Danske Banks Thomas Borgen bør gå af

(ARKIV) Danske Bank den 23. januar 2014. Danske Banks resultat faldt til 4, 9 milliarder kroner i første kvartal sammenlignet med året før. Faldet er udløst af de negative globale finansmarkeder. Det skriver Ritzau, torsdag den 26. april 2018.. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix)

Danske Bank har gennem årtier været kendt som den ordentlige og nålestribede storbank. Finanstilsynets redegørelse på 28 sider indikerer dog, at eksorbitant indtjening på nogle problematiske kunder i den estiske filial vægtede højere end ordentlighed, skriver chefredaktør Morten W. langer i denne kommentar.

Efter en gennemlæsning af Finanstilsynets redegørelse på 28 sider om ”Danske Bank ledelse og styring i hvidvasksagen i den estiske filial” sidder man tilbage med det indtryk, at eneste vej frem for banken er at tage en radikalt opgør ved at afsætte CEO Thomas Borgen. Det bliver ikke mindst klart af, at han som direktionsmedlem i Danske Bank havde det direkte ansvar for filialen frem til juni 2012, fremgår det.

Finanstilsynets redegørelse indeholder mellem fem og ti direkte links til Danske Banks topledelse, og i flere tilfælde også bestyrelsen, hvor advarselslamperne burde have storblinket. Men det virker som om, at problemer hver gang blev behændigt fejet ind under gulvtæppet.

Eller med andre ord: Havde bankens koncernledelse tage advarslerne alvorligt, kunne der være grebet ind for mange år siden. Men det havde også kostet millioner på bankens bundlinje fra de meget lukrative hvidvask transaktioner.

Finanstilsynet er i første omgang gået så langt, tilsynsmyndigheden kunne, uden også at fyre direktører og/eller bestyrelsesmedlemmer. I redegørelsen gives otte pålæg og otte påtaler, samtidig med at kapitalkravet øges med 5 mia. kroner for at inddække eventuelle øgede risici og negative konsekvenser af sagen.

Læs også:  Obligationsrenten trykkes overalt

Det er skrap kost for landets største bank, som ellers lever af tillid. Men det er også et rigtigt signal, som her sendes af myndighederne. Finanstilsynet, Finanstilsynets bestyrelse, og erhvervsministeren og regeringen har helt sikkert også være inde over, i hvert fald uformelt.

Finanstilsynet har altså i første omgang ikke draget konsekvenser i forhold til ledelsesmedlemmer. Men tilsynet holder helt klart en dør åben for noget mere vidtgående. Tilsynet skriver direkte, at det har været vurderet, om der var behov for at rejse sager efter fit & proper reglerne. På mere direkte dansk betyder det, at tilsynet har overvejet, om nogle af de relevante ledelsesmedlemmer skulle sættes fra bestillingen. Det er som bekendt ikke sket i første omgang. Men tilsynet skriver også i tilknytning hertil, at bankens igangværende undersøgelser ”kan føre til nye vurderinger og tilsynsreaktioner.”

Eksempler fra redegørelsen på hændelser, bankens top burde have reageret på er: (citat side 3) ”I juli 2013 afbrød den ene af den estiske filials to korrespondentbankforbindelser til USD-betalinger efter dialog med banken samarbejdet med filialen pga. bekymring ved filialens non resident kunder.” (citat side 4) ” Flere dokumenter viser, hvordan ledelsen i København ikke integrerede den estiske filial i bankens risikostyrings og kontrolsystemer, men i stedet lod filialen operere med væsentligt anderledes risikotagen, og hvor filialen i vidt omfang kontrollerede sig selv.” (citat side 5) ”I december 2013 modtog ledende medarbejdere i banken en whistleblowerhenvendelse om AML problemer i relation til en kunde i den estiske filials non-resident portefølje, dvs. russiske og andre ikke-baltiske kunder.

Læs også:  Spændingerne mellem USA og Kina vokser

Whistlebloweren, som havde en central stilling i filialen, fremhævede, at han så sig nødsaget til at henvende sig direkte til ledende medarbejdere i koncernen.”
(citat side 7) ”Der var i perioden efter whistleblower henvendelsen flere indikationer på, at medlemmer af ledelsen og/eller medarbejdere i filialen samarbejdede med non resident kunder om kriminelle handlinger eller i hvert fald kendte til dem. Banken undersøgte det dog ikke.”

(citat side 8) ”I maj 2014 var banken ved at sætte et eksternt selskab til at undersøge og tage stilling til whistleblowerens beskyldninger om betydelige problemer i filialen. Tre involverede direktører vurderede dog, at det var tilstrækkeligt med en intern undersøgelse (…). Der var således væsentlige oplysninger fra whistlebloweren, som den hvidvaskansvarlige eller andre ikke fulgte op på eller ikke fulgte tilstrækkeligt op på, og bestyrelsen og direktionen har i dag ikke overblik over håndteringen af henvendelsen.” Vi er ikke i tvivl om, at Thomas Borgen er og har været en dygtig førstemand for Danske Bank, og han har om nogen være drivkraft bag det flotte turnaround.

Men han har altså i nogle tilfælde måske også været lidt for dygtig. Vi tror ikke, at det var sket i Tage Andersens og Knud Sørensens tid. Derfor: Banken får først renset luften, når Thomas Borgen er væk.

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her