Opdateres: ØU beregninger af formueskatten er baseret på markedsværdier af velhavernes aktieposter, som alle andre har antaget. Socialdemokratiet har nu være ude med en korektion og sige, at formueskatten skal bveregnes på baggrund af bogførte egenkapitaler. det ændrer naturligvis regnestykket. I den kommende udgave af ØU Finans bringes opdaterede formueskat-opgørelser for de 25 rigeste familier baseret på bogførte værdier
Hvis forslaget om en formueskat gennemføres, vil det påvirke innovationskraften og jobskabelsen negativt i de store erhvervsvirksomheder. Økonomisk Ugebrevs kortlægning viser, at de 25 rigeste familier ville skulle hæve ekstra otte mia. kr. årligt i udbytte fra deres erhvervsvirksomheder for at betale formueskatten. Alt andet lige vil formueskatten svare til, at selskabsskatteprocenten øges fra de aktuelle 22 pct. til 29 pct. Fagredaktør Ejlif Thomasen har gennemgået, hvor meget de 25 rigeste hvert år hæver i virksomhedsudbytte, og om det kan dække formueskatten. Det kan det langt fra, lyder konklusionen
En formueskat på en halv pct. af den del af formuen, der overstiger 25 mio. kr., lyder umiddelbart beskeden. Men for de 25 rigeste familier vil de økonomiske konsekvenser være markante, fordi den nye formueskat sandsynligvis skal finansieres gennem øgede udbyttebetalinger fra de erhvervsvirksomheder, privatformuerne er bundet i.
Økonomisk Ugebrev har kortlagt konsekvenserne af en ny formueskat som fremlagt af Socialdemokratiet. En vigtig del af debatten har fokuseret på, om den nye skat ville påvirke nye erhvervsinvesteringer i ejernes virksomheder negativt, og om det i sidste ende ville koste skabelse af nye arbejdspladser, eksport og generel samfundsmæssig velfærd. Konklusionen er, at det med en formueskat ville blive nødvendigt for de 25 rigeste familier hvert år at skulle trække betydeligt større udbytter ud end nu – for at betale formueskatten under antagelse af, at de har bundet hele formuen i deres virksomheder.
Kortlægningen viser, at ti af de 25 rigeste familier slet ikke har udloddet udbytte fra deres virksomheder i det seneste regnskabsår. De har altså ladet hele overskuddet stå i virksomheden, eventuelt for at anvende pengene til at udvikle og investere i virksomhedens aktiviteter.
Andre 15 familier har udloddet udbytter af meget forskellig størrelse. Kun otte familier har i det seneste regnskabsår udloddet et udbytte, der overstiger det beløb, de fremover kan forventes at skulle betale i formueskat. Det betyder, at 2/3 af de 25 familier fremover vil være nødt til at hæve store kontante udbytter for at kunne betale formueskatten.
Ugebrevet har gennemgået hovedregnskaberne for de 25 rigeste familier i Danmark. De har i det seneste regnskabsår samlet udloddet udbytter for 5,0 mia. kr. til sig selv privat. Efter udbytteskat svarer det til, at ejerne har trukket godt 2,9 mia. kr. ud til privatforbrug eller andre formål.
Næsten halvdelen af disse kommer fra børsnoterede selskaber, hvor ejerne er repræsenteret på rigelisten. Det drejer sig om tre virksomheder: A.P. Møller – Mærsk, Coloplast og Rockwool. Fra disse har ejerne fra rigelisten modtaget i alt 2,3 mia. kr. i udbytte i det seneste år. For de øvrige 22 familieejede virksomheder er der samlet udloddet 2,7 mia. kr. før skat og dermed knap 1,6 mia. kr. til privat udbetaling efter udbytteskat.
Indføres der en formueskat, skal udlodningerne i mange tilfælde øges markant. I praksis vil pengene typisk skulle hentes i driftsselskaberne. Størrelsen af den endelige formueskat vil afhænge af, hvordan politikerne beslutter, at formuerne skal opgøres.
Det kan i sig selv blive meget kompliceret, og der er mange modeller, hvor formueopgørelsen ender meget forskelligt.
Der er mange ubekendte. Ikke mindst hvordan unoterede virksomheder skal værdiansættes i forbindelse med formueskatten. En mulighed er, at skatten beregnes på baggrund af virksomhedernes markedsværdi.
Det vil sikkert være tilfældet for børsnoterede selskaber. Hvis samme princip også kommer til at gælde for familieejede virksomheder, giver Økonomisk Ugebrevs årlige opgørelse af de 100 rigeste et realistisk udgangspunkt.
Her er værdien af de virksomheder, som de 25 rigeste familier tilsammen ejer, opgjort til 922 mia. kr. Med et bundfradrag på 25 mio. kr. og en formueskat på en halv pct. vil det betyde en samlet formueskat på omkring 4,6 mia. kr. for de 25 familier. Det svarer til et gennemsnit på 184 mio. kr. for hver familie.
For at skaffe disse midler skal udbytterne imidlertid øges meget mere end den formueskat, som skal betales. Ejerne skal nemlig først betale udbytteskat af deres udbytter – for at kunne betale den øgede formueskat.
