Efter H1: Flere børsselskaber har styrket ekspansionskraften

Adskillige store danske selskaber er kommet stærkt gennem første halvår og står finansielt mere solidt end for et år siden, målt på et centralt nøgletal for gældsgearing. Generelt har selskaberne fået lidt mere gæld og opnået et lidt lavere driftsresultat end i første halvår 2019. Men tallene dækker over store forskelle på vindere og tabere, skriver Morten A. Sørensen i denne analyse af udviklingen i 24 danske børsselskaber.

Torben Rosenkrantz-Theill fra Brdr. Hartmann, Jens Andersen fra Solar, Søren Skou fra Mærsk og Jens Bjerg Sørensen fra Schouw er de topchefer, der efter første halvår står klart bedre rustet til at gennemføre nye ekspansionsinitiativer end for et år siden.

Trods viruskrisen og globalt økonomisk tilbageslag har topcheferne for disse vidt forskellige virksomheder formået af løfte ebitda, samtidig med at de har formindsket gælden. Deres virksomheder står nu klar til ny ekspansion.

Det viser en undersøgelse, som Økonomisk Ugebrev har foretaget. Ugebrevet har set på, hvordan et nøgletal, der er afgørende for deres kreditværdighed, og dermed for ledelsens handlefrihed, har udviklet sig: Forholdet mellem nettorentebærende gæld (Net Interest Bearing Debt – NIBD) og ebitda. 24 danske ikke-finansielle mid- og large cap-selskaber, der har aflagt regnskab for første halvår – og som har offentliggjort de to nøgletal – er medtaget.

Generelt lav gældsbyrde
Set under ét var disse store virksomheders gældsbyrde omtrent uændret i forhold til for et år siden. Overordnet er den nettorentebærende gæld i forhold til også omtrent uændret. Den rentebærende gæld, NIBD; var per 30. juni på 233,4 mia. kr., mod 214,3 mia. kr. et år tidligere mens ebitda var 60,6 mia. kr., mod 61,8 mia. kr. et år tidligere.

Det betyder, at NIBD udgjorde 3,9 gange halvårets ebitda, mod 3,5 gange et år tidligere. Gældsbyrden blev altså, set under et, lidt større.

Hvis man ser bort fra Ørsted og Lundbeck – der som følge af en henholdsvis massiv investeringskampagne og et stort opkøb øgede deres gæld betydeligt – var NIBD/ebitda imidlertid uændret, nemlig 3,8 mod 3,7. Det betyder altså – hvis man oversætter direkte til et helårstal – et ret lav NIBD/ebitda-forhold på 1,9.

Denne opgørelse gælder endda kun selskaber, som reelt har gæld: Selskaber med en positiv nettogældsposition, som Novo Nordisk, Vestas, Rockwool og DS Norden, er altså ikke medtaget. Opgørelsen omfatter dermed dansk erhvervslivs største låntagere, som A.P. Møller-Mærsk, Ørsted, Carlsberg, ISS og DSV Panalpina.

Opgørelsen rummer en overraskelse: Det er er ikke de pharma- og medicotekniske virksomheder, der normalt anses for mest konjunkturstabile, som har klaret sig bedst. F.eks. er Demant og GN Hearing hårdt ramt af krisen, mens de virksomheder, der, målt på NIBD/ebitda, har klaret sig bedst, repræsenterer meget forskellige brancher.

Nogle af de virksomheder, der er kommet bedst igennem foråret, har været – eller er – i gang med energiske transformations- og effektiviseringsprocesser og har samtidig været begunstiget af ret stabile til voksende markeder.

Solar er dog et særligt interessant eksempel, fordi denne byggematerialeleverandør har forbedret sit NIBD markant, selvom markedet og omsætningen har været vigende. CEO Jens Andersen og hans medarbejderes præstation må anses som en af halvårets mest imponerende.

Forbedringerne i NKT og SP Group kan først og fremmest forklares med styrkelse af kapitalgrundlagene gennem udstedelse af ny aktiekapital.

Udfordringer i andet halvår
Virksomheder, der er afhængige af passagertransport eller et stort detailnet (der har været delvist lukket), som Københavns Lufthavne, DFDS og Pandora, har været hårdt ramt og har fået øget deres gældsbyrde mærkbart.

Også virksomheder, der ikke før krisen havde fundet en klar løsning på et problem med vigende indtjening – som ISS og Nilfisk – måtte konstatere, at viruskrisen forstærkede problemet og ramte så hårdt på indtjeningen, at NIBD/ebitda steg markant, trods en faldende nettogæld.

Københavns Lufthavnes CEO Thomas Woldbye, Nilfisks Hans Henrik Lund og ISS’ nye CEO Jacob Aarup-Andersen står over for nogle af de alvorligste udfordringer, når det gælder indtjening, kreditværdighed, og måske kapitalgrundlaget, i andet halvår.