Danske: Dybvad bag positivt nybrud i toplederkommunikation

Danske Banks bestyrelsesformand Karsten Dybvad og tidligere adm. direktør Jesper Nielsens aktionærbrev fra årsregnskabet 2018 er et positivt nybrud i toplederkommunikation. Det insisterer på at fastholde en åben diskussionen om rækkevidden for samfundsansvaret og bankens etiske grænser. I både sprogtone og indhold adskiller aktionærbrevet sig markant fra de øvrige C25-topchefers. Det viser den årlige sproganalyse af C25-topchefernes aktionærbreve, som bringes i fredagens udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse.

Selvom den enestående kommunikation fra Danske Banks topledelse kommer i kølvandet på den store hvidvaskskandale, kan Danske Banks bestyrelsesformand Karsten Dybvad og adm. direktør Jesper Nielsens aktionærbrev i 2018-årsregnskabet betragtes som et nybrud i toplederkommunikation.

Aktionærbrevet er reflekterende og søgende mod at belyse hvilken ansvarlighed og etisk rammesætning, selskabet bør have i fremtiden. Aktionærbrevet er mere abstrakt end vanligt og appellerende til den intellektuelle øvelse, som værdimæssig stillingtagen kræver. En sprogtone og emnefokusering, som er bemærkelsesværdig unik i sammenligning med de øvrige C25 topchefers aktionærbreve.

EN LÆRE FOR ANDRE

Sådan lyder konklusionen på en business intelligence-baserede sproganalyse af C25-selskabernes ”Letter to shareholders,” som Økonomiske Ugebrev Ledelse udarbejder hvert år.

Danske Banks ledelse nedtoner henvisninger til konkrete bedrifter, resultater og initiativer, der ellers kendetegner de mere traditionelle aktionærbreve fra de øvrige topledere i C25-indekset. Topchefer i andre selskaber vil i aktionærbrevet fra Dansk Banks kunne finde inspiration om, hvordan man åbner diskussionen på et dilemmafyldt område. Det kræver mod at åbne diskussioner om etiske grænser, integritetens omfang og skillelinjen for samfundsansvaret. Et mod, Danske Bank med hvidvaskskandalen er blevet tvunget til at vise i aktionærbrevet.

Analysen af Danske Banks aktionærbrev viser, at banken på to af fem målbare sprogkategorier falder markant uden for den generelle globale sprognorm gældende for årsrapporter. På sprogkategorien ”aktivitet”, der indikerer et sprog i bevæ-

gelse, forandring, implementering, gennemførelsen af ideer samt fremdrift går Danske Bank betydeligt tilbage i forhold til tiden under Thomas Borgen og Ole Andersens lederskab.

Årsagen er de ”inaktive”, dvælende og søgende formuleringer om ansvar og bankens etiske identitet, som i overvejende grad ikke peger i nogen konkret retning eller på tingslige initiativer.

Groft sagt kan det tolkes i retning af, at Danske Banks topledelse stadigvæk kredser om at overbevise omverden og investorerne om, at diskussionen om grænserne for bankens samfundsansvarlige rækkevidde tages meget alvorligt. Danske Bank anerkender, at diskussionen langt fra er et afsluttet kommunikativt kapital. Etik og ansvar kræver fokus på abstrakte – ja, nærmest filosofiske – refleksioner og mindre på konkrete handlingsanvisninger. Det tager tid.

FASTHOLDER DISKURSEN

I ledelsesberetningen hedder det, f.eks., at ”Through all aspects of our day-to-day conduct of business, a continuous and consistent effort is required to demonstrate that we are committed to acting with integrity and responsibility – and that we are determined to create longterm value for all stakeholders.”

Og, at “Only with trust can we fulfil our obligations as a financial facilitator and enabler, and only as a trustworthy bank can we pursue a coherent strategy to the benefit of all stakeholders.”

Der fokuseres altså ikke i denne passage på konkrete initiativer, men på at fastholde diskursen på en række, for banken, kernebegreber, som en ny strategi skal bygge på. Hver sprogkategori i analysesoftwaren er styret af semantiske, grammatiske og syntaktiske underkategorier, som danner den endelige score på baggrund af statistisk analyseret sprogmateriale fra store børsnoterede selskabers årsrapporter. I forhold til Danske Banks sprogbrug under Dybvad og Nielsen viser det sig, at årsrapportens aktionærbrev indeholder en overdrevet brug af ”kognitive begreber.” De defineres som termer, der henviser til cerebrale (hjerne) processer og illustrerer sprogreferencer til intellektuelle øvelser fremfor for praksisser eller operationelle beslutninger.

Læs resten af analysen af C25-chefernes sprog i de seneste aktionærbreve, i fredagens udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse .

Joachim Kattrup