En ny dom fra Sø- og Handelsretten koster nu Garantifonden for Skadesforsikring et trecifret millionbeløb. Fondens direktør fejllæste efter alt at dømme en lov, han selv havde været med til at udforme og godkende, skriver fagredaktør Carsten Vitoft
Garantifonden spillede højt spil, men tabte i forsøget på at komme først til fadet efter en række dyre konkurser i den danske forsikringsbranche.
Retssagen, som var anlagt af Garantifonden og som blev afgjort i sidste uge, gik kun på konkursboet efter Alpha Insurance. Nederlaget kommer til at koste Garantifonden ekstra 155 mio. kr., som i sidste ende skal betales af danske forsikringskunder.
Men lignende sager ligger og venter i konkursboet efter Qudos Insurance, og så kan det samlede tab for garantifonden – efter den nye dom fra Sø og Handelsretten – kunne nå op i omegnen af 450 mio. Kr.
Retssagen var anlagt mod kurator Boris Frederiksen, som nægtede at lade Garantifonden komme forrest i rækken af kreditorer efter konkurserne.
“Vi er i sagens natur tilfredse med dommen og resultatet. Det videre forløb herfra vil afhænge af om dommen bliver anket af Garantifonden. Uanset dette fortsætter vi vores øvrige arbejde med konkursboet,” siger Boris Frederiksen til Økonomisk Ugebrev.
Garantifonden er tørlagt for penge, og lever i øjeblikket på en kassekredit på to mia. kr. Og her afviser man ikke, at sagen skal føres videre ved højere retsinstanser – til trods for, at man nu også sidder tilbage med sagens omkostninger på 1,5 mio. Kr.
“Vi har som bekendt lige fået dommen, så vi vil bruge lidt tid på sammen med bestyrelsen at vurdere om sagen skal ankes. Umiddelbart er vi overraskede over, at det er vurderingen, at fonden ikke har glæde af den fortrinsstilling som lovgiver har fastsat i loven. Men vi vil som nævnt studere afgørelsen grundigere, før vi vil konkludere på, hvad vi vil gøre,” lyder det fra garantifondens direktør Torben Weiss Garne.
En dyr sag
Sagen, og afgørelsen, er spektakulær fordi kurator Boris Frederiksen og Garantifonden normalt er samarbejdspartnere, hvilket også gælder de tre udenlandske Garantifonde, som også var repræsenteret via advokater ved retssagen.
Det drejer sig om de norske, engelske og franske garantifonde, som stod til at tabe, hvad den danske garantifond håbede at vinde. Havde Garantifonden vundet, ville deres dividende fra konkursboet stige fra 56 procent til 69 procent, mens det omvendt ville falde til 34 procent for de andre kreditorer. Det er her de første 155 mio. Kr. går Garantifondens næse forbi. Hvis konkursboet efter Qudos Insurance lægges oveni, stiger det tal til 450 mio. Kr.
Derfor havde Garantifonden også fægtet grundigt i luften op til retssagen. De første 14 sider af dommen er en endeløs række af påstande fra garantifondens side, som altså en for en blev skudt ned af de tre dommere.
I dommen lyder det blandt andet:
“Det fremgår af forarbejderne til garantifondslovens § 9, stk. 2, at Garantifondens muligheder for dækning af udgifter til udbetaling af erstatning, i det omfang boet modtager genforsikringsbeløb fra det konkursramte forsikringsselskabs
genforsikringer, øges. Det fremgår desuden, at når Garantifonden betaler erstatningerne, vil det ikke være rimeligt, at forsikringsselskabets konkursbo opnår provenuet af genforsikringsaftalerne. Bestemmelsen må efter sin ordlyd, og da der ikke i bestemmelsens forarbejder er sikre holdepunkter for andet, forstås således, at Garantifonden alene har forlodsret til betalinger fra genforsikringsselskaber, som vedrører erstatningskrav dækket af Garantifonden, hvis betalingerne indgår i konkursboets aktivmasse,” står der.
Videre anføres det i rettens begrundelse: “Da genforsikringskontrakter, som er en del af de registrerede aktiver, ikke indgår i bomassen, følger det af det anførte, at Garantifonden ikke har en forlodsret til betalinger fra sådanne genforsikringskontrakter,” skriver Sø og Handelsretten. I retssagen forklarede Garantifondens direktør Torben Weiss Garne som vidne, at han desuden har arbejdet i blandt andet Finanstilsynets forsikringskontor og i departementet, hvor han var chef for det kontor, der havde ansvaret for tilblivelsen af garantifondsloven.
I det lys kan det være svært at forstå, hvorfor Garantifonden har brugt ressourcer på at føre retssagen.
