Danske, Nordea og SEB risikerer erstatningskrav i udbyttesag

Danske Bank, Nordea og SEB risikerer at skulle hæfte for at have formidlet uretmæssige refusioner af udbytteskat til korrespondentbanker. Det gælder for udbytterefusioner gennem den særlige bankordning, hvor der er udbetalt mere end fem mia. kr. i udbytteskatterefusion. Endnu er det uafklaret, hvor stor en andel af de fem mia. kr., som ikke skulle have været udbetalt. Ifølge dokumenter hæfter bankerne for eventuelle fejludbetalte godtgørelser. Myndighederne undersøger fortsat sagerne.

Danske Bank, Nordea og SEB risikerer, at myndighederne på et senere tidspunkt rejser krav om erstatning for udbetalte udbyttegodtgørelser. Det er tilfældet, hvis aktuelle undersøgelser påviser at udbetalingerne fra staten under den såkaldte bankordning er sket på et forkert grundlag. De tre banker har frem til efteråret 2015 benyttet den særlige bankordning til at få refusion af tilbageholdt udbytteskat.

Det fremgår af en redegørelse fra Skattestyrelsen, som i slutningen af 2018 er overbragt til Folketingets Skatteudvalg omkring en særlige bankordning. Her fremgår det ordret, at ”bankerne hæftede ifølge aftalerne (med SKAT, Red.) for uretmæssige refusioner af udbytteskat.” Den særlige bankordning blev oprettet i årene 2001-2007.

Navnene på de tre banker, Danske Bank, Nordea og SEB, fremgår af den advokatundersøgelse, der for godt et år siden blev afleveret til myndighederne. Udover de tre banker var det tidligere Amagerbanken oprindelig også omfattet af aftalen mellem bankerne og SKAT. Aftalerne mellem SKAT og de tre banker blev indgået i henholdsvis 2001, 2005 og 2007, og aftalen blev opsagt i september
2015 i forbindelse med, at hele udbytteskandalen eksploderer. Det blev, ifølge notatet, samtidig vurderet som tvivlsomt om bankordningen overhovedet var lovlig.

Ifølge advokatundersøgelsen side 91 modtog SKAT refusionsanmodningerne direkte fra de tre banker, som sendte anmodningen på et regneark på vegne af deres kunder. ”De fremsendte ark kan være specificeret på udbyttemodtager, men der kan også være flere udbyttemodtagere på den enkelte anmodning,” hedder det i redegørelsen.

Her fremgår det også, at der ikke er aftalt krav om fremsendelse af dokumentation for bopæls- og skatteforholdet. ”I nogle tilfælde fremsender banken også dokumentation i lighed med den dokumentation, som modtages, når den enkelte udbyttemodtager selvstændigt fremsender en anmodning om udbytterefusion. I disse tilfælde foretager sagsbehandleren en manuel kontrol af det fremsendte materiale i lighed med ”blanketordningen”, ” står der i advokatredegørelsen.

Her fremgår det videre, at refusionsanmodningerne fra de tre banker ikke bliver indtastes i 3S-systemnet, men at der alene sker en summeret bogføring pr. bank. Det betyder ifølge advokatredegørelsen, at der ikke er mulighed for at sammenholde de eventuelle udbyttemodtagere, som selskaberne har indberettet i forbindelse med tilbageholdelse af udbytteskat.

”Det kan ligeledes ikke udelukkes, at udbyttemodtageren, som får refusion via bankordningen, ikke også selv søger via blanketordningen,” konkluderes det i advokatredegørelsen. Men det har i den forbindelse været bankernes pligt at sikre, at undersøge, om de ønskede refusioner var fra aktieejere, der rent faktisk havde betalt udbytteskat. Derimod har bankerne selvsagt ikke kunnet vide, om udbyttemodtagerne også selv søgte refusion via blanketordningen parallelt med ansøgningen via bankordningen.

Hovedparten af den udbytteskat, der er refunderet i svindelperioden er, ifølge en opgørelse fra Statsrevisorerne tilbage i 2016, foregået via den såkaldte blanketordning. Her er der i alt i perioden refunderet 14,2 mia. kr. i udbytteskat. I samme periode er der refunderet 5,2 mia. kr. via den såkaldte bankordning, og det er denne ordning der i Skattestyrelsens nye undersøgelse er sat under lup. De foreløbige undersøgelser tyder på, at der ikke i samme omfang har været tale om svindel under bankordningen, men der er altså stadig ikke afklaring af dette. Således er der, ifølge redegørelsen, et beløb på 900 mio. kr., som over årene 2011-2014 er udbetalt til en pensionskasse. ”Det undersøges p.t. om pensionskassen har været berettiget til denne refusion. Det sker i samarbejde med Kammeradvokaten, der er bedt om at vurdere, om udbetalingen er korrekt og hvis ikke, afdække om dette beløb helt eller delvist kan kræves tilbagebetalt,” hedder det i den nye redegørelse fra Skattestyrelsen.

Det er således uafklaret, om andre har anmodet om refusion af de samme 900 mio. kr. Det er desuden uafklaret, om der senere vil dukke andre betalinger op via bankordningen, som kan vise sig at være problematiske. Der var mulighed for at søge om refusion af udbytteskat på to måder, nemlig via den såkaldte blanketordning, og via bankordningen.

”Blanketordningen består i, at udenlandske aktionærer kan indsende en udfyldt blanket til SKAT med anmodning om refusion af udbytteskat. Blanketten hentes på SKAT´s hjemmeside. Aktionæren udfylder blanketten med oplysninger om det beløb, som søges refunderet, samt aktionærens bankoplysninger og adresse. Derudover skal aktionæren vedlægge bilag med oplysninger om ejerskab af aktierne og udbetalt udbytte samt en attest fra skattemyndigheden i sit hjemland, der bekræfter, at aktionæren er skattepligtig i det pågældende land.

Bankordningen, som SKAT opsagde i september 2015, bestod i en aftale indgået mellem SKAT og de tre banker, hvor bankerne kunne anmode om refusion af udbytteskat på vegne af udenlandske aktionærer. En udenlandsk bank med danske aktier i depot sendte en samlet refusionsanmodning for alle de danske aktier til én af de 3 banker. Herefter sendte dén af de tre banker, som anmodningen gik gennem, en samlet refusionsanmodning til SKAT i form af et regneark, som indeholdt en opgørelse af det samlede beløb, der blev anmodet om refusion for.” SKAT refunderede udbytteskat til de tre banker på baggrund af sådanne summariske anmodninger, og de tre banker videresendte refusionen til de udenlandske banker,” hedder det i Rigsrevisionens beretning fra 2016.

Rigsrevisionens rejser i en undersøgelse desuden den problematik, at der meget vel kan være tale om, at de samme refusioner er søgt tilbage gennem både bankordningen og blanketordningen. Samme problematik blev som nævnt også rejst i advokatundersøgelsen. Det har således vist sig, at der hos Skat ikke er sket en registrering af udbetalinger via bankordningen, som gør det muligt umiddelbart at se, om der er søgt om refusioner på de samme udbytteskatter via begge ordninger.

Økonomisk Ugebrev har forelagt den fulde artikel for de tre banker. Ved deadline havde vi ikke modtaget kommentarer, angiveligt på grund af ferie.