Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Danske Bank trækker andre danske banker med ned

Morten W. Langer

fredag 12. oktober 2018 kl. 19:15

Danske Banks hvidvasksag går nu ud over tilliden til hele den danske banksektor, hvor bankernes aktiekurser er presset betydeligt mere end i Sverige, Norge og det øvrige Europa. Bankanalytikere vurderer, at danske bankaktier også er under pres på grund af en svag dansk økonomi, samt nye MiFid-regler.

Ikke kun Danske Bank aktien er i år blevet udsat for en massivt kursfald. Det samme er tilfældet for de andre større danske bankaktier. I virkeligheden er stort set alle de større danske bankaktier dykket betydeligt mere end tilsvarende bankaktier i Sverige, Norge og det øvrige Europa. Over de seneste tre måneder, hvor Danske Banks hvidvasksag for alvor er eskaleret, er Jyske Bank og Spar Nord Bank dykket 14 procent, Sydbank 18 procent og Danske Bank 25 procent. Følg links for at se kursgrafikker for danske og europæiske bankaktier.

Flere årsager

Det generelle kursfald i de danske bankaktier er i sig selv opsigtsvækkende, da de øvrige nordiske og europæiske bankaktier har klaret sig betydeligt bedre. Indtil for tre måneder siden har Danske Bank, Nordea og andre europæiske bankaktier stort set fulgt samme mønster. Men derefter har Danske Bank-aktien skilt sig negativt ud. Nordea er steget 4 procent, svenske SEB 12 procent, og hollandske ABN Amro 8 procent.

Økonomisk Ugebrev har spurgt en stribe bankanalytikere, hvordan de tolker disse forskelle i kursudvikling. Hovedbudskabet er, at de danske bankaktier har klaret sig ringere end de øvrige nordiske og europæiske bankaktier af to grunde: For det første fordi dansk økonomi bevæger sig på vågeblus. I Danmark har BNP-væksten de seneste kvartaler været lige over nul, mens det går betydeligt bedre i Sverige og Norge.

For det andet ses Danske Banks hvidvasksag at have haft negativ effekt på hele den danske banksektor. ”Det er klart, at Danske Bank fylder rigtig meget i den danske banksektor og i det danske samfund. Danske Bank har finansielle bånd til de øvrige danske banker, og så længe der er usikkerhed om, hvad der sker i Danske Bank, så er der også negativ afsmitning på de øvrige banker, ” siger bankanalytiker Thomas Eskildsen fra Handelsbanken.

Analytikerne siger også, at der er opstået en bekymring om, hvorvidt der heller ikke har været tilstrækkeligt godt myndighedstilsyn med andre danske banker omkring hvidvask og andre problematiske transaktioner. Endvidere ses der også at være investorer, som har særlig fokus på samfundsansvar, der har trukket sig. Den øgede risiko for andre danske banker har allerede sat sig i øgede risikopræmier ved de seneste obligationsudstedelser.

I baggrunden lurer også risikoen for, at Danske Bank i en periode bliver afskåret fra USD-transaktioner med amerikanske banker, hvilket vil være ødelæggende. Risikoen for dette drastiske tiltag anses dog ikke for at være stor, men alligevel en mulighed. Til gengæld har analytikerne gisninger om, at myndighedsbøder kan løbe op i 30-40 mia. kr. Men det er der langt hen ad vejen taget højde for i den aktuelle værdiansættelse af banken, lyder vurderingen.

”På den ene side er det utænkeligt at Danske Bank ikke får store bøder fra myndighederne i flere lande, også sammenlignet med tidligere hvidvasksager, givet det potentielle omfang af skandalen. På den anden side bliver bøderne næppe så store, at banken udfordres betydeligt på kapitalkravene, og de systemiske finansielle risici øges,” siger Simon H. Madsen fra Jyske Bank.

Overskud nedjusteret

Men analytikerne har også nedjusteret de fremtidige overskud i Danske Bank som en konsekvens af øgede kundetab i kølvandet på hvidvasksagen. Baseret på bankens seneste imagekrise vurderer Simon H. Madsen, at banken vil miste markedsandele de kommende år, men dog kun lidt over 1 procentpoint fra de aktuelle 26-27 procent i Danmark.

Generelt har analytikerne over de seneste måneder moderat nedjusteret deres estimater til bankens overskud i 2019 og 2020. Ifølge analysefirmaet Factset har analytikerne de seneste tre måneder samlet set nedjusteret deres overskudsforventning for banken i både 2020 og 2019 med 9 procent, men overskuddene forventes fortsat at stige begge år.

Ifølge Factset handles Danske Bank-aktien nu til knap 7 gange det forventede 2019-overskud, mens eksempelvis Sydbank handles til 9 gange overskuddet, Nordea til 11 gange overskuddet og Handelsbanken og SEB til ca. 12 gange overskuddet. Umiddelbart er discounten på Danske Bank-aktien altså meget stor, men det afspejler den øgede risiko.

MWL

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank