Fra Danske Bank:
Renterne er fortsat op i en uge, hvor den 10-årige amerikanske statsobligationsrente nåede det højeste niveau i et år. Prisen på en tønde olie steg til over 67 dollar, og priserne på industrimetaller, især kobber, er også accelereret yderligere til ugunst for de ‘sikre havne’ på valutamarkedet som yen og schweizerfranc. De højere renter og priser har været bakket op af positivt nyt på vaccinefronten og en forsigtig amerikansk centralbank.
Fed-chef Jerome Powell gentog under høringen om økonomien og pengepolitikken i den amerikanske kongres, at Fed ikke har travlt med at rulle de pengepolitiske lempelser tilbage – en melding, som finansmarkederne kunne lide. Rentestigningerne udløste dog kursfald på den amerikanske aktiebørs torsdag, der eliminerede stigningerne tidligere på ugen. Kursfaldet i USA smittede også af på aktierne i Asien og Europa.
ECB’s styrelsesråd forsøgte at lægge en dæmper på rentenedsættelserne ved at love at holde låneomkostningerne lave. Men det var uden den store effekt, og den 10-årige tyske statsobligationsrente holdt sig tæt på det højeste niveau i et år. Chefen for den japanske centralbank, Haruhiko Kuroda, meldte ud, at de ikke har planer om at forhøje målsætningen for den 10-årige statsobligationsrente, efter den nåede det højeste niveau, siden rentekurvekontrol blev indført i 2016.
Johnson og Johnsons vaccine, der kun kræver en enkelt vaccination, bliver formentlig godkendt i USA på lørdag, da lægemiddelstyrelsen i USA vurderer den som sikker og effektiv – også i forhold til de sydafrikanske og brasilianske virusvarianter – hvilket mindsker risikoen for nye nedlukninger. Men udsigterne for de kommende måneder er stadig usikre, da faldet i smitten er gået i stå i mange europæiske lande, og den mere smitsomme britiske virusvariant kan udløse en ny smittebølge i Europa og USA i marts. Udsigterne for foråret er dog langt lysere pga. det varmere vejr og udrulningen af vacciner.
I euroområdet bekræftede de detaljerede HICP-inflationstal, at inflationshoppet i januar overvejende skyldtes en midlertidig effekt. Et mindre tøjsalg og en nedjustering af pakkerejsers vægt med to tredjedele i indekset kan alene forklare 0,5 procentpoint af inflationsstigningen på 1,2 procentpoint. Inflationen i Frankrig faldt noget igen i februar, og vi ser frem til næstes uges foreløbige tal for inflationen i euroområdet i februar.
Vi venter ingen nye signaler, når en række repræsentanter for den amerikanske centralbank holder tale i næste uge. Jobtallene i USA vil formentlig vise en stigning, men ikke en betydelig vending, så beskæftigelsen vil alt i alt stadig være lav. USA har gradvis lempet restriktionerne, men pandemien er ikke ovre endnu.
De kinesiske PMI-tal, der udsendes i næste uge, vil formentlig vise en stigning oven på et fald i de sidste to måneder. Faldet er tilsyneladende overdrevet, og detailsalget i USA accelererede i januar, hvilket er godt for Kinas eksport. Dertil kommer, at sæsonkorrektionen vil drille og derfor også trække PMI-tallene op.
Kinas nationale folkekongres samles i næste uge, hvor de nye målsætninger for 2021 og den nye femårsplan for 2021-2025 vil blive meldt ud. Kina undlod sidste år at sætte et mål for væksten. Det gør de formentlig også i år for så i stedet at fremhæve beskæftigelsen som en vigtig målsætning, lige som vi så det i 2020.
I Danmark kommer flere interessante nøgletal i næste uge. På tirsdag får vi tal for valutareserven. Kronen ligger stadig stærkt, så der vil være fokus på, hvorvidt Nationalbanken har solgt kroner i intervention for at bremse en yderligere styrkelse. Derudover har staten fået en del flere skatteindtægter i januar og februar, og valutareservetallene vil afsløre om en del af dem er gået til afdrag på udenlandske Commercial Paper. Torsdag byder på tal for ledighed i januar og tvangsauktioner i februar, mens fredag byder på konkurser for februar. Det er formentlig gået den forkerte vej med ledigheden – her peger Beskæftigelsesministeriets tal eksempelvis på, at ledighedskøen blev forøget med 13.538 personer, hvilket er rigtig mange for en januar, hvor ledigheden normalt stiger.
Restriktionerne har lagt pres på mange af de fortsat mest udsatte sektorer. Tvangsauktioner har på trods af krisen forholdt sig på meget lave niveauer. Det glohede boligmarked med mange handler og korte salgstider har formentlig hjulpet antallet af tvangsauktioner med at holde sige nede, og der er ingen tegn på at dette vil ændre sig lige foreløbigt. Antallet af konkurser steg til gengæld markant i januar efter at have ligget meget lavt hele sidste år. De udskudte frister for at aflevere regnskaber (samt betaling af skatter og moms) har formentlig skubbet konkurser foran sig indtil nu, der ellers var kommet i efteråret. Vi regner med, at antallet af konkurser vil være højere i den kommende tid end normalt, men fortsatte lånemuligheder for virksomhederne hos staten vil formentlig komme til at sprede det ud over længere tid.
Ugen der gik i Danmark – Delvis genåbning lover godt for presset detailhandel Vi har fået adskillige tal om dansk økonomi i løbet af den seneste uge. Lønmodtagerbeskæftigelsen faldt i december med 3.000 personer – det første fald i seks måneder. Det er helt åbenlyst nedlukningerne i november og december, der trækker ned i antallet af job. Beskæftigelsen inden for hoteller og restauranter faldt med 5,2 procent på en enkelt måned, og der var også tilbagegang for kultur og fritid og for transport. Det ser ud til, beskæftigelsen er fortsat ned i begyndelsen af i år, men faldet er langtfra i størrelsesordenen fra sidste forår. Detailsalget faldt med 5 procent i januar oven på et endnu større fald i december.
Dermed var salget i januar endnu lavere end i foråret sidste år. Det skyldes blandt andet, at flere typer forretninger er omfattet af nedlukningen, og at den efterhånden er længere end den, vi havde i foråret. Konjunkturbarometrene for virksomhederne viste også tydeligt, at nedlukningen fortsat gør ondt på især detailhandlen i februar, hvor forventningerne er på det laveste niveau siden krisen i foråret. Meldingerne er stadig relativt optimistiske inden for byggeri og industri. De fleste detailbutikker kan åbne op igen fra på mandag som en del af en delvis genåbning af samfundet. Vi regner med, at salget vil ligge 10-15 procent over normalen de første måneder efter der igen bliver åbnet fuldt op, se Research Danmark: Detailhandlen står over for et solidt comeback.