Med en generel udbytteskat på 42 pct. af udbetalte udbytter kræver det, at udbytterne skal øges med godt 7,9 mia. kr. Dermed vil staten modtage omkring 3,3 mia. kr. i ekstra udbytteskat oven i formueskatten på 4,6 mia. kr. I dette scenarie skal de samlede udbyttebetalinger altså stige fra 5,0 mia. kr. til 12,9 mia. kr.
En alternativ opgørelsesmetode kunne være, at beregningen af formuegrundlaget baseres på virksomhedernes bogførte værdier, altså aktiver minus passiver i de operative driftsselskaber eller i et holdingselskab.
Hvis formueskatten i stedet tager udgangspunkt i virksomhedernes bogførte egenkapital kombineret med børsværdierne for børsnoterede selskaber, vil den samlede formue til beskatning for de 25 familier være knap 370 mia. kr. Det vil give en formueskat på godt 1,8 mia. kr. I dette regneeksempel skal udbytterne øges fra de nuværende 5,0 mia. kr. til knap 8,2 mia. kr. Altså med godt tre mia. kr.
En sådan model vil minde om den, der anvendes i Norge. Her tager man udgangspunkt i bogførte værdier, men med en rabat på 25 pct. En stikprøveundersøgelse fra Statistisk Sentralbyrå i 2022 viser, at de værdier, der reelt ligger til grund for formueskatten i Norge, i gennemsnit svarer til omkring 35 pct. af virksomhedernes markedsværdi.
Overført til danske forhold vil 35 pct. af de 922 mia. kr. i markedsværdi svare til cirka 323 mia. kr. Det vil give en formueskat for de 25 rigeste på omkring 1,6 mia. kr. – altså tæt på de 1,8 mia. kr., der fremkommer ved brug af rene bogførte værdier.
Men også den metode rummer udfordringer. Valget af regnskabsprincipper spiller en afgørende rolle for, hvor høje de bogførte værdier fremstår. I nogle selskaber er aktieposter optaget til historisk anskaffelsessum, hvilket kan gøre de bogførte værdier stærkt misvisende.
Et eksempel er Michael Dystrup Pedersen, som gennem sit selskab ejer godt ti pct. af energiselskabet European Energy. European Energy har en bogført egenkapital på 7,7 mia. kr., men Michael Dystrup Pedersens holdingselskab har kun en egenkapital på 32 mio. kr., hvoraf omtrent halvdelen stammer fra andre investeringer.
Hvilken model, politikerne i sidste ende vælger, er fortsat uklart. Hvis man antager, at beskatningsgrundlaget ender et sted mellem bogførte værdier og fulde markedsværdier, vil formueskatten for de 25 familier ligge i intervallet 1,8 mia. kr. til 4,6 mia. kr. Et gennemsnit vil være omkring 3,2 mia. kr., hvilket vil kræve omkring 5,5 mia. kr. i ekstra udbytter.
Har de pengene?
Der er meget store forskelle på, hvor let rigelistens holdingselskaber kan skaffe de nødvendige likvider. Nogle selskaber har betydelige kontantbeholdninger, mens andre stort set ingen likvider har.
I de to holdingselskaber bag 3Shape er der f.eks. likvide beholdninger på henholdsvis 1.106 mio. kr. og 862 mio. kr. De vil kunne finansiere en formueskat uden at trække midler ud af driftsselskabet.
I andre koncerner er situationen en helt anden. Holdingselskaberne bag Heartland, Jysk, Aage V. Kjær, Self-invest, Linak og mange andre vil i praksis skulle hente midler direkte i driftsselskaberne for at kunne finansiere højere udlodninger.
Også blandt driftsselskaberne er forskellene store. I mange virksomheder er likviditeten bundet i investeringer og udviklingsprojekter. Her kan et øget kapitaludtræk få direkte betydning for virksomhedernes investeringsmuligheder.
En af de erhvervsledere, der ligger i top-25 på rigelisten, Bent Jensen fra Linak (nr. 13 på listen), har i Berlingske advaret om, at en formueskat kan få konsekvenser for lokalområdet. Han siger, at Sønderborg Kommunes socialdemokratiske borgmester, Erik Lauritzen, ikke skal regne med flere håndsrækninger fra Linak, hvis formueskatten bliver en realitet.
Svarer til en femtedel af selskabsskatten
Sammenligner man den potentielle formueskat med de selskabsskatter, som virksomhederne på rigelisten allerede betaler, bliver perspektivet tydeligere. I de seneste regnskaber har selskaberne bag de 25 rigeste familier tilsammen udgiftsført selskabsskat for 17,7 mia. kr.
Hvis formueskatten ender omkring gennemsnittet mellem bogførte værdier og markedsværdier – altså cirka 3,2 mia. kr. – svarer det til næsten en femtedel af den samlede selskabsskat.
Lægger man dertil den ekstra udbytteskat på omkring 1,7 mia. kr., vil de samlede ekstra skatter som følge af de forhøjede udbytter være omkring 5,5 mia. kr. Det svarer til næsten en tredjedel af selskabsskatten.
Dermed viser beregningen, at en tilsyneladende beskeden formueskat på en halv pct. i praksis kan få en effekt, der svarer til at forhøje selskabsskatten med omkring en tredjedel – fra 22 pct. til cirka 29 pct.
Ejlif Thomasen
