Ifølge Andrea Panzieri, investeringsdirektør i BankInvest, hører techgiganter som Amazon, Meta og Nvidia ikke hjemme i bæredygtige Artikel 9 fonde, som er den højeste klassificering inden for EU’s regler om bæredygtige investeringer. Samme holdning finder man i Nordea: Her er bankens Artikel 9 fond også renset for big-tech. Modsat fylder Nykredit og Danske Invest deres Artikel 9 fonde med både techgiganter og selskaber som hotelkoncernen Hilton, supermarkedskæden Walmart og kreditkortudbyderen Visa. Altså investeringer, der ikke forekommer specielt bæredygtige, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen.
Siden marts 2023 har BankInvest udbudt fonden Bæredygtige Klimaaktier – en såkaldt Artikel 9 fond, der er den højeste bæredygtighedsklassificering inden for EU’s regler. Fonden har et snævert klimafokus med investeringer rettet mod vindkraft, elbiler, solceller, husisolering og genbrugsløsninger.
Blandt de største poster i fonden findes batteriproducenten Contemporary Amperex Technology, elbilgiganten Tesla og solcellefabrikanten First Solar. Det snævre klimafokus har imidlertid resulteret i et beskedent afkast på 2,56 procent i 2024.
”Vores bæredygtige artikel 9 aktiefond har givet et lavt afkast. Vi mener ikke, at techaktier som Apple, Alphabet, Amazon, Meta og Nvidia hører til i en bæredygtig klimafond. Det kostede i 2024 dyrt på afkastet i en aktiefond, der investerer globalt. Til gengæld har fonden investeret i virksomheder, der udvikler fremtidens klimaløsninger, hvilket jo er fondens primære formål,” oplyser Andrea Panzieri, investeringsdirektør i BankInvest til Økonomisk Ugebrev.
Nordea har et lignende syn på formålet med Artikel 9 fonde. Ifølge Eric Pedersen, chef for ansvarlige investeringer i Nordea Asset Management, er den tilgang dog ikke særligt udbredt i branchen:
”Ser man på beholdningslisterne for mange Artikel 9 fonde i markedet, virker det som om, man har samlet en masse virksomheder, der tilfældigvis har et lavt CO2-aftryk, men som man også ville kunne finde i de fleste almindelige globale aktiefonde.”
Ifølge Eric Pedersen er investeringerne i Nordeas Artikel 9 fond, Klima og Miljø, valgt på en helt anden måde – nemlig med en strategi, der siden 2008 målrettet har udvalgt virksomheder, der direkte bidrager med løsninger på de store miljø- og klimaudfordringer, verden står overfor.
”Ved at fokusere på de tre investeringstemaer Ressourceoptimering, Miljøbeskyttelse og Alternativ Energi opnår strategien en portefølje, der er meget forskellig fra det brede marked, og som sigter på at opfylde fondens bæredygtige formål,” siger Eric Pedersen.
Fonden Klima og Miljø er da også renset for techgiganter – blandt de største investeringer er den økologiske supermarkedskæde Sprouts Farmers Market, affaldshåndteringsselskabet Republic Services og NextEra Energy, der er verdens største leverandør af sol- og vindenergi.
Det er ikke alle investeringsbanker i Danmark, der har samme syn på Artikel 9 fonde som Nordea og BankInvest.
Danske Invests Artikel 9 fonde er fyldt med big-tech. Eksempelvis vægter techgiganterne Apple, Microsoft, Nvidia, Meta og Alphabet tilsammen over 20 procent af porteføljen i Danske Invests Artikel 9 fond Global AC Restricted. Udover techgiganterne investerer fonden også i blandt andet McDonalds, Coca-Cola, Nike og Walmart.
Økonomisk Ugebrev har spurgt Danske Invest, hvordan de har udvalgt de pågældende investeringer, samt hvad der gør disse selskaber specielt bæredygtige.
I svaret understreger Danske Invests presseafdeling, at investeringerne i Global AC Restricted ikke er aktivt udvalgt af bankens investeringsteam, men at fonden er passivt forvaltet og følger et klimatilpasset benchmark, hvis kriterier bygger på EU-regulering.
Modsat Global AC Restricted er Danske Invest fonden Global Sustainable Future en aktivt forvaltet Artikel 9 fond – her er det altså investeringsteamet, der håndplukker investeringerne. Igen fylder techgiganterne meget i porteføljen. Microsoft, Alphabet og Nvidia vægter næsten 15 procent i fonden, der også investerer i selskaber som kreditkortudbyderen Visa og softwareproducenten Adobe.
I et svar til Økonomisk Ugebrev oplyser presseafdelingen i Danske Invest, at ”fonden kun kan investere inden for et begrænset univers, der ifølge SDG-modellen bidrager til et eller flere af FN’s verdensmål i overensstemmelse med gældende lovgivning.”
Den fulde artikel kan læses her.
Claus Strue Frederiksen
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
