Demokratiet halter stadig i Forenet Kredit

Massiv markedsføring af Forenet Kredit som låntagernes kreditforening med medlemsdemokrati har ikke virket. Det halter således stadig ganske meget med at få låntagerne til at stemme, når der er valg til repræsentantskabet. Således fik den kandidat, der fik flest stemmer, kun 352 stemmer ved det seneste valg i marts i Østjylland. Det afslører en himmelråbende lav stemmeprocent. Der lyder nu skarp kritik af systemet fra både opstillede kandidater og eksperter. 

Kun godt 800 havde tilmeldt sig til det seneste valg til repræsentantskabet, og stemmetallene antyder, at det ikke er meget mere end halvdelen af de tilmeldte, der endte med at stemme. Det skal ses i forhold til, at der i landet er syv valgområder, som i alt omfatter op mod en mio. potentielt stemmeberettigede. 

Stemmeprocenten skal dermed opgøres i promiller og ikke i procent af dem, der potentielt kunne stemme. Til sammenligning var der ved forårets valg i Tryghedsgruppen en stemmeprocent på 8,0. Resultaterne viser dermed, at demokratiet stadig ikke er kommet til af fungere hos Forenet Kredit. 

Både opstillede kandidater og eksperter har flere ganske gode forklaringer på, hvad der er galt. 

Stemmeafgivningen dybt kritisabel

Kritikken går dels på selve afviklingen af valget. Men der lyder også kritik af den måde, hvorpå kandidater samler sig i lister for at udelukke nye kritiske kandidater. 

Men først selve valghandlingen, som foregår dels fysisk, dels elektronisk ved opkobling på valgaftenen. 

Ved repræsentantskabsvalgene kan stemmeafgivningen nu ske enten ved fysisk fremmøde eller elektronisk, men i modsætning til f.eks. hos TryghedsGruppen, hvor der er mere end to uger til at afgive stemme i, er der hos Forenet Kredit under et kvarter til at afgive stemme i. Der har foreløbig ikke været nogen rimelige forklaringer på, hvorfor selve afgivningen af stemmer skal foregå på så kort tid, at det reelt udelukker mange fra at deltage i valget. 

En af de kandidater, der stillede op til valget i Østjylland og ikke blev valgt, er Niels Nygaard, der beskriver sig selv som et passioneret foreningsmenneske med rødder i idræts- og forretningsverdenen. Han var i mange år formand for Danmarks Idrætsforbund. 

”Jeg synes, Nykredit og Forenet Kredit er en fantastisk konstruktion, men selve afviklingen af valget opleves af mange, jeg har talt med, som meget besværlig. Følger man det digitalt, skal man være logget på kl. 19.30, og så skal man afvente valgmødet, hvor man ikke aner, hvornår der kan stemmes. På et tidspunkt, man ikke kender på forhånd, bliver der så åbnet for at stemme, og så er der ikke meget mere end fem minutter, før der bliver lukket igen. Det er helt klart ikke den rigtige måde at gøre det på, hvis man gerne vil have flere til at deltage,” siger Niels Nygaard.

Rasmus Visby, som stillede op til valget for et år siden og tidligere var med til at etablere en gruppe af kritiske låntagere, der søgte indflydelse via repræsentantskabet, retter ligeledes en hård kritik mod den måde, valgene forgår på. 

”Det er et stort anlagt og dyrt show med selve valgaftenen, men systemet med, at man som deltager skal være logget på i måske halvanden time og så undervejs – på et ikke kendt tidspunkt – får en kort periode til at afgive stemme, er en totalt latterlig og udemokratisk måde af afvikle valget på. Det er ikke indrettet, så det passer til en normal familie, og måden at afvikle det på kan på ingen måde forsvares,” siger Rasmus Visby.

En hel aften

Også fra en af de andre kritiske kandidater ved seneste valg, Ivan Munk, der driver selvstændig virksomhed med it-ledelse og rådgivning, er der voldsom kritik af selve valgforløbet. 

”Jeg har været i kontakt med flere, som udtrykker, at de ikke ville afsætte en aften og være tvunget til at se hele mødet for at vente på, at valget blev åbnet i ganske kort tid. Det var ret omstændeligt. Det ville være demokratisk, hvis man holder valget åbent i et par dage, så folk kunne stemme på det tidspunkt, det passer dem. Det ville involvere mange flere vælgere. Og stemmetallet på den eksisterende måde er jo katastrofalt lille i forhold til det potentiale, der er,” siger Ivan Munk.

Forhenværende bankdirektør Jørn Astrup Hansen mener, at demokratiproblemerne bunder i, at man med det nuværende ejerskab til realkreditselskabet Nykredit har skabt en kontroversiel hybrid.

