Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Domus: Ejere løber fra ansvar, satser på statsredning

Carsten Vitoft

mandag 18. august 2025 kl. 11:25

Domus Forsikring

De tre store danske pensionsselskaber ATP, Danica og Pensiondanmark har senest tømt deres fælles ejerselskab bag det kriseramte forsikringsselskab Domus Forsikring for et par hundrede millioner, og de har også nedskrevet aktieposten i forsikringsselskabet til nul i værdi. Dermed ser det ikke ud til, at de vil deltage i en redning af forsikringsselskabet, hvor tusindvis af danskere har penge ude at svømme. Alt tyder på, at pensionsejerne satser på en politisk løsning med en stor statslig redningspakke. Men politikerne kan ikke blive enige om en løsning, skriver fagredaktør Carsten Vitoft

En kritisk tur i TV-programmet DR Kontant kort før sommerferien om deres nødlidende forsikringsselskab har tilsyneladende ikke skræmt tre af landets største pensionsselskaber ATP, Danica og Pensiondanmark. De er ejerne bag Domus Forsikring, som fik hård medfart i udsendelsen. Nu viser nye regnskaber for ejerselskabet, at pensionsselskaberne er i fuld gang med at tømme ud af værdierne og har nedskrevet værdien af forsikringsselskabet til et stort rundt nul.

Med andre ord tror de ikke på, at det rummer værdier, og udtrækket af udbytte på ca. 200 mio. kr. fra ejerselskabet indikerer sandsynligvis, at de ikke påtænker at redde det. Domus har ellers længe været nødlidende. De tre pensionsejere slap overraskende for at blive nævnt i den meget kritiske udgave af DR Kontant i maj, hvor Domus Forsikring havde flere klagesager med.

Forsikringsselskabet ejes af fonden Strategic Lending Group, som forvaltes af Capital Four, men ATP, Danica og Pensiondanmark ejer indirekte hver en tredjedel.

I den nye årsrapport fra ejerselskabet gøres der store anstrengelser for at skjule udviklingen i selskabet, og man skal tilbage i tidligere årsrapporter for overhovedet at kunne forstå, hvad der foregår i fonden Strategic Lending Group.

I 2023 er der ikke noget, der hedder “Investments in subsidiaries”, det kommer først i 2024 i balancens note fem, som udmærker sig ved at have nuller på alle poster, så man umiddelbart skulle tro, at der ikke er nogen datterselskaber. Men nul er også en værdi, derfor dækker note fem over, at Domus går ud af låneporteføljen og ind i “Investments in subsidiaries” til en værdi på nul.

I ejerselskabet er der hævet 187 mio. kr. i udbytte. Det fremgår på en af de sidste sider i årsrapporten, uden det dog nævnes som et udbytte til pensionsselskaberne. Forklaringen er, at fonden er et kommanditselskab og ikke et A/S med større åbenhed. Der er tilsyneladende også tilbagebetalt 238 mio. kr. på et eller flere lån, viser note seks, men i stedet for at bruge pengene på at rette forholdene op i Domus Forsikring, har pensionsselskaberne valgt at hæve alle pengene selv.

Farvel og tak

Alt tyder dermed på, at pensionsselskaberne helt har mistet interessen for selskabet, der i årevis var en god forretning. Da forsikringsselskaber historisk ikke har fået lov til at gå konkurs, er den mest oplagte vej frem nu, at politikerne igen må stille op med millionstore redningspakker for at redde kunderne, som har langvarige ejerskifteforsikringer i selskabet.

Indtil videre har politikerne trukket det ud med en politisk løsning: Formanden for Folketingets Boligudvalg, Henrik Møller, lovede allerede for godt to år siden en politisk løsning. Men siden er intet sket, og for tre måneder siden lovede han igen i DR Kontant at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på spørgsmålet.

Ugebrevet spurgte ham kort før sommerferien hvor langt det arbejde så er kommet, og han lovede et svar dagen efter. Siden har han ikke svaret på Ugebrevets mange mails.

Han synes heller ikke helt koordineret med Justitsminister Peter Hummelgaard, der ikke mener, en arbejdsgruppe er den rigtige vej frem. Peter Hummelgaard er en af ministrene med ressortområde på ejerskifteforsikringer og den udskældte huseftersynsordning. Han skriver en i mail til Ugebrevet:

”Det er en stor belastning for købere, der ender i langvarige og opslidende tvister med forsikringsselskabet over det, der skulle være drømmehjemmet. Det skal der findes en løsning på, og det er vi i Justitsministeriet ved at se på. Forsikringsselskaberne er kommet med en lang række forslag, men vi er bekymrede for, at nogle af dem vil stille forbrugerne dårligere end i dag i forhold til forsikringsselskaberne.”

Ugebrevet har spurgt de tre pensionsselskaber, hvordan de forholder sig til problemerne. Danica vendte ikke tilbage på henvendelsen, mens ATP og Pensiondanmark henviste til Capital Four, der heller ikke svarede.

Carsten Vitoft

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Økonomi- og administrationschef til Søfartsstyrelsens Administrationssekretariat
Region Sjælland
Strategisk Finans Partner i Forca
Region Hovedstaden
Financial Controller
Region Nordjylland
Udløber snart
Contract manager til Finans Danmark
Region Hovedstaden
Rigspolitiet søger en administrationschef til Bornholms Politi
Bornholms Regionskommune
Dansk Erhverv søger skattepolitisk fagchef
Regiopn Hovedstaden
Er du vores nye regnskabscontroller i Team Regnskab Erhvervsstyrelsen?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank