På markedet for erhvervsejendomsmæglere betyder den stigende koncentration med stadig færre aktø-rer, at der er behov for stordrift for at opnå de nødvendige specialkompetencer, og udsigten til en periode med mindre vækst på erhvervsejendomsmarkedet gør det mindre attraktivt for bankerne at satse på området.
Home Erhverv fremlægger som nævnt ikke regnskabstal, men adm. direktør Uffe Drejer siger: Overordnet har omsætningen hos home Erhverv udviklet sig positivt, og vi har tocifret vækstrate i omsætningen i første halvår af 2018, sammenlignet med omsætningen i første halvår af 2017. På segmentet boligudlejning/udlejningsejendomme ser vi en fortsat øget omsætning. Omsætningsvæksten er relativ beskeden i år, men det sker fra et i forvejen højt niveau. Det er især inden for lager og produktionsejendomme, at vi ser den største vækst med en stor tocifret vækst i omsætningen.
Årsagen er, at markedet for velegnede boligudlejningsejendomme fortsat er højt – med stigende priser og faldende afkast-muligheder til følge.” I markedet går der rygter om, at Danske Bank-ejede Home står på salgslisten Nybolig Erhverv-kæden blev sidste år solgt af Nykredit til et aarhusiansk konsortium med den lokale ejendomsinvestor Claus Hommelhoff i spidsen, og kæden har oplyst, at omsætningen sidste år steg 18 procent.
Ifølge regnskabet for Nybolig Erhverv A/S gav omsætningen i en ottemåneders-periode frem til årsskiftet et bruttoresultat på godt 9 mio. kr. Det største kontor i kæden, Nybolig Erhverv København A/S, indgår ikke i det nye ejerskab, men har nu en partnerkreds som ejere. Københavnerkontoret er i sig selv fortsat landets syvendestørste erhvervsejendomsmægler med et bruttoresultat sidste år på 35 mio. kr., hvilket var en tilbagegang på 12 procent i forhold til året før. Ledelsen skriver i regnskabet for 2017 om den vigende aktivitet:
”I første halvår 2017 solgte Nykredit Nybolig-kæden til en gruppe private investorer. Uroen i forbindelse med handlen har selvfølgelig haft negativ påvirkning på årets resultat. Det er dog ledelsens forventning, at det allerede i 2018 vil have en positiv indvirkning på selskabets aktiviteter og resultat. For at styrke selskabet til de kommende
meget konkurrenceprægede år har selskabet i 2017 investeret kraftigt i personale og systemer, hvilket har påvirket resultatet væsentligt. (…) På baggrund af de gennemførte investeringer samt aktivitetsniveauet i de første måneder af 2018 forventer ledelsen et forbedret resultat i 2018.”
Fra Danbolig, som er knyttet til Nordea, siger adm. direktør Per Bie, at ”De senere år har vi set flere af vores konkurrenter refokusere deres forretning, og en enkelt konkurrent har helt solgt sin erhvervs-mægler-forretning fra. Hos danbolig erhverv har vi valgt en fuldstændig anderledes strategi, og vi oplever faktisk, at vores klienter sætter pris på det stik modsatte.
Markedet for erhvervsejendomme oplever lige nu et meget højt aktivitetsniveau, og i sådan et scenario har klienterne brug for betroede rådgivere med mange forskellige kompetencer. Hos danbolig Erhverv hjælper vi kunderne med et væld af opgaver, og vi oplever i stigende grad, at vi har en enorm synergi mellem vores 146 boligbutikker, vores erhvervscentre og det stærke partnerskab med Nordea.” Danbolig Erhverv er en integreret del af Danbolig A/S, som sidste år havde et bruttoresultat på 17 mio. kr.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her