”Da Forenet Kredit – til ingen verdens nytte – valgte at sælge en andel af Nykredit til pensionskasserne, fik man skabt en konstruktion fyldt med dilemmaer. På den ene side har vi Forenet Kredit, der skal varetage låntagernes interesser, og hvor man vælger repræsentanter efter hoveder og ikke høveder. På Nykredits generalforsamling og i bestyrelsen tørnede kundevalgte repræsentanter sammen med kapitalen, repræsenteret ved de eksterne aktionærer (pensionskasserne, red.), der har interesse i at få høje udbytter,” siger Jørn Astrup Hansen.

Hans pointe er, at hensynet til de eksterne aktionærer er styrende, og at magten reelt udgår fra Nykredit, der præger ejerforeningen Forenet Kredit – ikke omvendt, som man ellers måtte forvente med den ejerkonstruktion, der er. 

”Det betyder at ledelsen i Nykredit vil forsøge at styre tingene, så de kan servicere de eksterne medejere. Det kræver en vis kontrol med de repræsentanter, der kommer fra Forenet Kredit. Det betyder i sidste ende, at Nykredits ledelse har interesse i at præge repræsentantskabet, så repræsentanterne ikke ”kommer til” at vælge en uhensigtsmæssig majoritet i Nykredits bestyrelse. Det er alt sammen dybt problematisk og fører til, at man afvikler valgene på en måde, der må forekomme uacceptabel,” siger Jørn Astrup Hansen. 

Også kritik af valgforbund

Ved det seneste valg var der et valgforbund mellem de fire kandidater, der endte med at blive valgt. I praksis betød det, at vælgerne blev opfordret til at stemme på alle fire, og ikke bare individuelt tage stilling til kandidaterne. 

Ivan Munk har efter valget sendt et brev til bestyrelsesformand i Forenet Kredit, Michael Demsitz, med en række kritikpunkter af forløbet. 

”Optakten til valget var heller ikke særlig demokratisk. Valgforbundet med de fire valgte var klart meget mere forberedt og havde dyrket deres netværk massivt – det kan (man) også se af de ”takke”, der bagefter er udvekslet på nettet. Men man kan godt diskutere, om det er demokrati, når de siddende, inkl. en fra bestyrelsen og to fra ”Bestyrelseskvinde”, kører en massiv fælles kampagne, hvor de ikke opfordrer til at stemme på sig (selv), men at stemme samlet på dem alle fire. Det giver jo et enormt forspring at få fire netværk til at stemme enslydende. Ikke ulovligt, men udemokratisk,” skriver Ivan Munk.

”Jeg er ikke sur, utilfreds eller bitter, for foreningen fik dem, de gerne vil have, og de fire havde et betydeligt netværk, de kunne massere forud. De var bare bedre forberedte og dygtige til den opgave. Tillykke til dem for veludført valgkamp og valgforbund.  Men ærgerlig – jeg har indtryk af, at mine kompetencer ville have gavnet og havde glædet mig til at bidrage. Men sådan er ”demokratiske” valg. Det værste er nok, at vi er en hel del, der er efterladt med det indtryk, at Forenet Kredit i sin profil værdsætter og annoncerer demokrati rigtigt meget, men synes ikke at sikre, at det bliver udlevet i praksis,” skriver Ivan Munk videre. 

Langt flere ønsker at stemme

Økonomisk Ugebrevs realkreditsurvey viser, at låntagerne ville stemme til Forenet Kredit repræsentantskabsvalg i langt større omfang, hvis det ikke var så bøvlet som nu. Således er et af spørgsmålene:

”Ville du stemme på Forenet Kredits valgmøder, hvis man ikke var tvunget til at tilmelde sig på forhånd og skulle lytte til alle kandidatindlæg og spørgsmål/svar på et fastsat tidspunkt?”

Her svarer 14 pct. ja, helt sikkert og 28 pct. siger ja, givetvis. Samlet er det dermed godt 42 pct., der svarer ja til at de ville stemme, hvis det var nemmere. Ved siden af er der en stor ”ved ikke-gruppe” på 37 pct. De resterende 21 pct. hælder til nej. 

Til sammenligning er der 12 pct., der angiver at de har stemt ved afholdte valg – de fleste elektronisk.  Dermed er Ugebrevets læsere atypiske i forhold til den gennemsnitlige kunde his Totalkredit/Nykredit. Men det er interessant at hæfte sig ved, at hele 21 pct. angiver, at de egentlig var interesserede i at stemme, men at den bøvlede fremgangsmåde afholdt dem fra det. Det betyder, at den bøvlede måde altså afholder næsten to ud af tre af de interesserede respondenter fra at stemme.

Ejlif Thomasen