De oversete nyheder fra medicinalindustriens forskere

Sommeren har budt på godt nyt fra coronafronten. Hvor pandemien givet vil sætte sig meget lange spor i verden, er vi nu med høj sandsynlighed kun ganske få måneder fra, at den sundhedsmæssige krise er slut, og vi for så vidt kan vende tilbage til at omgås hinanden, som vi gjorde før.

Hvis dette kommer som en overraskelse for dig, kan det hænge sammen med en forsømmelse fra danske medier: De har løbende fulgt udviklingen af de forskellige vacciner, hvoraf de fremmeste i bedste fald kan være parate til brug omkring årsskiftet. Men man har skullet til udenlandske medier, som her CNN, for at læse historien om det britiske biotekselskab Synairgen, der i en fase 2-test af midlet SNG001 fandt, at der reducerer sandsynligheden for for alvorlige symptomer, når man har COVID-19, til omkring en femtedel. SNG001 skal inhaleres, så folk kan tage det hjemme, og perspektivet er, at sygdommen bliver langt mindre alvorlig, og langt mindre belastende for sundhedssektoren. For mange danskere vil vaccinerne måske aldrig blive relevante – de vil være bedre stillede med at løbe risikoen for at blive smittet og skulle tage medicin nogle uger.

Det kan gå galt for SNG001 i fase 3. Komplikationer og alvorlige bivirkninger kan vise sig. Men resultatet viser under alle omstændigheder, at forskerne er i haserne på COVID-19. De bliver hastigt bedre til at trænge sygdommen tilbage, og der er altså et par tusinde forsøg i gang for at undersøge, om konkrete midler kan mildne symptomer og afværge dødsfald. Mange af disse forsøg vil blive afsluttet her i efteråret.

Så meget som medicinalindustrien fylder i Danmark, er det slet og ret mærkeligt, at medierne ikke er helt oppe på beatet og straks forstår signifikansen af nye testresultater, og videreformidler dem til sine bekymrede læsere, seere og lyttere. Det er vigtigt stof, ikke blot for at forstå hvad der sandsynligt sker i næste måned eller næste igen, men også for at lægge et pres på politikere og myndigheder for, at den tilgængelige medicin bliver taget i brug. For også på dette felt spiller følelser og politik ind i beslutningsgangen.

Vigtigheden af at stille kritiske spørgsmål fremgår af en artikel i Berlingske, der lovpriser binyrebarkhormonet Dexamethason som ”det største håb i kampen mod corona.” Anders Perner, professor på Rigshospitalet, er i artiklen citeret for, at midlet er ”mere overbevisende” end det meget omtalte Remdesivir fra Gilead, som også er meget dyrere.
Det er kompliceret stof, og kilde og journalist kan have talt forbi hinanden. Men hvor venligt det end er af Anders Perner at tænke på skatteyderne, er det en skandale, hvis Remdesivir bliver fravalgt på grund af prisen. Det er ifølge kliniske test overlegent i forhold til Dexamethhason, og når samfundet nu har brugt et trecifret milliardbeløb på at dæmme op for smittespredningen, giver det ingen mening, hvis man lader patienter lide og dø for at spare nogle få mio. kroner.

Jubel over de unge kvinder på aktiemarkedet
Helene Larsen fra København har sat halvdelen af sin pensionsopsparing i aktier. Tidligere stod pengene bare på en bankkonto. Det er gennem de forskellige investeringsfora for kvinder, at Helene Larsen har lært at købe aktier, og nu er blevet bidt af det, fortæller Berlingske. Der er talrige, om end mest anekdotiske, beviser for, at historien er udtryk for en tendens om, at flere unge og midaldrende kvinder køber aktier end tidligere. Perspektivet, som mange af kvinderne ser, er, at med et solidt afkast på aktier kan man tidligere i livet gøre sig uafhængig og skrue ned for arbejdet.

Trenden har flere fordele. Det er god praksis at sprede sin portefølje, og det er også sundt at få perspektivet som virksomhedsejer bredt ud i befolkningen. Men den kønspolitiske begejstring skal man være forsigtig med, hvis den betyder, at man overser den risiko, der er ved aktieinvesteringer. ”Det pinte mig, at mine penge bare stod i banken og blev mindre værd, hvor man ikke forøger sin formue, ligesom når man sparer op i en ejerbolig,” fortæller Helene Larsen om sin motivation. Hverken hun eller Berlingskes læsere får at vide, at når renten over en længere periode har været negativ, vil markedet handle aktier op i en pris, så også deres risikojusterede afkast er negativt, eller i hvert fald er ultra-lavt. Specielt hvis man, som Helene Larsen gør, stiller krav om, at de selskaber, man køber aktier i, skal agere i overensstemmelse med bestemte politiske synspunkter.

Specielt lige nu, hvor seddelpresserne i centralbankerne kører for fuld damp, forekommer aktiemarkedet risikabelt. Det er ikke i sig selv et argument for at lade være med at købe. Men det er et argument for at være forsigtig, og det er vigtigt, at nye aktører i aktiemarkedet forstår, at en aktieinvestering ikke er ensrettet vej mod rigdom og uafhængighed. Engang imellem fører vejen til det stik modsatte.

Sten Thorup Kristensen