Meget tyder på, at Danske Banks topledelse er utilfreds med indtjeningen i datterselskabet Danica, der kun præsterer halvdelen af den egenkapitalforrentning, som koncernen har som internt mål og lovet bankens aktionærer. Danicas finansdirektør er netop fyret, og Danske Bank har nu sat deres ”egen mand” ved roret. Det kan føre til endnu et forsøg på at sælge det kapitaltunge datterselskab, eller at Danica splittes i to dele, skriver fagredaktør Carsten Vitoft i denne analyse.
De seneste års salg af Alm. Brands og Topdanmarks pensionsforretninger viser, hvor svært det er blevet at drive pensionsselskaber på kommercielle vilkår. Alle konkurrenterne er efterhånden ejet af medlemmerne, og de skal ikke som Danica tjene penge til ejerne i Danske Bank.
Her i starten af 2025 er udsigterne lige blevet en del værre for Danica. Ved årsskiftet meldte topchef Ole Krogh Pedersen fra ærkerivalerne PFA, at pensionsselskabet de næste år vil skære 479 mio. kr. af omkostningerne med fokus på investeringsomkostninger. Det er forfærdelige nyheder for Danica, der lige som de andre aktører nu må følge PFA i besparelserne, hvis de ikke vil tabe kunder.
Lige netop på investeringsomkostninger gør Danske Bank en rigtig god forretning ved at handle værdipapirer for Danica og pensionskunderne. Banken tjener altså i høj grad sine penge på Danica via investeringsforvaltningen i bankens datterselskab Danske Capital.
Netop denne indtjening har betydet, at Danske Bank har været villig til at understøtte Danica med egenkapitaltilskud ved udbud af firmapensioner. Umiddelbart har Danica nemlig ikke været konkurrencedygtig på grund af høje omkostninger.
Alligevel har det fungeret, da det ikke har været gennemsigtigt for kunderne, at de først fik synlige rabatter i pensionsudbuddene, som så bagefter blev finansieret af mindre synlige og alt for høje investeringsomkostninger. Så hvad Danica har sat til på billige firmapensionstilbud, har de efterfølgende hentet hjem på en anden mere ”skjult” måde.
Men den finte synes nu at være på vej mod store problemer for Danica og Danske Bank. Nu vil Finanstilsynet nemlig ikke længere finde sig i, at det kun er nogle kunder – læs store firmapensioner – der får store rabatter på omkostningerne til investering. Så der er udsigt til, at Danica i et vist omfang enten skal give disse rabatter til alle eller ingen af deres kunder. Dermed vil Danicas kreative indtjeningskarrusel lide alvorlig skade.
Modellen vil blive en hel del dyrere, hvis alle nye kunder pludselig skal havde de samme rabatter, og Danica vil oven i dette miste indtægter fra de prisnedsættelser, som PFA nu fører an med.
Alt dette ved Ole Krogh Pedersen alt om. Han var nemlig tidligere øverste direktør i Danica, før han kom til PFA.
Alt dette ved Danske Banks topchef Carsten Egeriis også alt om. Og det måske derfor, han nu har fyret finansdirektøren i Danica i forrige uge og sat sin egen direktør ind som Danicas nye finansdirektør. Han skal vurdere skaderne, og det kan nemt ende med et salg eller en opsplitning af Danica.
Flere scenarier
Ja, Danica har netop søsat en helt ny strategi frem mod 2028. Men den vil næppe være levedygtig efter to ovenstående helt grundlæggende ændringer i markedsvilkårene. Særligt Danicas ambition om at vokse 50 pct. synes nu urealistisk.
Det vil koste Danske Bank dyrt i nye egenkapitaltilskud samtidig med, at Danske Bank endelig er ved at få styr på sin egen forretning. Danske Bank havde i 2024 en egenkapitalforrentning på næsten 13 pct. Danica lå derimod under seks pct. Så et salg vil nok føles som en befrielse for Egeriis.
Og han vil ikke være den første direktør, der lægger et salgsskilt om halsen på Danica. Banken var langt i overvejelserne om at sælge lige op til Finanskrisen. Igen i 2012 stod tidl. direktør i Danske Bank Eivind Kolding åbent frem omkring det.
Dengang var der ikke mange købere, men det er der i dag. Topdanmark har solgt sit pensionsselskab til Nordea Bank. Alm. Brand splittede sin pensionsforretning op i to og solgte til Norli og Sydbank.
Det er umuligt at vurdere, hvor god en forretning Danica er for Danske Bank, men det har nok været fornuftigt indtil nu, og Danske Bank tog som ejer sit fulde driftsherretillæg hjem sidste år. Det er på de gamle traditionelle garantier, men det er en afløbsforretning, da produktet ikke længere sælges i markedet. Værre er det nok med fremtidens markedsrenteprodukt, som er det, der nu bliver berørt af alle ovenstående elendigheder.
Carsten Vitoft
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
