Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Eksperter: Selskaber destruerer marked for ejerskifteforsikringer

Carsten Vitoft

torsdag 05. december 2024 kl. 11:55

Søren Ahlgren Mortensen - Komplet Køberrådgivning

Forsikringsselskaberne vil ikke længere tegne en ejerskifteforsikring på nye huse eller sommerhuse, lyder det i et brev til Folketingets Erhvervsudvalg. Det vil få den 30-årige Huseftersynsordning med tilhørende ejerskifteforsikringer til at bryde sammen, vurderer eksperter, der efterlyser et politisk indgreb. Sagen er blevet en varm kartoffel, hvor hverken ministeren eller Folketingets Erhvervsudvalg har løsninger, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.

Forsikringsselskabet Gjensidige tegner ikke ejerskifteforsikringer på huse, der er nyere end tre år. Alm. Brand tegner ikke ejerskifteforsikringer på sommerhuse op til fem år gamle.  Også Topdanmark sagde nej tak, da en kunde forespurgte om en ejerskifteforsikring. Og endelig – Tryg er slet ikke i markedet.

De største forsikringsselskaber er aktivt begyndt at ødelægge den ældgamle model for bolighandler, hvor sælger af en bolig kan slippe af med sit 10-årige sælgeransvar ved at få udarbejdet en tilstandsrapport og bagefter dele regningen med køber på en ejerskifteforsikring.

”Jeg er fuldstændig enig med det, der bliver beskrevet. De indtegningsregler, selskaberne aktuelt har, er med til at dræbe ordningen. Hvis ikke der politisk gribes ind overfor forsikringsselskaberne, risikerer vi stå med usælgelige nyere huse, eller huskøbere, der løber en millionrisiko ved køb af et almindeligt sommerhus, fordi de ikke kan få en ejerskifteforsikring,” siger den uafhængige rådgiver Søren Ahlgren Mortensen fra Din Forsikringsekspert.

Forsikringsbranchens nye indtegningsregler på ejerskifte er mærkværdige. For der er sjældent skjulte skader på nyopførte huse, så det er svært at forstå, hvorfor branchen nærmest koordineret ikke længere vil nytegne forsikringer på disse handler.

Ingeniør og husejer Rasmus Kaagaard har selv oplevet, hvor genstridige forsikringsselskaberne er blevet på ejerskifte, og han mener, branchen har skjulte dagsordener med de nye indtegningsregler.

”Det er jo verden på hovedet, at man ikke vil røre ved nyopførte huse. Men vi ved jo, at mange forsikringsselskaber nærmest per automatik afviser at dække skader på ejerskifteforsikringer i første omgang. Det er svært ikke at tænke tanken, at det er det, der ligger bag. For det er meget svært for branchen at afvise at dække skader på nyopførte huse. Det er meget nemmere at afvise skader på gamle huse, og det er der penge i, når kunderne giver op,” siger han til Ugebrevet.

Ingen tvang

Kun Dansk Boligforsikring er tilbage i markedet for nyere huse, men det er selskabet med det historisk værste ry for netop at afvise at dække skader og for kundeservice generelt. Det fremgår bl.a. af afgørelserne fra Ankenævnet for Forsikring.

Problemerne er netop blevet forelagt Folketingets Erhvervsudvalg og justitsminister Peter Hummelgaard i et åbent brev fra en den danske boligkøber Dorthe Bech:

”Det sætter den private boligkøber i et dilemma, om man skal lade være med at købe et nyere sommerhus, da sælger jo har fraskrevet sig forpligtigelser og køber reelt ikke kan købe en god ejerskifteforsikring. Jeg anser ikke Dansk Boligforsikring for at være et godt valg,” står der.

Det er ikke bare sommerhuse, men også helårshuse. Gjensidige og Topdanmark bekræfter over for Ugebrevet, at Dorthe Bechs beskrivelser til politikerne i det store hele er korrekte, mens Alm. Brand siger, at praksis er ændret, så man nu igen tager imod sommerhuskunder.

Økonomisk Ugebrev har også spurgt landets største forsikringsselskab Tryg, om netop deres størrelse ikke indebærer et vist samfundsansvar om at sikre, at alle dele af forsikringsmarkedet fungerer fornuftigt. Svaret er, at Tryg forlod markedet i 2018, og alle henvendelser må rettes til brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Faktum er, at det er blevet svært at købe en god ejerskifteforsikring, og den gode gamle Huseftersynsordning er nu i opløsning. Justitsminister Peter Hummelgaard synes heller ikke at have løsninger, selv om han længe har anerkendt problemet. Det fremgår af en række spørgsmål fra Erhvervsudvalget, hvor Dorthe Bechs henvendelse blot er en reminder.

”Helt generelt kan jeg oplyse, at huseftersynsordningen ikke indebærer, at der ved handel med fast ejendom er pligt til at tegne en ejerskifteforsikring eller en pligt for selskaberne til at udbyde forsikringen,” lyder det i svaret fra ministeren.

Konsekvensen kan være, at prisen på nyere huse kan falde med lavere efterspørgsel, da ingen købere tør påtage sig risikoen. Det kan endda gå ud over lysten til at bygge nye huse.

Carsten Vitoft

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank