Eksperter: Danskere i markedsrente lades i stikken

Størstedelen af danskernes pensionsformue ligger i en stor, sort boks, som hverken Finanstilsynet eller pensionsrådgivere har indsigt i.

Det får nu eksperter til at efterlyse mere konkret information fra de enkelte pensionsselskaber og en større indsats fra Finanstilsynet om at skabe gennemsigtighed.

Pensionsbranchen skal give danskerne langt mere og bedre information om de pensionsprodukter, de storsælger for milliarder i disse år. Sådan lyder kravet fra flere uafhængige pensionsrådgivere, når det kommer til pensionsselskabernes nye markedsrenteprodukter, hvor kunderne selv løber risikoen med deres pension, modsat de traditionelle produkter med en afkastgaranti.

”I takt med, at pensionsformuen flyttes fra garantirente til markedsrente, sker der to ting. Dels bliver risikoen på pensionerne øget gevaldigt med langt større investeringsrisiko i pensionerne. Men samtidig flyttes denne stigende risiko fra selskaberne over på den enkelte pensionsopsparer. Derfor er både Finanstilsynet og pensionsbranchen nødt til at redefinere deres opgave, da disse produkter er elastik i metermål. Branchen kan ikke investere de her produkter fuldstændig, som den lyster,” siger Søren Andersen, aktuar og indehaver af rådgivningsfirmaet FPension.

For blot to uger siden meldte Finanstilsynet hus forbi med de nye markedsrenteprodukter, der på ganske få år har kapret halvdelen af den danske pensionsformue. Vicedirektør Jan Parner fra slog i en artikel i Finans alarm og sagde, at Finanstilsynet ikke længere kan tjekke, om pengene investeres forsvarligt. Søger kunderne konkret rådgivning omkring produkterne, er også rådgiverne på herrens mark. Branchen oplyser nemlig ikke ret meget om markedsrenteprodukterne. Så det er nærmest umuligt at sammenligne kvalitet og risiko.

Dette faktum slås også fast i den årlige analyse af verdens pensionssystemer hvor Danmark ofte indtager en førsteplads. De danske pensionsselskaber scorer markant lavere end andre lande på åbenheden i markedsrenteprodukter.

En liste af problemer
Pensionsekspert og partner i BEDSTpension Gert Nielsen mener, at selve indholdet af produkter er en sort boks. ”Kunderne kan ikke se, hvad deres sker med deres penge. Vi kan hverken se, hvad de investerer i af risikofyldte aktiver, eller rammerne for risikoen. I de gamle pensionsprodukter kunne vi se mere ned i risiko og afkast. Det var den gang, selskaberne selv bar risikoen. Nu bærer kunderne risikoen. Men vi ved ikke, hvilken risiko der reelt løbes med kunderne penge,” siger han.

Derfor råber flere eksperter vagt i gevær, og når Finanstilsynet tilsyneladende ikke kan gøre noget ved problemerne, må branchen selv blive bedre til at oplyse om kritiske faktorer, så rådgiverne har en chance for at hjælpe kunderne.

Men hvad skal der så til? Eksperterne vurderer, at der først og fremmest skal udarbejdes bedre mål for risiko. I dag er det sådan, at de markedsrenteprodukter, branchen selv benævner som ”Lav Risiko”, kan være risikomæssigt vidt forskellige. I en nylig rapport fra Finanstilsynet fremgår det, at nogle selskaber mener, grænsen går ved 22 procent af kapitalen i aktier, mens andre mener, det er 40 procent.

Det giver enorme udsving i det afkast, kunderne får, selv om de har valgt samme niveau for risiko – som beskrevet på side 3. Endelig er det i dag heller ikke muligt at se, hvem der reelt styrer investeringerne. Er det selskabet selv, en moderbank eller eksterne mandater – eller en blanding af det hele? Den slags oplysninger kan besvare spørgsmål om, hvorvidt omkostningerne er fair for kunden. Om der er risiko for, at moderbanken ”spiser af afkastet”. Størstedelen af pensionerne er placeret i kommercielle selskaber, der skal tjene penge på pensionerne.

Også risikoen er et problem: For at opnå afkast til kunderne, skal selskaberne løbe risiko, men der oplyses stort set intet om omfanget. Groft sagt er det jo ikke ligegyldigt, om kundernes afkast kommer fra køb af værdipapirer, lotto eller en tur på travbanen. Et dugfrisk eksempel på dette kan ses i afkastene for første halvår i branchen. I maj kunne man konstatere, at pensionsselskabet Skandia havde præsteret betydeligt ringere end resten af branchen på afkastet i Mellem Risiko-produkterne. Afkastet lød på minus 1,6 procent, mens AP Pension lå på plus 2 procent i årets første fem måneder. Kun en måned senere var historien en helt anden. Nu havde selskabet på blot en måned hentet 3,3 procent point i afkast fra konkurrenterne og lå på en førsteplads i branchen med et afkast 1,7 procent ved halvåret. Uden på nogen måde at antyde, at Skandia har gamblet med kundernes penge, er det godt at vide, hvilke investeringer, der her er taget for at opnå sådan en flot fremgang, og derfor skal selskaberne være bedre til at beskrive den risiko, de løber.

læs hele udgivelsen her

Carsten Vitoft