Den dårlige trivsel i den finansielle sektor

Mange i finanssektoren har indtil nu haft en god coronakrise. Undersøgelser viser, at hjemmearbejdet i sektoren fungerer meget fint, og der har også været spredte meldinger om, at jobtrivslen faktisk er højere end normalt.

Også på ledelsesgangen har man set fordele midt i ulykkerne. Nordeas CEO Frank Vang-Jensen fortalte i interview i Finans.dk forrige uge, at han hader ”corporate sludder”, og med krisen har man lagt meget af den slags til side og i stedet fokuseret på at få hverdagen til at fungere. ”Jeg har oplevet, at vi er mere to the point, har mere enkle løsninger og mere sund fornuft. Vi ser, hvordan vores medarbejdere har mobiliseret sig for at finde løsninger, de aldrig har haft et ringbind eller en instruktion, der kunne fortælle dem, hvordan de skulle finde. De er kommet med de bedste og vildeste løsninger,” sagde Frank Vang-Jensen.

Gad vide, hvad man tænkte i Finanstilsynet, da man læste dét udsagn? Den nutidige finansielle regulering er baseret på, at bankernes fornuft ikke er sund nok til at kunne bruges. I stedet skal de køre alt efter nedskrevne procedurer, som sirligt bliver sat ind i velordnede ringbind. Gør de ikke det, får de påtaler.

Jacob Aarup-Andersen, nu forhenværende direktør i Danske Bank, flygtede ifølge InsideBusiness fra al denne compliance. Det var bankdrift, ikke bureaukrati, der interesserede ham. Så nu har manden, der går for at være det mest lysende talent i den danske bankverden, i stedet taget imod et tilbud om at stå i spidsen for ISS.

Også en anden topfigur i den finansielle sektor, Finanstilsynets bestyrelsesformand David Lando, tager tilsyneladende flugten. Overfor FinansWatch afviser han ganske vist, at der ligger frustrationer bag tilbagetrædelsen, andre end dem, som kommer fra faktaresistente journalister. Med det er svært at tro, man forlader sådan en post med halvanden måneds varsel, hvis der ikke er mindst en ugle i mosen. Må- ske er der en forbindelse til kritikken af ham for, som tidligere bestyrelsesmedlem i en kapitalforening under Nordea, at have medansvar for spekulation i refunderet udbytteskat.

Om denne kritik er berettiget eller ej, skal vi ikke gøre os til dommere over her. Ofte var sagerne om udbytteskat ganske tvetydige. Men der tegner sig under alle omstændigheder et billede af en finansiel sektor, som det ikke er attraktivt at være i, og hvor dem, som kan, finder på noget andet at lave. Det er et problem, for det er vigtigt for samfundet, at vi har en finansiel sektor bemandet med kompetente folk.

Det er ikke mediernes opgave at indrette en finansiel sektor eller at sørge for dens bemanding. Vi skal sådan set bare finde mulige huller i osten. Alligevel må det vække til eftertanke, at der tilsyneladende er et eller andet i samspillet mellem os, sektoren, politikerne og myndighederne, der ikke fungerer. Der er masser af forargelse, når medier bringer historier om f.eks. hvidvask, udbytteskat eller tvivlsomme investeringsprodukter. Men få har lyst til at sige noget om den konkrete sag, andet end at de er forargede, og i stedet ender det i endnu flere bureaukratiske regler og endnu mere mistillid. Vi risikerer at få ringere bankledelser i danske bank, som CEO i A.P. Møller Holding, Robert Uggla, har påpeget i Økonomisk Ugebrev .

Helt galt kan det gå, når der skal ryddes op efter coronakrisens hjælpepakker. Torsdag forlængede skatteministeren betalingsfristerne for moms og A-skat yderligere, og det indebærer, at man også lader likviditet ligge og flyde hos alle de virksomheder, der sagtens kunne afregne nu, eller som omvendt alligevel ikke står til at redde. Det kan dårligt undgå at give et utal af diskussioner om moral. Uden stringens vil man kunne frakende et meget stort antal erhvervsfolk, og deres bankforbindelser, ære og værdighed.

Forunderlige og upassende violiner i DR Byen: En af ugens mest omtalte mediehistorier stod DR for, da den, uden yderligere at bemærke noget, viste, hvordan nogle søde børn i Aalborg hyldede statsministeren på en facon, der i sin æstetik mindede lige lovligt meget om Nordkorea. Men apropos æstetik, så læg også mærke til underlægningsmusikken i indslaget i 21 Søndag , og hvordan den afviger fra musikken til det foregående indslag om Inger Støjberg.

Underlægningsmusik bruger man i fiktion for at formidle en stemning til seernes underbevidsthed. Seerne skal forberedes på, hvor de følelsesmæssigt er på vej hen. At bruge samme kneb i en nyhedsudsendelse, som skal være saglig og nøgtern, er en helt ufatteligt dårlig ide – specielt for en skattefinansieret statsmedievirksomhed, og endnu mere specielt i den situation, vi står i nu. Det er ikke kun i beskrivelsen af den finansielle sektor, der er brug for stringens, når regningerne efter coronakrisen skal gøres op.