Ekspert i energimarkedet, Morten Springborg fra C Worldvide, er ikke i tvivl om årsagen til det omfattende kollaps i det sydeuropæiske elnet: Det er politikernes skyld. De har været alt for ambitiøse med udbygning af grøn energi. Men de har ignoreret, at elsystemet er ekstremt sårbart ved stor produktion fra variabel sol og vind. ”Nedbruddet var ikke andet end kulminationen på en energipolitik, hvor sund fornuft for længst er blevet forvist til fordel for grønne eventyr. Nedbruddet var så forudsigeligt, at selv din gamle elektriker-onkel kunne have forudset det,” skriver han i denne analyse, hvor han også konkluderer, at der er stor risiko for, at der sker det samme herhjemme.
”Jaaaa, så fik vi Net Zero. ”Mandag den 28. april blev en dag, der vil gå over i historien som den ultimative triumf for den grønne omstilling: Endelig nåede Spanien og Portugal det sagnomspundne Net Zero-mål. Zero emissioner, zero elektricitet og – naturligvis – zero forklaringer!
Det iberiske elnets kollaps var et skoleeksempel på, hvad der sker, når man lader politiske floskler og ideologi dominere fysik og pragmatisme. Et pludseligt frekvensfald til 49,85 Hz fik de automatiske sikkerhedssystemer til at gøre det eneste fornuftige: slukke for festen, før hele Europa gik i sort.
Nu er der nedsat en officiel undersøgelse, som med garanti vil ende i en teknisk rapport, kun forståelig for folk med elnettet som hobby – og bare rolig, den virkelige årsag vil forblive behørigt indhyllet i tåger af ingeniør-lingo, så ingen politiker får sved på panden.
I virkeligheden var det dog ikke andet end kulminationen på en energipolitik, hvor sund fornuft for længst er blevet forvist til fordel for grønne eventyr. Nedbruddet var så forudsigeligt, at selv din gamle elektriker-onkel kunne have forudset det.
Og bare rolig, det kommer snart til Danmark og resten af Nordeuropa, for vi har abonneret på præcis samme blåøjede drøm om 100 pct. vedvarende energi. Når skylden skal placeres, vil man selvfølgelig pege på net-operatøren, men lad os nu være ærlige: Det er politikerne, der har bestilt denne omgang sort skærm.
Men først de tørre fakta: Ifølge spanske medier skyldtes nedbruddet et pludseligt og massivt tab af elproduktion – sandsynligvis fra solenergi – hvilket førte til et frekvensfald og systemkollaps. Cyberangreb? Næh. Ekstremt vejr? Nope. Bare 15 GW væk på fem sekunder – svarende til 60 pct. af forbruget. To hurtige hug og vupti, så var der mørkt.
Hvorfor kollapsede nettet? Fordi man har udskiftet gammeldags, kedelige kraftværker – dem, der kan skrue op og ned og faktisk stabilisere nettet – med sol og vind, der ikke kan levere den nødvendige inerti.
En stor generator, der kører med 3000 omdrejninger i minuttet, har betydelig kinetisk energi lagret i sin roterende masse. Denne inerti modvirker automatisk frekvensændringer ved netforstyrrelser og giver kontrolsystemer tid til at reagere.
Kræver kul eller gas
På kollapstidspunktet kom 63 pct. af strømmen fra vind og sol, og det er altså ikke meget hjælp, når nettet begynder at vakle. Uanset den tekniske årsag peger alt på én ting: Uden inerti er nettet som en linedanser uden balancepind.
Og så er der den der “100 pct. vedvarende energi”-vision. I Danmark drømmer vi stadig om det, mens vi ignorerer, at omkostningerne bliver astronomiske – stik imod det evige mantra om, at sol og vind er billigst.
Men hvad koster det egentlig, når elnettet klapper sammen, og hele samfundet går i stå, fordi vi i vores CO2-reduktions-vildelse har glemt, at et elnet kræver konstant stabil produktion?
Backup? Ja, det kræver kul eller gas, men ikke atomkraft, som ikke fungerer som backup. Men som selvfølgelig er den reelle langsigtede løsning til opnåelse af vores ønske om ren energi. Alternativt kan man investere i batterier, men batterierne vil kun kunne holde nettet kørende i cirka lige så lang tid, som det tager at koge et æg, og afhjælper ikke problemet med længerevarende el-udfald.
Endelig kan man investere i syntetisk inerti (synkron kondensator med flyweel), men denne løsning er enormt dyr og hjælper ligeledes heller ikke på længerevarende udfald.
Fadæsen i Spanien og Portugal viser, at moderne økonomier ikke kan køre på 100 pct. vedvarende energi, uden at systemet går i sort på et tidspunkt – og at det er på tide at få lidt realisme og pragmatisme tilbage i energiplanlægningen. Ellers får vi et elnet, der er lige så stabilt som et korthus i stormvejr, og det kan selv ikke den grønneste politiker trylle sig ud af.
Morten Springborg
