De store pengetanke: William Demant Invest fik bedste afkast

Kun formueforøgelsen i William Demant Invest og Novo Holding holdt i 2019 nogenlunde trit med finansmarkederne. I A.P. Møller Holding, Kirkbi og Lundbeckfond Invest har man nok fået formuen til at vokse – men ikke i samme takt som de danske og globale aktiekurser, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen, som også spørger, om netværket mellem pengetankene kan blive for tæt.

Det er en islandsk virksomhed, Össur, der skaffer William Demant Invest positionen som den danske pengetank med bedste performance i 2019, blandt de store familiefonde og andre store pengekasser. En forøgelse af markedsværdien i Össur fra 6,8 mia. kr. til 11,5 mia. kr. bidrog kraftigt til, at formuen i William Demant Invest steg 26 pct. Men også aktierne i den tungeste investering, høreapparatproducenten Demant samt i Jeudan og Vitrolife, steg pænt.

Store pengetanke er her defineret som de investeringsselskaber, som for rige fonde eller familier forvalter en diversificeret portefølje af investeringer. Gennem de seneste ti år har disse investeringsselskaber fået en stadig større rolle i dansk erhvervsliv.

AFKASTENE ER VIGTIGE
Også Novo Holding, der er langt den største af pengetankene, og som udover at kontrollere Novo Nordisk, Novozymes og NNIT er storaktionær i Chr. Hansen og en række danske og udenlandske pharma-, biotek-, og medico-selskaber, klarede sig i 2019 omtrent som markedet. Men A.P. Møller Holding, Lundbeckfond Invest og Augustinus fulgte ikke med de store aktieindeks. Kirkbi kan kun vanskeligt vurderes, fordi markedsværdien af det store datterselskab Lego ikke kan opgøres præcist.

Pengetankenes præstationer er vigtige af især to grunde: For det første gør deres investeringskraft dem til magtfaktorer i dansk erhvervsliv. For det andet er disse investeringsselskaber oprettet, netop fordi ejerfondene eller ejerfamilierne har ønsket at professionalisere deres investeringer.

Derfor er det tankevækkende, at selv William Demant Invest med sine fine tal kun lige holdt trit med udviklingen på aktiemarkederne generelt i 2019.

Hvis det ikke lykkes at skabe et afkast på niveau med det generelle marked, stiller det spørgsmålstegn ved de store administrationsressourcer i form af højt lønnet personale, som pengetankene råder over. I A.P. Møller Holding blev der i 2019 udbetalt 92 mio. kr. i løn og pension til 28 medarbejdere, i Novo Holding 167 mio. kr. til 68 ansatte og i Kirkbi 327 mio. kr. til 122 ansatte. Alt i alt høje gennemsnitslønninger.

Investeringsselskaberne har dog som regel andre målsætninger ved siden af ønsket om afkast. F.eks. at de skal opretholde kontrol med bestemte virksomheder eller fremme bestemte særlige formål gennem deres investeringer.

Flere af investeringsselskaberne siger, at de gerne vil understøtte bæredygtige projekter. Ønsket indgår for eksempel i de Kirkbi Fundamentals, som familien Kirk Kristiansen har vedtaget i 2019. A.P. Møller Holding understreger, at ”ressource-effektivitet” har været et nøgleord i 2019.

At de samme ideer dukker op i forskellige pengetanke er ikke overraskende. Niels Jacobsen, der er direktør for William Demant Invest, er også bestyrelsesmedlem i Kirkbi, og han møder i øvrigt Claus Gregersen fra Augustinus i Jeudans bestyrelse. Jeppe Christiansen er medlem af bestyrelserne for både Kirkbi og Novo Holding. Jan Thorsgaard Nielsen, som er CIO i A.P. Møller Holding, er også medlem af bestyrelsen for Lego, Kirkbis vigtigste datterselskab. Netværket er tæt.

Dermed kan gode ideer hurtigt sprede sig. Men direktioner og bestyrelser i disse investeringsselskaber indgår ikke blot i et fælles netværk. De består desuden stort set kun (bortset fra i Novo Holding) af danskere – tidligere topchefer er rigeligt repræsenteret. Er der en en risiko for, at de kommer til at tænke for ens, at de i realiteten bliver til én stor, magtfuld pengetank, hvor der er for stor enighed om, hvad der er gode investeringer, og hvad der ikke er gode investeringer? Det ville være en alvorlig trussel mod deres fremtidige afkast – og mod innovation, forskellighed og nytænkning i dansk erhvervsliv.