Fra årsskiftet blev indført den vigtigste skærpelse af bankernes kapitalkrav efter Finanskrisen i 2008/09. De såkaldte CRR3-kapitalkrav har nu indledt en syvårig indfasning. Men hvad betyder de nye regler for bankerne og analytikernes vurdering af dem? Finanstilsynet har efter det oplyste holdt dialogen om de nye regler i lukkede rum med de store banker og de Edb-centraler, der skal stå for implementeringen. Det var ikke ventet, at de nye regler ville få nævneværdig betydning. Indtil et pludseligt og uforklarligt spring i Nordea Kredits risikovægte kom i fokus i forrige uge, skriver finansanalytiker Per Grønborg.
Den væsentligste skærpelse af bankers kapitalkrav blev udlagt af Basel komiteen i form af Basel III/IV forslag i perioden 2010 til 2015. Meget er allerede indført, men et springende punkt har været måling af kreditrisiko, hvor der har været udkæmpet store slag specielt i EU-regi.
Herhjemme har der været mest fokus på kampen for at beskytte det påståede unikke danske realkreditsystem. Et system, man bestemt godt kan betvivle, er så unikt, som danske sektorinteresser har formået at overbevise de danske politikere om.
Basel Komiteens forslag fra 2015 har EU efterfølgende fået omsat til et 189 siders direktiv (også kaldet CRR3 og undertiden også CRD IV), der på ingen måde fremstår præcis i sine formuleringer. Når jeg spørger kilder i banksektoren om, hvad status er på en vejledning fra Finanstilsynet – noget Finanstilsynet historisk har udarbejdet, inden større ændringer er trådt i kraft – er svaret:
Finanstilsynet mener, at bankerne blot skal forholde sig til EU-direktivet, og i øvrigt foregår implementeringsdiskussionen i en lukket gruppe med deltagelse af de større aktører samt de Edb-centraler og interesseorganisationer, der skal stå for den praktiske implementering. Finanstilsynet har bekræftet, at tekniske drøftelser er foregået bilateralt.
Umiddelbart ville det være naturligt, hvis bankerne i deres årsrapporter for 2024 var kommet med en udmelding om, hvordan CRR3 ville påvirke bankernes kapitalisering den 1.1.2025. De faktiske oplysninger herom har i bedste fald været vage.
Med Jyske Bank som en undtagelse: Banken oplyser, at CRR3 vil øge risikoeksponeringen svarende til et fald på 1,5 pct.-point i CET1 nøgletallet. Jyske Bank har 75 pct. af sit udlån i Jyske Realkredit og er således klart overeksponeret til temaet.
Lidt overraskende skriver Nykredit blot, at man forventer ”… en mindre stigning i REA (risikoeksponeringen, red.)” men at det skyldes nye metoder til beregning af operationel risiko.” Nykredit tilføjer: ”På samme tidspunkt træder den reviderede IRB-metode (Internal Ratings-Based approach, red.) i kraft, hvilket grundet modsatrettede effekter kun forventes at have en begrænset nettoeffekt på REA”.
Så alt ånder tilsyneladende fred og ro på denne front i Kongeriget.
Pludselig ringer en klokke
Indtil forrige uge, hvor Finanswatch kom med henvisning til en rapport fra SEB’s aktieanalytiker Andreas Haakonsson – en historisk skarp kritiker af den danske realkreditmodel og specielt af Danske Bank aktien – der rejser spørgsmålet om Nordea Kredits pludselige stigning i risikovægte. En stigning der faktisk skete allerede i 3. kvartal 2024.
Risikovægten på udlån til private – dvs. boligudlån – er øget fra 14 pct. i 2023 til 29 pct. før brug af risikoafdækningsinstrumenter, og Nordea henviser alene til en ny model for retailkunder godkendt af bankens regulator ECB. Erhvervsrealkreditudlån har set en mere begrænset stigning fra 24 pct. til 26 pct.
29 pct. i risikovægt før risikoafdækningsinstrumenter og 25 pct. efter brug af afdækningsinstrumenter betyder, at 100 kr. i realkreditlån opgøres til en risiko på 25 kr., som banken herefter skal holde 13-15 pct. CET1 kapital (rigtig egenkapital) imod.
Nordea oplyser ikke yderligere, og forvirringen synes betydelig. Pludselig ringer en klokke – 29 pct. risikovægt. Det var det niveau, jeg i 2017 estimerede det fremtidige kapitalkrav til for boligdelen af danske realkredit porteføljer.
