DirektørRating 2022: Egeriis på vej mod dumpeplads?

Vi sætter her fokus på de ti topchefer fra den finansielle sektor, der indgår i årets generelle DirektørRating, som vi bragte i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse. Hovedbudskaberne er, at to topchefer skiller sig ud fra mængden, mens der er stigende tvivl omkring Danske Banks nye CEO. Vestjysk Banks CEO sendes op ad ranglisten, mens Spar Nords topchef sendes ned. Vi gennemgår årets resultater.

Overordnet tegner der sig to billeder i årets DirektørRating for cheferne i den finansielle sektor: For det første konsoliderer to topchefer deres position i toppen af ranglisten. Ringkjøbing Landbobanks John Fisker bliver nummer to ud af 50 CEO’er. Og så hænger Trygs Morten Hübbe stadig på i toppen efter et fald i år til nummer ni efter sidste års placering som nummer fire på den samlede rangliste.

For det andet synes de to mangeårige bundskrabene på ranglisten, nemlig Jyske banks Anders Dam og Alm. Brands Rasmus Werner Nielsen, nu endelig at have lagt afstand til bunden af top50-ranglisten – med en plads som nummer 35, mod 48 sidste år, til Anders Dam, mens Alm. Brands topchef fastholder placeringen som nummer 37. 

Jyske Banks optur
Særligt Anders Dams spring op ad ranglisten er interessant. Jyske banks CEO har tidligere scoret minuspoint for dels ikke at være særligt synlig over for analytikere og store investorer og dels for, at han ikke har formået at udnytte bankens exit fra Nykredits Totalkredit-samarbejde og de konsolideringsmuligheder, der har været de seneste fire-fem år. 

Nykredits CEO Michael Rasmussen har spillet sine kort langt bedre end Anders Dam, og Rasmussen har formået at konsolidere gruppen af Totalkreditbanker ved at fremme en stribe opkøb, bl.a. Ringkjøbing Landbanks og Vestjysk Banks overtagelser af mellemstore lokalbanker. 

Aktuelt kæmpes indirekte om fremtidige overtagelser af Danske Andelskassers Bank, Sparekassen Sjælland-Fyn (og dermed Nordfyns Bank), Fynske Bank og Handelsbankens danske forretning. Skal Anders Dam sikre sit eftermæle, skal han tage nogle af disse konsolideringsbrikker.

Fremgangen på ranglisten for Anders Dam skyldes i første omgang andre forhold. Han har formået at få sin bank tilbage i C25-indekset, han har skaffet en kronprins i den tidligere Danske Bank-mand Carsten Mørch, og så har analytikere og investorer markant øget tilliden til Anders Dam og Jyske Bank over det seneste trekvarte år. 

Sidste års eftersommer haltede Jyske Bank-aktien langt efter konkurrenterne, men dette efterslæb til bl.a. Sydbank og Spar Nord er indhentet over det seneste halve år. Og på et års sigt ligger aktien næstbedst, kun lidt efter den evige etter, Ringkjøbing Landbobank. 

Medvirkende årsager er, at Jyske Banks ledelse har været mere aktiv på investor relations-fronten end tidligere. Bl.a. er det værd at bemærke, at bankens ledelse frem til nu i år har afholdt betydeligt flere investormøder end i samme periode tidligere år.

Og så blev det også belønnet, at bankens Q1-regnskab var bedre, end analytikerne havde forventet, især på udlånsvæksten. Der har været massive opjusteringer i analytikernes EPS-forventninger i år. 

En mere tvivlsom skæbne tilfalder CEO Carsten Egeriis fra Danske Bank. Han tiltrådte i april sidste år, altså for et år siden. I Økonomisk Ugebrevs Direktørrating 2021 stillede vi følgende ekstraspørgsmål til de adspurgte analytikere og porteføljeforvaltere: ”Vurderer du, at Carsten Egeriis er den rigtige langsigtede CEO for Danske Bank?” Til dette spørgsmål svarede 70 pct. ”ved ikke/neutral” og 25 procent svarede ”næppe” eller ”helt sikkert ikke.”

