Konkret skal banken ”rentestresse” budgettet med en rente, der er 1 %-point højere, end den aktuelle faste rente dog mindst 4 pct.
Renten på det 30-årige fastforrentede lån er i øjeblikket 2 pct., og banken undersøger derfor, om familiens budget stadig hænger sammen, hvis de finansierer deres bolig med et 30-årigt fastforrentet lån med afdrag og en rente på 4 pct. Samtidig lægges der 1 procentpoint til renten på banklånet, og hænger budgettet stadig fornuftigt sammen, kan familien få et variabelt forrentet lån.
Hvilke kommuner er vækstkommuner?
Vækstkommuner defineres i øjeblikket som kommuner i landsdelene København By og København Omegn. Dertil kommer Aarhus. Det betyder at vækstkommunerne består af følgende kommuner:
København
Frederiksberg
Dragør
Tårnby
Albertslund
Ballerup
Brøndby
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Herlev
Hvidovre
Høje-Taastrup
Ishøj
Lyngby-Taarbæk
Rødovre
Vallensbæk
Aarhus
Banken skal også sikre, at familien ikke låner for mange penge i forhold til indkomsten. Hvis familien har brug for at låne mere end 4 gange deres husstandsindkomst, skal banken sikre, at familiens formue stadig er positiv, hvis boligpriserne falder med 10 pct. Udgør lånet mere end 5 gange husstandsindkomsten, skal formuen kunne klare et fald i boligpriserne på 25 pct.
Konsekvensen af vækstkommunereglerne er, at boligkøbere i Hovedstaden og Aarhus kan låne et større beløb, hvis de vælger et fastforrentet lån.
28-09-2021
Den aktuelle situation med meget lempelige finansielle forhold, stigende aktivpriser og kraftig fremgang i den økonomiske aktivitet danner grobund for, at risici bygges op. Rådet forventer at henstille om en forøgelse af den kontracykliske kapitalbuffer til 2,0 pct. i december 2021. Regeringen har valgt ikke at følge Rådets henstilling om at begrænse adgangen til afdragsfrie boliglån i Danmark for nuværende. Regeringens beslutning indebærer, at systemiske risici relateret til afdragsfrihed til højt forgældede boligejere forbliver uadresserede.
Opbygning af systemiske finansielle risici i Danmark
Aktiviteten i dansk økonomi er nu tilbage på samme niveau som før pandemien. Der forventes yderligere stigninger i aktiviteten henover efteråret, efter de sidste restriktioner er blevet fjernet. Samtidig er der tegn på flaskehalse på både arbejdsmarkedet og i forsyningskæder.
De finansielle forhold er meget lempelige, og mange aktivpriser er steget kraftigt. Renterne er lave, og markedsdeltagerne forventer, at de forbliver lave i de kommende år. De lave renter på sikre aktiver har øget interessen for risikofyldte investeringer, og investorernes krav til kompensation for at påtage sig kredit-, likviditets- og renterisiko er reduceret yderligere. Den nuværende situation i Danmark med meget lempelige finansielle forhold, stigende aktivpriser og udsigter til kraftig fremgang i den økonomiske aktivitet danner grobund for opbygning af systemiske risici. Erfaringerne fra tidligere konjunkturforløb er, at økonomien hurtigt kan gå fra konjunkturfremgang til tilbageslag. Det er afgørende, at risiciene under konjunkturfremgangen styres stramt.
Selvom den samlede kreditudvikling er moderat, er kreditvæksten høj i områder med kraftige boligprisstigninger omkring de større byer. Samtidig ses der tegn på tiltagende kreditgivning til ikke-finansielle virksomheder, hvor efterspørgslen fra nedlukningsberørte brancher ellers har været lav i en periode som følge af statslige hjælpepakker og låneordninger.
Der var fremgang i kreditinstitutternes indtjening i 2. kvartal 2021. Institutterne har desuden opjusteret deres forventninger til egenkapitalforrentningen i 2021 til niveauet fra før pandemien. Fremgangen i indtjeningen skyldes især, at kreditinstitutternes tab som følge af covid-19 har været begrænsede. Den underliggende indtjening er ikke forbedret væsentligt. Det meget lave renteniveau kan, særligt i kombination med kraftig konjunkturfremgang, høje aktivpriser samt øget konkurrence om kunderne, give incitament til øget risikotagning hos kreditinstitutterne.
Opfølgning på henstilling boligmarkedet
Rådet offentliggjorde på sit seneste møde en henstilling til Regeringen om at stramme danske boligejeres adgang til afdragsfrie lån, såfremt boligens belåningsgrad overstiger 60 pct. Der er en betydelig udbredelse af afdragsfri lån i Danmark, også blandt højt belånte boligejere. Andelen af afdragsfrie nyudlån er stigende og udgjorde i 2. kvartal 53 pct. af det samlede nyudlån.
Regeringen har valgt ikke at følge Rådets henstilling for nuværende, men vil forstærke overvågningen af aktiviteten på boligmarkedet, herunder i brugen af afdragsfrihed (Link). Regeringen peger i sit svar til Rådet på, at boligprisvæksten over de seneste måneder er aftaget. Derudover vurderer Regeringen, at kreditvæksten ikke er alarmerende. Det er Rådets vurdering, at Regeringens beslutning indebærer, at systemiske risici relateret til afdragsfrihed til højt forgældede boligejere forbliver uadresserede, se også Bilag 1. Danske boligejere vil fortsat have adgang til afdragsfrie realkreditlån helt op til den maksimale lånegrænse. I kombination med de meget lave renter tilskynder afdragsfriheden til, at boligejere kan gældsætte sig uforholdsmæssigt højt.
