nogle af dem, f.eks. i Q3. Men jeg vil ikke skabe nogen forventninger om store ændringer i den nærmeste fremtid.”
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