I sidste års DirektørRating var grundlaget for at vurdere Egeriis’ præstationer tynde, og han blev derfor hovedsageligt bedømt på erfaring, fagkompetencer og baggrund. I dette års ratingopgørelse falder hammeren. Og umiddelbart falder det ikke så godt ud. Egeriis dumper fra en placering sidste år som nummer 35 med en neutral score til nummer 43 ud af 50 i år, altså et fald på ranglisten på otte pladser.

Dykket ned ad ranglisten er næppe den store overraskelse. Egeriis er sat på en ekstremt vanskelig opgave, og der er to kæmpestore udfordringer, som den nye Danske Bank-ledelse endnu ikke har givet svar på. 

For det første skal det fortælles mere klart, hvordan man vil komme i land med målsætningen for forrentning af egenkapitalen, hvor tidsfristen nu er udskudt et år. 

For det andet mangler nogle store strategiske håndgreb, nogle til- og fravalg, som kan skabe en mere fokuseret og slankere bank. Udefra set ligner det hele mere af det samme, og uden at der for alvor skæres i organisationen og omkostningerne. Det er også forklaringen på, at Danske Bank-aktien har performet markant ringere end de andre bankaktier på trods af en meget lav værdiansættelse baseret på indre værdi.

I mange tidligere udgaver af Økonomisk Ugebrevs Direktørrating har både Sydbanks Karen Frøsig og Alm. Brands Rasmus Werner Nielsen ligget tæt på bunden. Sidste år rykkede Sydbank-chefen fra en plads som nummer 48 til nummer 34, og altså i år videre op med én placering til nummer 33. Fremgangen skyldes uden tvivl den mere offensive tilgang med bl.a. opkøbet af Alm. Brand Bank, samt opkøb af strategiske aktieposter i andre lokalbanker, som kan bane vejen for flere overtagelser. 

Plusser og minusser i Alm. Brand
Næsten samme historien kan man fortælle om Alm. Brands chef, som ses som en del af den nye ledelsesgeneration i Alm. Brand-koncernen, der fortsat er præget af enorme udfordringer med tvivlsom selskabsledelse, dobbeltkasketter og en uhensigtsmæssig ejerstruktur. På plussiden tæller det tungt, at Rasmus Werner Nielsen formår at udvikle forretningen med nogle større strategiske tiltag, herunder salg af bankdelen og pensionsdelen samt opkøb af den danske del af Codan. 

Formår han de kommende år succesfuldt at integrere Codan i skadesforretningen, er der lagt op til at en endnu bedre placering på ranglisten. Og måske kan han overhale Topdanmarks CEO Peter Hermann, der i år avancerer til nummer 31, mod sidste års 33.-plads. Til gengæld kan Hermann for alvor få noget at arbejde med, hvis der endelig kommer den forventede sammenlægning med If, efter at pensionsforretningen er skippet af til Nordea.

Et af de mere bemærkelsesværdige dyk på ranglisten i år står Spar Nords chef, Lasse Nyby, for. Han rykker ned fra sidste år solide 19.-plads til en placering som nummer 32, altså et fald på hele 13 placeringer. Hvis man skal bedømme ud fra udviklingen i Spar Nord-aktien, så vægter det overraskende tungt, at en tidligere IR-chef uden videre kunne snyde banken for 20 mio. kr. ved at fakturere til firmaer, som var registeret på hans privatadresse. Det burde være ligetil at fange i en kvalitetskontrol.

Og så spiller det nok også ind, at Lasse Nyby tilsyneladende i en længere periode fejede sagen ind under gulvtæppet frem for at lægge den frem for markedet. Om sagen havde kurspåvirkende effekt? Ja, i den grad. Og derfor skulle der selvfølgelig være udsendt en børsmeddelelse straks, da sagen blev kortlagt. Så bundlinjen er, at sagen uden tvivl har kostet dyrt på tillidskontoen.

MWL