Danske storbanker sakker bagud på ESG-resultater i topchefløn

Danske storbanker er langt bagefter best practice i internationale storbanker omkring integration af ESG-komponenter knyttet til udlånspolitikken i topledelsens variable aflønning. Det sker selvom såkaldt sustainable finance er meget højt på den internationale dagsorden hos investorer og i EU. Økonomisk Ugebrevs redaktør Claus Strue Frederiksen indleder her en artikelserie om ESG-komponenter i danske topchefers variable aflønningsprogrammer.

Bestyrelserne i de danske banker misser fuldstændig muligheden for at motivere topledelserne til at forfølge ESG-baserede målsætninger i den daglige udlånsforretning og investeringspolitik. Økonomisk Ugebrev har undersøgt integration af ikke-finansielle komponenter for otte store banker. Kun Danske Bank og Nordea har variable aflønningsprogrammer for topledelsen, men uden ESG-komponenter knyttet til udlånspolitikken.

Ifølge Danske Bank og Nordeas vederlagsrapporter indgår der ikke ESG-relaterede komponenter i topledelsens incitamentprogrammer, som rækker ud over arbejdet med den interne bæredygtighed, eksempelvis intern brug af CO2-neutral strøm. Det fremgår af Danske banks seneste vederlagsrapport, hvor topledelsens individuelle bonus fremgår til at nå blandt andet finansielle mål, medarbejderengagement, compliance, andel af kvinder i toplederstillinger og bankens egne CO2-emissioner.

Danske Bank fortæller ikke om konkrete ESG-målepunkter, der anvendes – i forhold til bankens basale drift som vigtig samfundsmæssig finansieringskilde. Banken har altså ikke noget ESG-mål i forhold til bæredygtig finansiering og udlånspolitik, som ellers er et afgørende element i sustainable finance og et sted, hvor en bank virkelig kan gøre en forskel i samfundets omstilling til eksempelvis mere klimavenlige og bæredygtige løsninger.
Danske Bank har denne sommer oplyst, at banken fremlægger en kortlægning af bankens CO2-aftryk i sine erhvervsudlån. Så bankerne har generelt øget fokus på sustainable finance, men det er altså endnu ikke en succesfaktor i topledelsernes resultatløn.

Men Danske Bank oplyser, at den arbejder for at indføre eksterne ESG-mål i ledelsens lønpolitik: ”Med hensyn til fremtidige planer ser vi fortsat sociale og miljømæssige spørgsmål som et vigtigt element i vores strategi, og vi vil indarbejde dette i vores KPI’er. Vi har opdateret vores Remuneration Policy i år, så den specifikt omfatter en henvisning til bæredygtighedsrisiko. En udfordring for os såvel som for alle virksomheder på dette område er at udvikle effektive KPI’er, der i tilstrækkelig grad kan afspejle fremskridt på et så bredt og komplekst emneområde,” siger Simon Gregory Hodges, Head of Total Rewards i Danske Bank.

I Nordeas seneste vederlagsrapport er informationerne endnu mere beskedne. I forhold til ikke-finansielle komponenter oplyser Nordea blot, at ikke-finansielle mål udgør henholdsvis 30 pct. af bankens kortsigtede incitamentprogrammer for bankens CEO. Nordeas presseafdeling oplyser, at der er overvejelser om at indarbejde ESG-forhold i ledelsens variable aflønning. I svaret oplyses det, at ”i forhold til topledelsen, er ESG-baseret aflønning et område, som vi er ved at videreudvikle, og som sandsynligvis bliver integreret i de overordnede aflønningssystemer i løbet af 2022. Her og nu kan vi ikke komme nærmere ind på, hvordan aflønningssystemet kommer til at se ud.”

Arbejdernes Landsbank, Jyske Bank, Nykredit, Ringkjøbing Landbobank, Spar Nord Bank og Sydbank anvender ikke variable aflønningsprogrammer for topledelsen. Dansk praksis halter dermed langt efter best international practice. Flere udenlandske storbanker, eksempelvis Barclays og HSBC oplyser allerede detaljeret om, hvilken rolle ikke-finansielle komponenter spiller i deres incitamentprogrammer.

Hos Barclays udgør ikke-finansielle komponenter 20 pct. af bonusprogrammet, fordelt på tre kategorier: kunder og klienter, kolleger og samfund. Omkring bæredygtige interne mål for egen CO2 emission og anvendelse af grøn energi ligger det i bonusprogrammet, at ledelsen skal fremme bæredygtig finansiering.
Ekspert i ledelse og professor emeritus ved Copenhagen Business School, Flemming Poulfelt, siger om transparens, at ESG baseret aflønning er vigtig: ”Integration af ESG-komponenter i de variable aflønningsprogrammer for topledelsen har ofte både en symbolsk og reel betydning. De signalerer til omverdenen, at virksomheden tager bæredygtighed alvorligt. Men det fører også i praksis til øget fokus på sociale og grønne forhold.”