Kan det være ECB, der allerede nu kræver fuldt implementering af CRR3. Vi har set Danske Bank bruge tidlige implementering af CRR3 som en årsag til stigninger i bankens REA over de seneste år. Danske Bank skriver da også i 2024 årsrapport:
”Koncernen besluttede at indregne den forventede effekt af CRR3, der trådte i kraft den 1. januar 2025, med virkning fra 2. kvartal 2024, og den indregnede effekt er fortsat tilstrækkelig”. Man tilføjer dog ”at kapitalgulvet tidligst vil medføre begrænsninger for koncernen i 2033, hvor overgangsordningerne udløber”.
Kilder indikerer, at danske realkreditselskaber tilsyneladende mener, at de selv vil være friholdt fra den gradvise indfasning af CRR3 og således først vil blive ramt i 2033, hvor indfasningen er afsluttet. Om det er rigtigt, er for mig umuligt af afgøre.
Det var lige netop sådanne spørgsmål, en vejledning fra Finanstilsynet burde give klare svar på. Dem har Finanstilsynet tilsyneladende valgt at holde i en lukket gruppe med de væsentligste aktører.
Hvad nu hvis en risikovægt på 29 pct. på boliglån blev implementeret i de danske banker i morgen? Jeg har regnet på de tre store realkreditaktører, og ikke uventet vil det have den største effekt på Nykredit, der vil se sin CET1 falde med 5,3 pct.-point til 17,5 pct. – stadig over Nykredits målsætning på 15,5-16,5 pct.
For Danske Bank vil vi se et fald på 1,6 pct. point til 15,6 pct eller i underkanten af målsætningen om at være over 16 pct. Hvis vi alene tog hensyn Realkredit Danmark – dvs. realkreditlån udenfor Danmark udelades – ville effekten falde til 1,1 pct. point.
For Jyske Bank vil CET1 falde med 1,2 pct. point og ende på 15,4 pct., hvilket både er i overensstemmelse med bankens målsætning og inden for den effekt, banken har guided.
Dog har vi her alene kigget på de nye gulvkrav for boliglån – der er også betydelige byrder på erhvervsdelen af porteføljen, hvor vi ikke har transparens til at se, hvad der p.t. er implementeret. En 29 pct. risikovægt vil ikke skabe fundamentale problemer, men det vil begrænse specielt Danske Banks mulighed for at leve op til markedets payout forventninger, og som sagt erhvervslån udgør en dark horse, der kan koste yderligere på kapitaliseringen.
Bankaktierne reagerer
Banker, der ikke benytter IRB-modellen (de fleste banker bortset fra de ovenfor nævnte samt Sydbank og Lån & Spar), vil fra 1.januar 2025 opgøre deres kapital baseret på den nye standard-risikomodel. Det er samme model, IRB-bankerne skal bruge som gulv (=minimumskrav) i deres kapitalkrav: De kan ikke have en samlet risikovægt, der er lavere end 72,5 pct. af det, standardmodellen viser. Så der kan fortsat være betydelige fordele ved at benytte IRB-modellerne, såfremt man har en solid udlånsportefølje.
Hvordan vil bankaktierne reagere på, at kapitalnøgletal reduceres? Negativt, utvivlsomt, da man har opbygget en forventning om, at intet vil ske.
Det rigtig interessante er, hvad bankerne kommer til at fortælle i de kommende 1. kvartalsregnskaber, hvor de skal opgøre solvensnøgletallene på basis at de nye CRR3-regler. Væsentligst bliver, om de blot kommer til at oplyse kapitalnøgletal baseret på den nuværende indfasning, eller om de også kommer til at fortælle, hvad den fuldt indfasede effekt bliver. Specielt om man ignorerer indfasning i realkreditselskaberne frem til 2032 og derefter potentiel tager hele stigningen i 2033.
Bankerne var yderst transparente, da Basel II skulle implementeres, men da var de fuldt indfasede nøgletal en positiv nyhed. Denne gang vil det være en negativ nyhed. En negativ nyhed, der, såfremt den hemmeligholdes, kan give mulighed for insiderhandel for personer med indsigt i, hvordan tilsynsmyndighederne vil håndtere de nye regler.
Husk på, at markedet typisk handler banker på basis af fuldt implementerede regulatorisk krav, da markedet – specielt kreditmarkedet – typisk vil kræve, at banker opfylder fremtidige krav hurtigst muligt – gerne allerede nu.
Per Grønborg
