Danske Banks Chris Vogelzang starter med dumpekarakter

DirektørRating 2020: Kun en enkelt bankdirektør ligger solidt over en middelkarakter i Økonomisk Ugebrevs årlige CEO Rating, nemlig John Fisker fra Ringkjøbing Landbobank. 13 analytikere har for første gang givet Danske Banks topchef Chris Vogelzang en vurdering, og det er en dumpekarakter.

Umiddelbart agerer de danske bankledelser under nogenlunde samme markedsvilkår, så aktiekurserne afspejler langt hen ad vejen strategiske og ledelsesmæssige beslutninger i den enkelte bank. Derfor er det også tankevækkende at kigge på udviklingen i de danske bankaktier over de seneste år. Bundlinjen er, at COVID-19-krisen ikke synes at have ændret meget på investorernes relative opfattelse af de enkelte banker:

Ringkjøbing Landbobank ses fortsat som den stærkeste danske bank. Over de seneste to år har CEO John Fisker faktisk formået at skabe et plus til aktionærerne på ca. 5 pct., mens Sydbank og Jyske Bank efter det dramatisk martsdyk ligger på minus 55 pct., Danske Bank på minus 70 pct. og Spar Nord som en positiv outsider nøjes med et minus på knap 40 pct. Præstationerne på aktiemarkedet afspejler stort set, hvordan analytikere og porteføljemanagere bedømmer de enkelte topdirektørers præstationer.

TRE I BUND
Hele tre bankdirektører ligger i bund ti ud af de 50 bedømte topchefer. Det drejer sig on Sydbanks Karen Frøsig, Jyske Banks Anders Dam og Danske Banks Chris Vogelzang, som for første gang får en karakterbog. Og den er faktisk ikke så pæn. Med en karakter på 2,1 point på en skala fra ét til fem, hvor tre er en neutralvurdering, er Vogelzang faktisk tæt på dumpet. Han ligger med en placering som nummer 48 ud af 52 topchefer, kun en spids bedre end Karen Frøsig, som fik sig nogle skrammer efter et dramatisk opgør i Sydbanks bestyrelse.

Den valgte strategi i Danske Bank får altså ikke en overdreven positiv bedømmelse: Banken lægger som bekendt op til en langsigtet transformation, hvor 2020 bundlinjemæssigt bliver et meget svagt år. Der skal godt nok effektiviseres og beskæres voldsomt i medarbejderstaben over de kommende år. Men der anvendes også ekstremt mange kræfter på ”oprydning” efter hvidvasksagerne, så der arbejdes med at indarbejde compliance i alle dele af virksomhedens forretningsprocesser. Og det koster altså mange penge og personaleressourcer. Planen er, at der kommer en ny bank ud af det på den anden side. En ny bank, der er mere effektiv, og som angiveligt også har en mere tidssvarende kultur og en mere retlinet forretningstænkning. Men fokus på næsten alt andet end bundlinjen huer ikke analytikere og porteføljemanagere. Og så er der også stor usikkerhed om, hvad der egentlig kommer ud af det hele på den lange bane.

Usikkerheden afspejles i, at analytikerne i 2022 forventer et overskud efter skat i Danske Bank på 12 mia. kr., hvilket stadig er markant lavere end tidligere år: Overskuddet var 15 mia. kr. i 2019 og 20 mia. kr. i 2017, så der er ikke stor tiltro til en hurtig genoprettelse af bankens tidligere indtjeningsstyrke.

På mange måder er billedet det samme for flere mellemstore banker, især Sydbank og Jyske Bank, som synes at være fanget af forretningsmodeller, som ikke i tilstrækkelig grad fornyes og tilpasses fremtidens markedsplads med skærpet konkurrence, lavere gebyrer og højere udlånstab. Måske kan den aktuelle krise sætte nyt blus på konsolideringsspillet, så der kan komme mere samling på banksektoren – mere effektive og stærkere banker.

Den tidligere bestyrelsesformand for Sydbank lagde som kendt pres på Karen Frøsig for at starte forhandlinger med Spar Nord om en sammenlægning, men der var massiv modstand i halvdelen af bestyrelsen, direktionen og det lokale opland. Og så kom der ikke mere ud af det. Topcheferne i de enkelte banker synes fortsat at sidde med styrepinden som magtfulde bankkonger, så der ikke sker de nødvendige fornyelser.