Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Danske selskaber kan lære af Amazons taxwashing

Claus Strue Frederiksen

torsdag 21. december 2023 kl. 17:55

Danske selskaber kan lære af Amazons taxwashing

I december 2019 forsøgte Amazons franske afdeling at forbedre sit flossede skatteomdømme ved at mel­de ud, at selskabet i 2018 bidrog med 250 mio. euro til den franske statskasse. Efter massiv kritik fjerne­de Amazon dog opslaget på hjemmesiden. En skatte­ekspert mener, at danske virksomheder bør tage ved lære af Amazons bommert.

Ligesom ved greenwashing kan det at pynte sig med ukor­rekte eller særligt håndplukkede skatteoplysninger, så­kaldt taxwashing, have negative konsekvenser for en virk­somheds omdømme.

Ifølge den franske skatteekspert Valérie Descamps Gos­sé, der bl.a. underviser i CSR og skat på franske handelshøj­skoler, var det netop de negative følger af taxwashing, som ramte Amazons franske afdeling i december 2019. Det hele begyndte med, at Amazon – der ellers normalt er meget lukket omkring skattebetalinger – udsendte en pressemed­delelse, hvoraf det fremgik, at Amazon France i 2018 bidrog med 250 mio. euro til den franske statskasse.

”Det er vigtigt at forstå, at Amazon har et temmelig flosset skatteomdømme i Frankrig. I bedste fald beskyldes selska­bet for ikke at betale sin rimelige andel til statskassen – de mere harske kritikere taler om decideret skatteunddragelse. Det var dette dårlige omdømme, som Amazons franske le­delse forsøgte at rette op på,” siger Valérie Descamps Gossé.

Negativ omtale

Hun fortsætter: ”Pressemeddelelsen fik dog langt fra den ønskede effekt. Kort efter offentliggørelsen begyndte ngo’er nemlig at sætte spot på Amazon Frances mangelfulde skat­terapportering, og efter et par dage med massiv negativ om­tale fjernede Amazon den oprindelige pressemeddelelse.”

Ifølge Valérie Descamps Gossé er problemet med Ama­zons skattekommunikation, at selskabet blander æbler og pærer, samt at der er tale om fragmenterede oplysninger, der langt fra tegner et klart billede af selskabets skattebidrag.

Hvad der skulle have været en PR-succes, endte som en katastrofe for Amazon.

Der findes ikke en officiel definition af taxwashing, men ifølge Valérie Descamps Gossé er begrebet ikke blot relevant for virksomheder. Hendes bud på en definition inkluderer også andre organisationer:

”Taxwashing er, når organisationer – herunder virk­somheder, regeringer, internationale institutioner og ngo’er – har til hensigt at føre stakeholdere med interesse for ansvarlig skatteadfærd bag lyset. Sigtet med taxwas­hing er således at fremme bestemte skatteinteresser eller skatteholdninger ved at bruge unøjagtig, partisk eller fri­villigt fragmenteret skatteinformation.”

Ifølge Valérie Descamps Gossé er problemet med taxwashing, at det konflikter med den grundlæggende de­mokratiske værdi, der handler om at sikre borgere adgang til troværdig og brugbar information. Hun understreger dog, at Amazon-sagen på ingen måde afspejler, hvordan multinationale selskaber generelt kommunikerer omkring deres skatteforhold i Frankrig.

Ole Bendixen, senior advisor hos Bendixen Tax Gover­nance, er enig: ”Taxwashing er næppe et særligt udbredt fænomen, heller ikke i Danmark. Men selvom danske virk­somheders kommunikation og skatteadfærd er lysår fra den, Amazon og andre techgiganter praktiserer, så mener jeg dog alligevel, at danske virksomheder kan lære noget af Amazon-sagen.”

Sløsede skattepolitikker

Ifølge Ole Bendixen er det glædeligt, at mange danske virk­somheder har udarbejdet og offentliggjort en skattepolitik.

”Kvaliteten af skattepolitikken varierer dog en del. Mens nogle er yderst professionelt udført, synes andre at være resultatet af en omgang ”hjemmesløjd”, hvor der er blevet klippet og klistret fra andre virksomheders skatte­politikker,” siger Ole Bendixen.

Klippe-klister-metoden risikerer imidlertid at ramme virksomheden som en boomerang: ”Virksomhederne kan uforvarende komme til at skrive elementer ind, som slet ikke har rod i den måde, virksomheden selv håndterer skat på. Eksempelvis er jeg stødt på en virksomhed, der i sin skattepolitik oplyste, at den havde implementeret et såkaldt Tax Control Framework, som er en struktureret tilgang til at administrere skattemæssige risici og sikre overholdelse af skattelovgivningen. Men i virkeligheden var der slet ikke noget Tax Control Framework implemen­teret.”

Claus Strue Frederiksen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank